|
|
|
Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822]
(Omkr 1335-Efter 1406) |
|
Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822] 2
- Født: Omkr 1335 3
- Ægteskab (1): Rigsråd Kristian Vendelbo til Skjern, Vosborg, Støvringgård, Lunholm og Trudsholm [6820] mellem 1364 og 1394 1 2
- Død: Efter 1406 1
Et andet navn for Ellen var Ellen Buggesdatter (Bugge).
Notater:
Ullas tip-16-oldemor.
Uddrag af DAA 2015-2017:
Elene/Ellen Buggesdatter [Bugge] omtalt 1394 og 1395 som arving til Lunholm efter sin fader, 1401 og 1406 omtales hun i forbindelse med 'godsoprydningen' efter mandens død. Den kom også i 1401 til at ramme hendes arvegods Lunholm ved Skagen med tilliggende samt Galgebjerg. Også i 1401 skøder hun sit efter faderen arvede gods i Hyllested Sogn til Aarhus Domkirke for sjælemesser for bl.a. herr Kristian og sig selv, og s.å. medbesegler hun for sin nevø, herr Johan Skarpenberg, da denne overdrager gods til hendes svigersøn herr Predbjørn Podebusk på Lolland, 1402 oplader hun hovedgården Rolstrup på Mors, som allerede var overdraget af hendes fader, og pantsætter en øde gård med tilliggende på Hastrup Mark til Mads Nielsen samt overdrager gods på ukendt lokalitet til Børglum Kloster. Gården på Hastrup Mark skøder hun 1404 til Mads Nielsen. Og 1406 skøder hun som nævnt "Kronens Gård" i Randers til dronning Margrete. 1
Begivenheder i hendes liv:
1. Ejendom: Ellen solgte som enke gården til dronning Margrete, 1401, "Lunholm", Skagen landsg, Horns hd, Hjørring amt. 4
Ellen blev gift med Rigsråd Kristian Vendelbo til Skjern, Vosborg, Støvringgård, Lunholm og Trudsholm [6820] [MRIN: 2444], søn af Drost Peder Vendelbo til Skjern, Kragelund og Korup [6893] og Arine [6894], mellem 1364 og 1394.1 2 (Rigsråd Kristian Vendelbo til Skjern, Vosborg, Støvringgård, Lunholm og Trudsholm [6820] blev født omkring 1335 5 og døde mellem 14 Jul. 1400 og 9 Jun. 1401 1.)
|
Kilder
1
Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2015-2017. 101. årgang (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2018), Side 634-636, 636-639, 639-640 (artiklen "Vendelbo. Nyt lys på en uddød middelalderlig højaristokratisk slægt" af Anders Bøgh).
VENDELBO
Første slægtled
1. Herr Peder Vendelbo, tidligst nævnt 1315, † 1346, inden 25. april. - Til Karmark 1340 (23. juni), da den var konfiskeret af de holstenske grever, men tilbageleveret senest 1344 (2. aug.), i skiftet efter Peder Vendelbo 1347 (25. marts) hedder borgen Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og kan senere ses at have haft et særdeles betydeligt tilliggende. Alt tyder på, at navneskiftet hænger sammen med en grundlæggende nyanlæggelse af borgen. Derudover afslører det partielle skifte i 1347, at Peder Vendelbo havde ejet gods i Grensten S., Middelsom H., og i Fjends H. i et omfang, så det hver for sig kunne udgøre to døtres arv. 1328 (6. febr. jf. 27. febr.) tildømmes han hovedgården Kragelund (Vindblæs S., Gjerlev H.) med diverse tilliggende, som han havde i pant fra herr Jacob Fleb. Hovedgården tilhørte endnu i 1484 (13. juni) en af hans efterkommere. Til 1340 synes han at have ejet eller haft andel, evt. pant, i hovedgården Hammenhög (Hammenhög S., Ingelstads H.) i Skåne. Besad gods i Hillerslev H. i Thy, som han pantsatte i 1342 og på et ukendt tidspunkt, beliggende i nabosognene Nors og Vester Vandet. Langt senere kan hans efterkommere først pantsætte og siden sælge 10 gårde, heraf seks i Vester Vandet Sogn og to i nabosognet Tved, til Dueholm Kloster på Mors. Det ser stærkt ud til, at kernen i dette godskompleks var den senere kendte hovedgård Nebel i Vester Vandet Sogn med et daværende tilliggende på ca. 15-20 gårde. Erhvervede i perioden 1343 (4. maj)-1345 (6. marts) hovedgården Korup (Solbjerg S., Hellum H.) ved et yderst kompliceret forløb, som har efterladt ikke mindre end 17 dokumenter. Havde 1344 (2. aug.) haft Jens Mogensens gods i Moestrup (Hald S., Nørhald H.) i pant. I Middelsom Herred pantsatte han 1345 (17. juni) en gård i Langå (Sogn), på ukendt tidspunkt gods i Bjerring Sogn 1355 (17. maj), mens hans arvinger 1346 (25. juni) måtte pantsætte tre gårde i Bjerring Sogn og en i Mammen (Sogn). 1346 pantsætter han uoplyst gods til tre forskellige personer. 1355 (6. maj) tildømmes hans arvinger gods i Læsten (Sogn) (Sønderlyng H.), som var blevet tildømt Peder Vendelbo som kompensation for ikke betalte ledingsbøder. Sidstnævnte viser med stor sikkerhed, at herr Peder havde Sønderlyng Herred som (pante)len af kronen; et forhold, som altså fortsatte under hans arvinger, indtil herredet bliver indløst af Margrete i 1410 (12. dec.). Naboherredet, Middelsom, hvor borgen Skjern var beliggende, må efter alt at dømme også have tilhørt herr Peder som pantelen. 1343 (24. juni) pantsatte han halvdelen af Gjern Herred under den helt klare forudsætning, at det skulle indløses efter to år; mon ikke, han har beholdt den anden halvdel selv? Der har været argumenteret overbevisende for, at pantebesiddelsen af disse tre herreder går tilbage til kong Christoffer II's tid.
Medlover som væbner for kong Erik Menved vedr. forlig med hertug Erik af (Sønder)Jylland 1315 (14. dec.), 1316 (5. aug.) vedr. aftale med greverne Gerhard III og Johan III af Holsten, 1317 (16. febr.) vedr. medgift til greve Kristian af Delmenhorst i forbindelse med ægteskab med kongens søsterdatter, Elisabeth af Rostock, bevidner 1318 (4. okt.) kong Erik Menveds pantsætning af Skåne til herr Ludvig Albrechtsen [Everstein]. 1323 (2. febr.) er han blevet både ridder og "vor marsk", da han besegler privilegium for Wismar for kong Christoffer II, 1324 (10. juni) garant for femårige forsvarsforbund med henhv. fyrsterne Johan II og III af Werle og hertug Otto I og hertug Vartislav IV af Pommern samt fyrst Vitzlav III af Rügen. 1324 (27. dec.) bevidner han kong Christoffer II's voldgiftsdom mellem kong Ludvig af Tyskland og markgreve Ludvig af Brandenburg på den ene side og fyrst Henrik II Løve af Mecklenburg på den anden, ligesom han deltager i vidimeringen af fyrst Henriks fuldmagtsbrev desangående. I april 1324 belejrer Peder Vendelbo forgæves Hammershus og skulle ifl. forlig med modparten, herr Ludvig Albrechtsen, 1325 (26. aug.) overtage borgen på kongens vegne, efter at kongen havde betalt herr Ludvig en større sum, hvilken blandt mange andre Peder Vendelbo garanterede for. Forliget blev dog aldrig ført ud i livet. Mister marskembedet til samme Ludvig Albrechtsen ved kong Christoffers fordrivelse og kong Valdemar III's overtagelse af kongeværdigheden 1326. 1327 (19. okt.) bevidner han som forhenværende marsk kong Valdemars overdragelse af Vemmenhögs Herred til ærkebispen. Endnu som marsk i 1326 havde Peder Vendelbo sat sig i besiddelse af en del gods omkring hovedgården Opager på Lolland, som af en enke ønskedes gjort til et nonnekloster. Dette involverede ham i en retssag ved den pavelige kurie i Avignon, hvortil herr Peder drog i egen person. Sagen løb dog ud i sandet efter enkens død i Avignon, vist i 1329, og om han blev fjernet fra godset, som pavens dom lød på i 1329, vides ikke. I forbindelse med sagen oplyses vi om, at Peder Vendelbo da, vel 1326-29, var hjemmehørende i Børglum Stift, dvs. nord for Limfjorden inkl. Mors. I 1330 var Christoffer II tilbage på tronen, og 30. sept. ses det, at Peder Vendelbo er avanceret til drost, det højeste verdslige embede efter kongens, da han for kongen medbesegler et anklageskrift mod Bisp Tyge af Børglum, som kongen havde fængslet, rettet til den samme pave Johannes XXII i Avignon, som havde behandlet sagen om klosteret på Lolland. 1331 (30. maj) besegler han med herr Stig Andersen [Hvide, Marsk Stig Andersens slægt], da denne lover Christoffer troskab, mod at kongen tager ham i sin beskyttelse. Det hjalp dog ikke længe; 1332 (2. aug.) døde kong Christoffer og med ham kongedømmet. Otte års såkaldt "kongeløse" fulgte. Peder Vendelbo træffes igen 1333 (13. jan.), da han bevidner, at greve Gerhard pantsatte Djurslands Søndre Herred til førnævnte herr Stig Andersen. S.å. (7. aug.) den første blandt udstederne af et tingsvidne på Viborg Landsting om, at Peder Munk har frafaldet alle krav over for Ebbe Galt. Først 1340 (23. juni) træffes han igen, da "drost" Peder skal have sin borg Karmark tilbage, hvoraf kan sluttes, at han havde deltaget i oprør mod greve Gerhard og dennes folk. 1341 (3. jan.) ses han at være blevet kong Valdemar Atterdags mand, da han er medlover ved dennes stadfæstelse af Skånes afståelse til kong Magnus Eriksson af Sverige, s.å. (6. jan.) bevidner han Valdemars løfte om at overholde befolkningens privilegier, herunder faderens håndfæstning, s.å. (16. jan.) medlover over for Roskilde-bispen, som har overladt borgen i København med byen til Valdemar frem til 1342 (6. dec.). Næste dag (17. jan.) bevidner han kongens stadfæstelse af Roskilde-kirkens privilegier og dagen efter bekræftelsen af Roskilde Domkapitels undergivnes fritagelse for næsten alle kongelige rettigheder - kaldes her "vor drost", hvilket må være en fejl i afskriften/gengivelsen af brevet. Fire dage senere (21. maj) omtales han som vidne i et udkast til et brev om Estlands afståelse til Den tyske Orden. 1341 (3. juni) ses atter vidnesbyrd om forbindelser til Avignon, da han har udvirket et pavebrev til fordel for Dalum Klosters generhvervelse af frarøvet gods, få dage senere medlover, da kong Valdemar lover at overlade Roskilde-bispen borgen Søborg med al kongelig ret i fem tilliggende herreder til gengæld for København samt bispens gods og tiendeindtægter på Møn og på Rügen, 1341 (6. juni) medlover for, at to andre skal besegle foregående brev, s.å. (15. juli) bevidner han kong Valdemars forbund med Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald. 1342 (15. aug.) træffes han, som vidne på herr Stig Andersens skøde på Tordrup m.v. til dennes bror Uffe. I storpolitisk ærinde træffes han atter 1343 (2. aug.), da kong Valdemar slutter fred med kong Magnus Eriksson, i hvilken forbindelse han nævnes som den første verdslige person af 24, hvoraf kongen skal udpege 12 til medlemmer af en voldgiftsdomstol, som skal afgøre udestående problemer mellem de to konger, s.å. (18. nov.) garant og medlover, da kong Valdemar erkender at have solgt Skåne, Halland, Blekinge, Lister og Hven til kong Magnus, 1344 (3. maj) medlover for kong Valdemar, da han overlader strid med greverne Henrik II, Klaus og Gerhard V af Holsten til voldgiftsdom af hertug Valdemar III af Slesvig. Døde 1346, hvor han ukendt dato pantsætter gods, men inden s.å. (25. april), da hans arvinger omtales. - Gift (1) med NN. - Gift (2) med Arine NN [Saltensee af Linde]. - 9 børn: Andet slægtled I, nr. 4-12.
2. Sakse Pedersen af Hammelmose …
(?) 3. Niels Pedersen? …
Andet slægtled
1.
Drost, Herr Peder Vendelbos børn (se nr. 1):
af første ægteskab med NN:
(?) 4. Datter …
5. Cecilie …
6. Datter …
7. Datter …
af andet ægteskab med Arine NN [Saltensee af Linde]:
8. Peder Pedersen Vendelbo til Skjern …
9. Herr Jens Vendelbo …
10. Herr Kristian Vendelbo (-1363- -1400/01) - til Skjern (Skjern S., Middelsom H.) (? -1400/01), Korup (Solbjerg S., Hellum H.) først som ejendom, siden som forlening af kronen (fra 1374/5) (? -1400/01), Vosborg (Ulfborg S. og H.) (? - 1400/01), Støvringgård (Støvring S. og H.) (? - 1400/01), Lunholm, forsvundet herregård ved Skagen (? - 1400/01), Trudsholm (Kastbjerg S., Gjerlev H.) (1381-1400/01), havde Fjandhus (Sdr. Nissum S., Ulfborg H.) med et tilliggende på en del mere end 35 gårde i pant fra tidligst 1367-1400/01 samt formentlig noget gods i Salling også stammende fra herr Bo Høg. Videre må han have besiddet ti gårde i Hillerslev Herred i Thy, arvet efter hans far, som omtalt i forbindelse med herr Peder Vendelbo. Dertil kommer, at han må antages at have ejet Hammelmose i Vendsyssel, dog vel kun i en periode? En del af hans godserhvervelser havde som formål eller konsekvens at øge tilliggendet til hans hovedgårde … Det gods, som han og hans hustru kunne lade gå i arv udover de anførte (ejede) hovedgårde, har været anslået til at have omfattet som minimum, hvad der svarer til 560 bondegårde o. 1500. Derudover besad han midlertidigt forskelligt gods, som må antages erhvervet på kongedømmets vegne, hvorfor det måtte afleveres efter hans død …
Med arven af Skjern Gods fulgte efter alt at dømme panteherredømmet på kronens rettigheder i Sønderlyng, Middelsom, og det hele eller halve Gjern Herred. Han var kronens lensmand på Skanderborg fra før 1369 (30. nov.), og vel til han overtog Aalborghus 1374/75, hvor han sad til sin død. Endelig var han kronens lensmand på Ørum i Thy, måske fra 1367 til sin død. I denne egenskab beskyldes han længe efter sin død at have foranlediget, at en Jens Langdal med vold blev tvunget til at udstede et pantebrev på sit gods Årup (Snedsted S., Hassing H.). Hans politiske karriere kulminerede, da han 1396 blev udnævnt til "høvedsmand og dommer på kongens vegne her i Jylland", dvs. for alle praktiske formåls skyld kongens stedfortræder i Nørrejylland; et embede, han beholdt til sin død.
Optræder første gang i bevaret kildemateriale i 1363 (18. marts) og er da allerede ridder. Året efter er han kong Valdemars Atterdags råd, da han s.å. (9. marts) får pavelig syndsforladelse for alle synder i dødsstunden. Da imod sædvanen ingen hustru nævnes, var han da formentlig endnu ugift. …
… Gift fra senest 1394 med Elene/Ellen Buggesdatter [Bugge] (DAA 1890, 135; 2012-14, 778) (F.: Herr Niels Bugge til Hald, Vosborg etc. og vel Ingeborg NN) omtalt 1394 (16. nov.) og 1395 (15. dec.) som arving til Lunholm efter sin fader, 1401 og 1406 omtales hun i forbindelse med 'godsoprydningen' efter mandens død. Den kom også i 1401 (9. juni) til at ramme hendes arvegods Lunholm ved Skagen med tilliggende samt Galgebjerg. Også i 1401 (25. juli) skøder hun sit efter faderen arvede gods i Hyllested Sogn (Djurs Sdr. H.) til Aarhus Domkirke for sjælemesser for bl.a. herr Kristian og sig selv, og s.å. (29. aug.) medbesegler hun for sin nevø, herr Johan Skarpenberg, da denne overdrager gods til hendes svigersøn herr Predbjørn Podebusk på Lolland, 1402 (14. maj) oplader hun hovedgården Rolstrup på Mors, som allerede var overdraget af hendes fader, og pantsætter (24. juni) en øde gård med tilliggende på Hastrup Mark (Nørhald H.) til Mads Nielsen samt overdrager gods på ukendt lokalitet til Børglum Kloster. Gården på Hastrup Mark skøder hun 1404 til Mads Nielsen. Og 1406 skøder hun som nævnt "Kronens Gård" i Randers til dronning Margrete. - 3 døtre: Tredje slægtled 1, nr. 14-16.
11. Søn …
12. Søn …
Tredje slægtled
1.
Jyllands høvedsmand, herr Kristian Vendelbos døtre med Elene Buggesdatter (se nr. 10):
14. Arine til Skjern …
15. Ingeborg til Vosborg (1400/01 - tidligst 1459). - 1424 må hun anerkende, at det tidligere omtalte Fjandhus med tilliggende, trods forskellige tidligere krumspring, var et pant, og acceptere, at det indløses, 1436 skænkede hun to gårde i Ringe til Sankt Hans Kloster i Odense, 1438 havde "Ingeborg Kristiansdatter" pantsat en gård i Engbjerg til domkapitlet i Ribe, 1459 deltog "Ingeborg af Vosborg" med sin søn Claus i afregningen med en bygmester. - Gift senest 7. juli 1401 med herr Predbjørn Podebusk til Putbus, Egholm, Kørup og Vosborg (DAA 1908, 362) (F.: Drost, herr Henning Podebusk, † 1387/88, og Gisela Podebusk). (Gift (1) med Sofie af ukendt slægt nævnt 27. maj 1396). Nævnes første gang 1380 (18. aug.), var ridder 1389 (ca. 1. maj), 1398 (28. jan.) rigsrådsmedlem og omtales sidste gang som levende i april 1426.
16. Else/Elsif til Støvringgård (1400/01-tidligst 1442) og Trudsholm (1400/01-tidligst 1442). - Nægtede 1419 (1. juli) at møde for Det kongelige Retterting, da kongen var hendes værge, fordi hun da var enke, skænker 1434 sammen med sin (tredje) mand, Lyder Holck/Holk, gods i Lemming Sogn (Hids H.) til Alling Kloster, bekræfter 1438 og muligvis 1413 med sin (anden) mand, herr Niels Brok, forældrenes gave til franciscanerklosteret i Randers, får, "fru Else af Støvring", 1440 (14. maj og 20. okt.) vidimeret to breve af hhv. 6. og 27. febr. 1328 vedrørende farfaderens gods i Gjerlev Herred, giver 1442 (20. marts og 26. marts), "Else Kristiansdatter af Støvring", dels Kalstrup Gård og Mølle (Veggerby S., Hornum H.) til Helligåndshuset i Aalborg for sjælemesser og dels en gård i Kastbjerg (Trudsholm hjemsogn, Gjerlev H.) til Hellig Kors' Lav i Randers til styrkelse af den daglige Korsmesse, foranlediger s.å. (26. okt.) vidimering af Lyder Holcks/Holks lavhævd af 1429 (13. juli), jf. nedenfor. - Gift (l) inden 9. juni 1401 med Aksel Jakobsen [Thott] til Sørup i Ljunits H., Skåne (DAA 1900, 415) (F.: Herr Jakob Akselsen til Sørup Margrete Bondesdatter [Due], ved skifte 1419 var arven efter ham ca. 100 bondegårde. Omtalt første gang 1401 (9. juni), sidste gang 1407 (6. april). - Gift (2) med herr Niels Brok af Häckeberga (Bara H., Skåne, DAA 1889, 100) (F.: Esge Brok og Cecilie NN), omtales som dennes (med ham barnløse) enke 1419 (1. juli) og som ægtepar, jf. ovenfor. Han er kendt første gang 1392 (8. juli), sidste gang 1413 (14. okt.). - Gift (3) med Lyder Holck/Holk (DAA 1925, 426), der skriver sig af Støvring, da han 1429 (13. juli) tager lavhævd på det ovennævnte gods i Veggerby Sogn samt Vestergård i Klæstrup i Vokslev Sogn (Hornum H.) samt i 1432 (22. aug.) ved Erik af Pommerns indgåelse af en femårig våbenstilstand med greverne af Holsten, hvor han omtales som en af dennes rådgivere og mænd, altså formentlig medlem af rigsrådet. Men Støvring nævnes ikke, da han 1417 (14. nov.) besegler en våbenstilstand mellem Erik af Pommern og de holstenske grever. Han er vistnok nævnt første gang 1400 (12. juli) og seneste gang i live i forbindelse med ovennævnte skødning sammen med hustruen i 1434.
2
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1890. Syvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s. 135-136.
Bugge. †
…
2. Hr. Niels Bugge til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup paa Mors, hvilken sidste han gav Hr. Saxe Pedersen i Medgift med sin Søsterdatter Cathrine (4), og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et Vidne af Viborg Landsthing og kaldes da endnu ei Ridder (5), var maaske 1342 Ridder (6), fik 1345 Hald i Pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og Aaret efter Skjøde derpaa (7), var 1350 med Kong Valdemar i Tyskland (8), men sluttede sig snart efter til Kongens Modstandere, og forgæves søgte Kongen Aaret efter i Kalundborg at komme til Forlig med ham (9), beseglede 1355 til Vitterlighed med sin Svoger Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) (10), blev 1359 paa Hjemrejsen fra Herredagen dræbt i Middelfart (11), hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først 1874 blev ophævet; g. (1) m. (?) en Datter af Palne Jonsen (Juul) til Støvringgaard, (2) m. Ingeborg Pedersdatter (Vendelbo), der 1388 holdt Skifte efter Hr. Niels (6). Børn:
a. Elline til Vosborg og Støvringgaard, solgte 1401 Lundholm m. m. til Dronning Margrethe, kjendte sig Aaret efter ingen Rettighed at have i Rolstrup (4); g. m. Hr. Christiern Vendelbo, Marsk, † 1399.
b. Knud Bugge til Hald …
c. Lisbet til Hald, var 1387 Enke (22), kjendtes 1389 ingen Rettighed af have i Rolstrup (4), gjorde 1391 sit Testamente (23); g. m. Hr. Gotskalk Skarpenberg, der solgte Hald til Kongen.
Rettelser til "2. Hr. Niels Bugge":
DAA 1891 s. 489: Hr. Niels B. var 1343 endnu kun Væbner.
DAA 2012-14 s. 778: Herr Niels Bugge ejede Hald, Spøttrup, Lund, Højris, Stokkebrogård, Tranholm, Vosborg, Støvringgård og Lunholm, men ikke de øvrige i DAA 1890 omtalte ejendomme, idet Rolstrup på Mors må antages at have været hans søsters arv. Der er ganske stor sandsynlighed for, at han var sammen med kong Valdemar Atterdag i Jerusalem i 1347 og dér modtog ridderslaget af kongen, idet han første gang omtales som ridder 1348 (18. juni). Mordet på ham i Middelfart fandt sted den 29. dec. 1358. Han var gift med Ingeborg i 1337 og hans enke (i 1388) hed Ingeborg, men om der er tale om den samme dame er højst uvist. Det kan anses for sikkert, at han var gift med en datter af Palle Jensen [Juul] til Støvringgård, og det kan antages, at han var gift med en datter af Ludvig Albertsen [Eberstein], men ikke, at han var gift med en Ingeborg Pedersdatter [Vendelbo], der i givet fald ville have været søster til Niels' datter Elline/Ellens mand, Kristian (Pedersen) Vendelbo, hvilket ville have stridt voldsomt mod den katolske kirkes opfattelse af begrebet incest.
Rettelse til "c. Lisbet":
DAA 2012-14 s. 778: Lisbeths/Elisabeths mand herr Gotskalk Skarpenberg solgte ikke Hald til Valdemar Atterdag. Borgen blev derimod indtaget af Valdemar Atterdags tropper i 1372, hvorefter den 1393 blev skænket til bispestolen i Viborg.
3
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Bugge), Elne Buggesdatter (ca 1335 - 1404 -).
4
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 14 Hjørring amt (1960), side 129.
Lunholm lå opr. (sål. 1653) v.f. Højen og tilhørte 1394 rigsråden hr. Christiern Vendelbo († tidligst 1401), der her havde en nyopbygget gd. (curia…edificata et noviter fundata) på en grund, som han fik med sin hustru Elene Bugge († tidligst 1401), og som havde tilhørt dennes fader hr. Niels Bugge til Hald m.v. 1401 skødede hun som enke L. m. bygning og rettigheder til dronn. Margrete. Sen. havde bisp Peder Friis i Børglum († tidligst 1425) bl.a. "Lugneholm" i befaling at holde til kongens hånd. I beg. af 1600t. var L. underlagt Ålborghus len og beboet af 2 fæstere (landgilde kun 1 td. fisk og 200 flyndere). 1667 var L. 2 bol, som da af kongen sa.m. Toldergården (se s. 110) o.a. gods solgtes til borgm. i Skagen Fedder Hansen Høyer († 1706). I 1600t. ødelagdes dens jorder af sandflugt, allr. 1627 var 1/3 af dens ager og eng fordærvet. 1682 oplyses det, at der af gden kun var tilbage en "våning kaldtes tilforn Luunholm, men trende gange for sandflugt forflyttet, og nu ingen bebor det, men holdes sammesteds en dreng". Høyer lod gden (Fedderslund) genopføre nær kirken på byens grund - efter sen. angivelse (Olavius 1787) - som en lille herregård på landet med 3 porte på, men blev 1703 ved kommissionsdom kendt skyldig at nedrive den igen. - I 1870erne bestod L. af 4 steder.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
5
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Vendelbo, Christiern (ca 1335 - før 1401).