Drost Peder Vendelbo til Skjern, Kragelund og Korup [6893] (ansl 1280-1346)

Arine [6894] (ansl 1290-Efter 1347)

Rigsråd Kristian Vendelbo til Skjern, Vosborg, Støvringgård, Lunholm og Trudsholm [6820] (Omkr 1335-Mellem 1400/1401)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822] Arine Kristiansdatter Vendelbo til Skjern [6821] Else Kristiansdatter Vendelbo til Støvringgård og Trudsholm [3774]+ Ingeborg Kristiansdatter Vendelbo til Vosborg [6808]+ Rigsråd Kristian Vendelbo til Skjern, Vosborg, Støvringgård, Lunholm og Trudsholm [6820] 1 Født: Omkr 1335 3 Ægteskab (1): Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822] mellem 1364 og 1394 1 2 Død: Mellem 14 Jul. 1400 og 9 Jun. 1401 1   Notater: Ullas tip-16-oldefar. Uddrag af DAA 1935: Hr. Christiern Vendelbo, købte 1363 af Peder Jensen dennes Andel i Odsgaard i Middelsom H., medbeseglede 1367 et af Hr. Peder Munk af Holbek udstedt Skøde, deltog 1369-70, som Medlem af Kong Valdemars Raad, i Fredsforhandlingerne med Hansestæderne og var da Høvedsmand paa Skanderborghus; var 1373 Medlover for Lydike Arildsen, da denne overdrog Kong Valdemar sin til Grenne Jensen pantsatte Gaard Diernæs i Hundborg H., medbeseglede 1376 den af Kong Oluf udstedte Haandfæstning og Aaret efter den på Danehoffet i Nyborg vedtagne landefred, nævnes derefter 1381, da Mogens Jensen til ham afstod Gaard og Gods Trudsholm i Gjerlev H., for at han skulde udløse ham og hans Staldbrødre af det Fangenskab, hvori de var, og beholde det indtil han var fyldestgjort; fremviste 1387 sine Brevskaber paa Trudsholm paa Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde Indsigelse mod hans Ret, fik 1393 af Ingvar Petersen Tranekær i Pant dennes Gods i Vinkel Sogn (Fjends H.), havde 1394 den befæstede Borg Lunholm i Skagens Landdistrikt inde, som han havde arvet med sin Hustru Helene, deltog i Fredsmødet paa Lindholm og blev, efter at Erik af Pommern var blevet valgt til Konge i 1396, af Dronning Margrethe valgt til Landshøvedsmand og "Rettere" i Jylland og var da den ældste i Rigsraadet; købte 1397 Brøndumgaard af Anders Globs Enke Lene, forekommer sidste Gang 1400 (12. Juli), da han var til Stede paa Rettertinge, men var død 1401 (16. Juli), da "Elnæ Bugges Datter, Hr. Christiern Wendelboes Efterleverske og Hans van Podebusk, Ridder, som en af Hr. Christierns Døtre til Husfrue havde, og Predbjørn Podebusk, Ridder, og Axel Jakobsøn, som Hr. Christierns to Døtre nu til Husfruer havde," antvordede Dronning Margrethe Gaarden Karthorp, som de tilligemed Aalborg havde i Pant af Kong Valdemar. S. A. (29. Aug.) medbeseglede hun (Dn. Elena relicta Dn. Vendelbo) det af Hr. Johan Skarpenberg til Hr. Predbjørn Podebusk udstedte Afkaldsbrev paa den førstnævntes Gods i Utterslev i Lolland. 4   Begivenheder i hans liv: 1. Ejendom: Ejer af borgen, ?-1400/1401, "Skjern", Skjern sg, Viborg amt. 1 (KUML: Skjern Slot - En undersøgelse af en borg og dens omgivelser gennem middelalder og renæssance) 2. Ejendom: Ejer og senere lensmand, 1374/1375-1400/1401, "Korup", Solbjerg sg, Ålborg amt. 1 3. Ejendom: Blev ejer af borgen ved ægteskabet med Ellen Bugge, ?-1400/1401, "Vosborg", Ulfborg sg, Ringkøbing amt. 5 4. Ejendom: Blev ejer af gården ved ægteskabet med Ellen Bugge, ?-1400/1401, "Støvringgård", Støvring sg, Randers amt. 6 5. Ejendom: Kristian Vendelbo opførte en ny gård på den grund, han fik ved ægteskabet med Ellen Bugge, ?-1400/1401, "Lunholm", Skagen landsg, Horns hd, Hjørring amt. 7 6. Ejendom: Han købte en del af gården af Peder Jensen (Galskyt), 1363, "Odsgård", Vinkel sg, Viborg amt. 8 7. Ejendom: Ejer af gården, 1381-1400/1401, "Trudsholm", Kastbjerg sg, Gjerlev hd, Randers amt. 9 8. Ejendom: Han havde hovedgården i pant, efter 1366-1400/1401, "Fjandhus", Sdr Nissum sg, Ringkøbing amt. 1 9. Udnævnelse: Ridder, Før 18 Mar. 1363. 1 10. Titel: Rigsråd, 1364. 1 11. Titel: Kronens lensmand, måske 1367-1400/1401, "Ørum", Hassing herred, Thisted amt. 1 12. Titel: Kronens lensmand, før 1369-1374/1375, "Skanderborg". 1 13. Titel: Kronens lensmand, 1374/1375-1400/1401, "Ålborghus". 1 14. Udnævnelse: Høvedsmand og dommer på kongens vegne i Nørrejylland, 1396. 1 Kristian blev gift med Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822] [MRIN: 2444], datter af Ridder Niels Bugge til Hald, Spøttrup, Lund, Højris, Stokkebrogård, Tranholm, Vosborg, Støvringgård og Lunholm [4143] og Ukendt, mellem 1364 og 1394.1 2 (Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822] blev født omkring 1335 10 og døde efter 1406 1.)

1 Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2015-2017. 101. årgang (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2018), Side 634-636, 636-639, 639-640 (artiklen "Vendelbo. Nyt lys på en uddød middelalderlig højaristokratisk slægt" af Anders Bøgh).
VENDELBO
Første slægtled
1. Herr Peder Vendelbo, tidligst nævnt 1315, † 1346, inden 25. april. - Til Karmark 1340 (23. juni), da den var konfiskeret af de holstenske grever, men tilbageleveret senest 1344 (2. aug.), i skiftet efter Peder Vendelbo 1347 (25. marts) hedder borgen Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og kan senere ses at have haft et særdeles betydeligt tilliggende. Alt tyder på, at navneskiftet hænger sammen med en grundlæggende nyanlæggelse af borgen. Derudover afslører det partielle skifte i 1347, at Peder Vendelbo havde ejet gods i Grensten S., Middelsom H., og i Fjends H. i et omfang, så det hver for sig kunne udgøre to døtres arv. 1328 (6. febr. jf. 27. febr.) tildømmes han hovedgården Kragelund (Vindblæs S., Gjerlev H.) med diverse tilliggende, som han havde i pant fra herr Jacob Fleb. Hovedgården tilhørte endnu i 1484 (13. juni) en af hans efterkommere. Til 1340 synes han at have ejet eller haft andel, evt. pant, i hovedgården Hammenhög (Hammenhög S., Ingelstads H.) i Skåne. Besad gods i Hillerslev H. i Thy, som han pantsatte i 1342 og på et ukendt tidspunkt, beliggende i nabosognene Nors og Vester Vandet. Langt senere kan hans efterkommere først pantsætte og siden sælge 10 gårde, heraf seks i Vester Vandet Sogn og to i nabosognet Tved, til Dueholm Kloster på Mors. Det ser stærkt ud til, at kernen i dette godskompleks var den senere kendte hovedgård Nebel i Vester Vandet Sogn med et daværende tilliggende på ca. 15-20 gårde. Erhvervede i perioden 1343 (4. maj)-1345 (6. marts) hovedgården Korup (Solbjerg S., Hellum H.) ved et yderst kompliceret forløb, som har efterladt ikke mindre end 17 dokumenter. Havde 1344 (2. aug.) haft Jens Mogensens gods i Moestrup (Hald S., Nørhald H.) i pant. I Middelsom Herred pantsatte han 1345 (17. juni) en gård i Langå (Sogn), på ukendt tidspunkt gods i Bjerring Sogn 1355 (17. maj), mens hans arvinger 1346 (25. juni) måtte pantsætte tre gårde i Bjerring Sogn og en i Mammen (Sogn). 1346 pantsætter han uoplyst gods til tre forskellige personer. 1355 (6. maj) tildømmes hans arvinger gods i Læsten (Sogn) (Sønderlyng H.), som var blevet tildømt Peder Vendelbo som kompensation for ikke betalte ledingsbøder. Sidstnævnte viser med stor sikkerhed, at herr Peder havde Sønderlyng Herred som (pante)len af kronen; et forhold, som altså fortsatte under hans arvinger, indtil herredet bliver indløst af Margrete i 1410 (12. dec.). Naboherredet, Middelsom, hvor borgen Skjern var beliggende, må efter alt at dømme også have tilhørt herr Peder som pantelen. 1343 (24. juni) pantsatte han halvdelen af Gjern Herred under den helt klare forudsætning, at det skulle indløses efter to år; mon ikke, han har beholdt den anden halvdel selv? Der har været argumenteret overbevisende for, at pantebesiddelsen af disse tre herreder går tilbage til kong Christoffer II's tid.
Medlover som væbner for kong Erik Menved vedr. forlig med hertug Erik af (Sønder)Jylland 1315 (14. dec.), 1316 (5. aug.) vedr. aftale med greverne Gerhard III og Johan III af Holsten, 1317 (16. febr.) vedr. medgift til greve Kristian af Delmenhorst i forbindelse med ægteskab med kongens søsterdatter, Elisabeth af Rostock, bevidner 1318 (4. okt.) kong Erik Menveds pantsætning af Skåne til herr Ludvig Albrechtsen [Everstein]. 1323 (2. febr.) er han blevet både ridder og "vor marsk", da han besegler privilegium for Wismar for kong Christoffer II, 1324 (10. juni) garant for femårige forsvarsforbund med henhv. fyrsterne Johan II og III af Werle og hertug Otto I og hertug Vartislav IV af Pommern samt fyrst Vitzlav III af Rügen. 1324 (27. dec.) bevidner han kong Christoffer II's voldgiftsdom mellem kong Ludvig af Tyskland og markgreve Ludvig af Brandenburg på den ene side og fyrst Henrik II Løve af Mecklenburg på den anden, ligesom han deltager i vidimeringen af fyrst Henriks fuldmagtsbrev desangående. I april 1324 belejrer Peder Vendelbo forgæves Hammershus og skulle ifl. forlig med modparten, herr Ludvig Albrechtsen, 1325 (26. aug.) overtage borgen på kongens vegne, efter at kongen havde betalt herr Ludvig en større sum, hvilken blandt mange andre Peder Vendelbo garanterede for. Forliget blev dog aldrig ført ud i livet. Mister marskembedet til samme Ludvig Albrechtsen ved kong Christoffers fordrivelse og kong Valdemar III's overtagelse af kongeværdigheden 1326. 1327 (19. okt.) bevidner han som forhenværende marsk kong Valdemars overdragelse af Vemmenhögs Herred til ærkebispen. Endnu som marsk i 1326 havde Peder Vendelbo sat sig i besiddelse af en del gods omkring hovedgården Opager på Lolland, som af en enke ønskedes gjort til et nonnekloster. Dette involverede ham i en retssag ved den pavelige kurie i Avignon, hvortil herr Peder drog i egen person. Sagen løb dog ud i sandet efter enkens død i Avignon, vist i 1329, og om han blev fjernet fra godset, som pavens dom lød på i 1329, vides ikke. I forbindelse med sagen oplyses vi om, at Peder Vendelbo da, vel 1326-29, var hjemmehørende i Børglum Stift, dvs. nord for Limfjorden inkl. Mors. I 1330 var Christoffer II tilbage på tronen, og 30. sept. ses det, at Peder Vendelbo er avanceret til drost, det højeste verdslige embede efter kongens, da han for kongen medbesegler et anklageskrift mod Bisp Tyge af Børglum, som kongen havde fængslet, rettet til den samme pave Johannes XXII i Avignon, som havde behandlet sagen om klosteret på Lolland. 1331 (30. maj) besegler han med herr Stig Andersen [Hvide, Marsk Stig Andersens slægt], da denne lover Christoffer troskab, mod at kongen tager ham i sin beskyttelse. Det hjalp dog ikke længe; 1332 (2. aug.) døde kong Christoffer og med ham kongedømmet. Otte års såkaldt "kongeløse" fulgte. Peder Vendelbo træffes igen 1333 (13. jan.), da han bevidner, at greve Gerhard pantsatte Djurslands Søndre Herred til førnævnte herr Stig Andersen. S.å. (7. aug.) den første blandt udstederne af et tingsvidne på Viborg Landsting om, at Peder Munk har frafaldet alle krav over for Ebbe Galt. Først 1340 (23. juni) træffes han igen, da "drost" Peder skal have sin borg Karmark tilbage, hvoraf kan sluttes, at han havde deltaget i oprør mod greve Gerhard og dennes folk. 1341 (3. jan.) ses han at være blevet kong Valdemar Atterdags mand, da han er medlover ved dennes stadfæstelse af Skånes afståelse til kong Magnus Eriksson af Sverige, s.å. (6. jan.) bevidner han Valdemars løfte om at overholde befolkningens privilegier, herunder faderens håndfæstning, s.å. (16. jan.) medlover over for Roskilde-bispen, som har overladt borgen i København med byen til Valdemar frem til 1342 (6. dec.). Næste dag (17. jan.) bevidner han kongens stadfæstelse af Roskilde-kirkens privilegier og dagen efter bekræftelsen af Roskilde Domkapitels undergivnes fritagelse for næsten alle kongelige rettigheder - kaldes her "vor drost", hvilket må være en fejl i afskriften/gengivelsen af brevet. Fire dage senere (21. maj) omtales han som vidne i et udkast til et brev om Estlands afståelse til Den tyske Orden. 1341 (3. juni) ses atter vidnesbyrd om forbindelser til Avignon, da han har udvirket et pavebrev til fordel for Dalum Klosters generhvervelse af frarøvet gods, få dage senere medlover, da kong Valdemar lover at overlade Roskilde-bispen borgen Søborg med al kongelig ret i fem tilliggende herreder til gengæld for København samt bispens gods og tiendeindtægter på Møn og på Rügen, 1341 (6. juni) medlover for, at to andre skal besegle foregående brev, s.å. (15. juli) bevidner han kong Valdemars forbund med Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald. 1342 (15. aug.) træffes han, som vidne på herr Stig Andersens skøde på Tordrup m.v. til dennes bror Uffe. I storpolitisk ærinde træffes han atter 1343 (2. aug.), da kong Valdemar slutter fred med kong Magnus Eriksson, i hvilken forbindelse han nævnes som den første verdslige person af 24, hvoraf kongen skal udpege 12 til medlemmer af en voldgiftsdomstol, som skal afgøre udestående problemer mellem de to konger, s.å. (18. nov.) garant og medlover, da kong Valdemar erkender at have solgt Skåne, Halland, Blekinge, Lister og Hven til kong Magnus, 1344 (3. maj) medlover for kong Valdemar, da han overlader strid med greverne Henrik II, Klaus og Gerhard V af Holsten til voldgiftsdom af hertug Valdemar III af Slesvig. Døde 1346, hvor han ukendt dato pantsætter gods, men inden s.å. (25. april), da hans arvinger omtales. - Gift (1) med NN. - Gift (2) med Arine NN [Saltensee af Linde]. - 9 børn: Andet slægtled I, nr. 4-12.
2. Sakse Pedersen af Hammelmose …
(?) 3. Niels Pedersen? …

Andet slægtled
1.
Drost, Herr Peder Vendelbos børn (se nr. 1):
af første ægteskab med NN:
(?) 4. Datter …
5. Cecilie …
6. Datter …
7. Datter …
af andet ægteskab med Arine NN [Saltensee af Linde]:
8. Peder Pedersen Vendelbo til Skjern …
9. Herr Jens Vendelbo …
10. Herr Kristian Vendelbo (-1363- -1400/01) - til Skjern (Skjern S., Middelsom H.) (? -1400/01), Korup (Solbjerg S., Hellum H.) først som ejendom, siden som forlening af kronen (fra 1374/5) (? -1400/01), Vosborg (Ulfborg S. og H.) (? - 1400/01), Støvringgård (Støvring S. og H.) (? - 1400/01), Lunholm, forsvundet herregård ved Skagen (? - 1400/01), Trudsholm (Kastbjerg S., Gjerlev H.) (1381-1400/01), havde Fjandhus (Sdr. Nissum S., Ulfborg H.) med et tilliggende på en del mere end 35 gårde i pant fra tidligst 1367-1400/01 samt formentlig noget gods i Salling også stammende fra herr Bo Høg. Videre må han have besiddet ti gårde i Hillerslev Herred i Thy, arvet efter hans far, som omtalt i forbindelse med herr Peder Vendelbo. Dertil kommer, at han må antages at have ejet Hammelmose i Vendsyssel, dog vel kun i en periode? En del af hans godserhvervelser havde som formål eller konsekvens at øge tilliggendet til hans hovedgårde … Det gods, som han og hans hustru kunne lade gå i arv udover de anførte (ejede) hovedgårde, har været anslået til at have omfattet som minimum, hvad der svarer til 560 bondegårde o. 1500. Derudover besad han midlertidigt forskelligt gods, som må antages erhvervet på kongedømmets vegne, hvorfor det måtte afleveres efter hans død …
Med arven af Skjern Gods fulgte efter alt at dømme panteherredømmet på kronens rettigheder i Sønderlyng, Middelsom, og det hele eller halve Gjern Herred. Han var kronens lensmand på Skanderborg fra før 1369 (30. nov.), og vel til han overtog Aalborghus 1374/75, hvor han sad til sin død. Endelig var han kronens lensmand på Ørum i Thy, måske fra 1367 til sin død. I denne egenskab beskyldes han længe efter sin død at have foranlediget, at en Jens Langdal med vold blev tvunget til at udstede et pantebrev på sit gods Årup (Snedsted S., Hassing H.). Hans politiske karriere kulminerede, da han 1396 blev udnævnt til "høvedsmand og dommer på kongens vegne her i Jylland", dvs. for alle praktiske formåls skyld kongens stedfortræder i Nørrejylland; et embede, han beholdt til sin død.
Optræder første gang i bevaret kildemateriale i 1363 (18. marts) og er da allerede ridder. Året efter er han kong Valdemars Atterdags råd, da han s.å. (9. marts) får pavelig syndsforladelse for alle synder i dødsstunden. Da imod sædvanen ingen hustru nævnes, var han da formentlig endnu ugift. …
… Gift fra senest 1394 med Elene/Ellen Buggesdatter [Bugge] (DAA 1890, 135; 2012-14, 778) (F.: Herr Niels Bugge til Hald, Vosborg etc. og vel Ingeborg NN) omtalt 1394 (16. nov.) og 1395 (15. dec.) som arving til Lunholm efter sin fader, 1401 og 1406 omtales hun i forbindelse med 'godsoprydningen' efter mandens død. Den kom også i 1401 (9. juni) til at ramme hendes arvegods Lunholm ved Skagen med tilliggende samt Galgebjerg. Også i 1401 (25. juli) skøder hun sit efter faderen arvede gods i Hyllested Sogn (Djurs Sdr. H.) til Aarhus Domkirke for sjælemesser for bl.a. herr Kristian og sig selv, og s.å. (29. aug.) medbesegler hun for sin nevø, herr Johan Skarpenberg, da denne overdrager gods til hendes svigersøn herr Predbjørn Podebusk på Lolland, 1402 (14. maj) oplader hun hovedgården Rolstrup på Mors, som allerede var overdraget af hendes fader, og pantsætter (24. juni) en øde gård med tilliggende på Hastrup Mark (Nørhald H.) til Mads Nielsen samt overdrager gods på ukendt lokalitet til Børglum Kloster. Gården på Hastrup Mark skøder hun 1404 til Mads Nielsen. Og 1406 skøder hun som nævnt "Kronens Gård" i Randers til dronning Margrete. - 3 døtre: Tredje slægtled 1, nr. 14-16.
11. Søn …
12. Søn …

Tredje slægtled
1.
Jyllands høvedsmand, herr Kristian Vendelbos døtre med Elene Buggesdatter (se nr. 10):
14. Arine til Skjern …
15. Ingeborg til Vosborg (1400/01 - tidligst 1459). - 1424 må hun anerkende, at det tidligere omtalte Fjandhus med tilliggende, trods forskellige tidligere krumspring, var et pant, og acceptere, at det indløses, 1436 skænkede hun to gårde i Ringe til Sankt Hans Kloster i Odense, 1438 havde "Ingeborg Kristiansdatter" pantsat en gård i Engbjerg til domkapitlet i Ribe, 1459 deltog "Ingeborg af Vosborg" med sin søn Claus i afregningen med en bygmester. - Gift senest 7. juli 1401 med herr Predbjørn Podebusk til Putbus, Egholm, Kørup og Vosborg (DAA 1908, 362) (F.: Drost, herr Henning Podebusk, † 1387/88, og Gisela Podebusk). (Gift (1) med Sofie af ukendt slægt nævnt 27. maj 1396). Nævnes første gang 1380 (18. aug.), var ridder 1389 (ca. 1. maj), 1398 (28. jan.) rigsrådsmedlem og omtales sidste gang som levende i april 1426.
16. Else/Elsif til Støvringgård (1400/01-tidligst 1442) og Trudsholm (1400/01-tidligst 1442). - Nægtede 1419 (1. juli) at møde for Det kongelige Retterting, da kongen var hendes værge, fordi hun da var enke, skænker 1434 sammen med sin (tredje) mand, Lyder Holck/Holk, gods i Lemming Sogn (Hids H.) til Alling Kloster, bekræfter 1438 og muligvis 1413 med sin (anden) mand, herr Niels Brok, forældrenes gave til franciscanerklosteret i Randers, får, "fru Else af Støvring", 1440 (14. maj og 20. okt.) vidimeret to breve af hhv. 6. og 27. febr. 1328 vedrørende farfaderens gods i Gjerlev Herred, giver 1442 (20. marts og 26. marts), "Else Kristiansdatter af Støvring", dels Kalstrup Gård og Mølle (Veggerby S., Hornum H.) til Helligåndshuset i Aalborg for sjælemesser og dels en gård i Kastbjerg (Trudsholm hjemsogn, Gjerlev H.) til Hellig Kors' Lav i Randers til styrkelse af den daglige Korsmesse, foranlediger s.å. (26. okt.) vidimering af Lyder Holcks/Holks lavhævd af 1429 (13. juli), jf. nedenfor. - Gift (l) inden 9. juni 1401 med Aksel Jakobsen [Thott] til Sørup i Ljunits H., Skåne (DAA 1900, 415) (F.: Herr Jakob Akselsen til Sørup Margrete Bondesdatter [Due], ved skifte 1419 var arven efter ham ca. 100 bondegårde. Omtalt første gang 1401 (9. juni), sidste gang 1407 (6. april). - Gift (2) med herr Niels Brok af Häckeberga (Bara H., Skåne, DAA 1889, 100) (F.: Esge Brok og Cecilie NN), omtales som dennes (med ham barnløse) enke 1419 (1. juli) og som ægtepar, jf. ovenfor. Han er kendt første gang 1392 (8. juli), sidste gang 1413 (14. okt.). - Gift (3) med Lyder Holck/Holk (DAA 1925, 426), der skriver sig af Støvring, da han 1429 (13. juli) tager lavhævd på det ovennævnte gods i Veggerby Sogn samt Vestergård i Klæstrup i Vokslev Sogn (Hornum H.) samt i 1432 (22. aug.) ved Erik af Pommerns indgåelse af en femårig våbenstilstand med greverne af Holsten, hvor han omtales som en af dennes rådgivere og mænd, altså formentlig medlem af rigsrådet. Men Støvring nævnes ikke, da han 1417 (14. nov.) besegler en våbenstilstand mellem Erik af Pommern og de holstenske grever. Han er vistnok nævnt første gang 1400 (12. juli) og seneste gang i live i forbindelse med ovennævnte skødning sammen med hustruen i 1434.

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1890. Syvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s. 135-136.
Bugge. †
…
2. Hr. Niels Bugge til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup paa Mors, hvilken sidste han gav Hr. Saxe Pedersen i Medgift med sin Søsterdatter Cathrine (4), og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et Vidne af Viborg Landsthing og kaldes da endnu ei Ridder (5), var maaske 1342 Ridder (6), fik 1345 Hald i Pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og Aaret efter Skjøde derpaa (7), var 1350 med Kong Valdemar i Tyskland (8), men sluttede sig snart efter til Kongens Modstandere, og forgæves søgte Kongen Aaret efter i Kalundborg at komme til Forlig med ham (9), beseglede 1355 til Vitterlighed med sin Svoger Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) (10), blev 1359 paa Hjemrejsen fra Herredagen dræbt i Middelfart (11), hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først 1874 blev ophævet; g. (1) m. (?) en Datter af Palne Jonsen (Juul) til Støvringgaard, (2) m. Ingeborg Pedersdatter (Vendelbo), der 1388 holdt Skifte efter Hr. Niels (6). Børn:
a. Elline til Vosborg og Støvringgaard, solgte 1401 Lundholm m. m. til Dronning Margrethe, kjendte sig Aaret efter ingen Rettighed at have i Rolstrup (4); g. m. Hr. Christiern Vendelbo, Marsk, † 1399.
b. Knud Bugge til Hald …
c. Lisbet til Hald, var 1387 Enke (22), kjendtes 1389 ingen Rettighed af have i Rolstrup (4), gjorde 1391 sit Testamente (23); g. m. Hr. Gotskalk Skarpenberg, der solgte Hald til Kongen.

Rettelser til "2. Hr. Niels Bugge":
DAA 1891 s. 489: Hr. Niels B. var 1343 endnu kun Væbner.
DAA 2012-14 s. 778: Herr Niels Bugge ejede Hald, Spøttrup, Lund, Højris, Stokkebrogård, Tranholm, Vosborg, Støvringgård og Lunholm, men ikke de øvrige i DAA 1890 omtalte ejendomme, idet Rolstrup på Mors må antages at have været hans søsters arv. Der er ganske stor sandsynlighed for, at han var sammen med kong Valdemar Atterdag i Jerusalem i 1347 og dér modtog ridderslaget af kongen, idet han første gang omtales som ridder 1348 (18. juni). Mordet på ham i Middelfart fandt sted den 29. dec. 1358. Han var gift med Ingeborg i 1337 og hans enke (i 1388) hed Ingeborg, men om der er tale om den samme dame er højst uvist. Det kan anses for sikkert, at han var gift med en datter af Palle Jensen [Juul] til Støvringgård, og det kan antages, at han var gift med en datter af Ludvig Albertsen [Eberstein], men ikke, at han var gift med en Ingeborg Pedersdatter [Vendelbo], der i givet fald ville have været søster til Niels' datter Elline/Ellens mand, Kristian (Pedersen) Vendelbo, hvilket ville have stridt voldsomt mod den katolske kirkes opfattelse af begrebet incest.

Rettelse til "c. Lisbet":
DAA 2012-14 s. 778: Lisbeths/Elisabeths mand herr Gotskalk Skarpenberg solgte ikke Hald til Valdemar Atterdag. Borgen blev derimod indtaget af Valdemar Atterdags tropper i 1372, hvorefter den 1393 blev skænket til bispestolen i Viborg.

3 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Vendelbo, Christiern (ca 1335 - før 1401).

4 J. V. Teisen og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1935. To og halvtredsindstyvende Aargang. (København. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S), s.111-112.

5 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 22 Ringkøbing amt (1965), side 417.
Nørre Vosborg, nær ved Storåens munding, hed opr. Osborg (borgen ved (å) mundingen). En del af den må have tilhørt Erik Menved, der 1299 tilbød at afstå 1/8 af den til Jens Grand. Sen. tilhørte den hr. Niels Bugge († 1359), m. hvis datter Ellen den kom til marsken Christiern Vendelbo († o. 1400), hvis datter Ingeborg var g. m. Predbjørn Podebusk, der ejede V. 1407. Fru Ingeborg skrives til V. endnu 1459, og hendes søn Claus P. († o. 1475) nævnes 1444. Dog nævnes 1422 en Peder Krabbe til V. 1477 tilhørte den Claus Podebusks søn rigsråd Predbjørn P., efter hvis død 1541 den tilfaldt hans svigersøn biskop Knud Gyldenstierne til Ågd., g. m. Jytte P., og hans afdøde datter Anne P.s søn Gregers Holgersen Ulfstand til Vosborg, der ved skifte 1551 delte jorderne (se ndf. under Sdr. V.), således at Knud Gyldenstierne († 1560) beholdt det opr. V. (kaldet Store el. Nørre V.), som han forøgede bl.a. med Skærumgd. (se ndf.). Så fulgte hans søn rigsråd Predbjørn Gyldenstierne († 1616), hvis søn Knud Gyldenstierne († 1638) 1626 skødede V. til sin svoger statholder Jens Juel († 1634). Hans enke Ide Lange døde på V. (1638: 72 tdr. hartk.) 1649, hvorefter svigersønnen Ove Bielke til Østråt, g. første gang m. Maren Juel († 1644), arvede V., som efter hans død 1674 tilfaldt hans datter af andet ægteskab Maren Bielke, hvis mand amtmand, kancelliråd Joachim Frederik Vind til Gunderup kort før sin død 1687 solgte Nr. V. m. gods (i alt over 700 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til oberst Herman Frans von Schwanewede til Sdr. Vosborg († 1697). Da hans enke Christence Dyre var død 1705, skødede arvingerne 1707 gden til Niels Leth til Lindtorp (adlet 1708, † 1711), hvis enke Maren Linde († 1755) 1746 skødede den m. gods (66 og 210 tdr. hartk.) til sin søn Henrik Johan Leth († 1754). ...
Helle Linde arkivar, cand. mag.

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 18 Randers amt (1965), side 782.
Støvringgård ejedes 1319 og 1328 af ridderen Palle Jensen (Juul), hvis datter vist var g. m. hr. Niels Bugge til Hald († 1359); dennes svigersøn hr. Christen Vendelbo († o. 1400) ejede S., og hans datter Else skrives til den 1440 og 1442. Hun var g. 1. m. Axel Jepsen (Thott), 2. m. Lyder Holck, der 1429 og 1432 skrives til S.; gden arvedes af sønnen Jep Axelsen Thott, og efter hans død o. 1455 kom S. først til svigersønnen Jørgen Krumpen, der skrives til den 1464 (og vel også 1466: Christen Krumpen), derpå (1469 og 1470) til Erik Pedersen (Glob), og fra 1472 skrives Axel Jepsen Thott († o. 1488) til den. Dennes enke Margrethe Andersdatter Bjørn besad S. endnu 1499, men 1505 og 1509 skrives hendes bror Jep Andersen Mus (Bjørn) til den, derpå (1522) broderen rigsråd Jakob Andersen Bjørn († o. 1525), hans søn Anders Jakobsen († o. 1540), Jakob Bjørns enke Margrethe Poulsdatter (Fikkesen?), der levede endnu 1551, og datteren Dorte Bjørn († o. 1564), enke efter Oluf Glob til Vellumgd. En søn af hendes kusine, Erik Kaas (Sparre-K.) († 1578), arvede S., som derpå tilfaldt hans sønner Niels Kaas til Birkelse († 1620) og rigsråd Mogens Kaas til Restrup († 1656) og siden deltes ml. sidstn.s 7 børn, hvis kreditorer efterhånden erhvervede gden. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

7 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 14 Hjørring amt (1960), side 129.
Lunholm lå opr. (sål. 1653) v.f. Højen og tilhørte 1394 rigsråden hr. Christiern Vendelbo († tidligst 1401), der her havde en nyopbygget gd. (curia…edificata et noviter fundata) på en grund, som han fik med sin hustru Elene Bugge († tidligst 1401), og som havde tilhørt dennes fader hr. Niels Bugge til Hald m.v. 1401 skødede hun som enke L. m. bygning og rettigheder til dronn. Margrete. Sen. havde bisp Peder Friis i Børglum († tidligst 1425) bl.a. "Lugneholm" i befaling at holde til kongens hånd. I beg. af 1600t. var L. underlagt Ålborghus len og beboet af 2 fæstere (landgilde kun 1 td. fisk og 200 flyndere). 1667 var L. 2 bol, som da af kongen sa.m. Toldergården (se s. 110) o.a. gods solgtes til borgm. i Skagen Fedder Hansen Høyer († 1706). I 1600t. ødelagdes dens jorder af sandflugt, allr. 1627 var 1/3 af dens ager og eng fordærvet. 1682 oplyses det, at der af gden kun var tilbage en "våning kaldtes tilforn Luunholm, men trende gange for sandflugt forflyttet, og nu ingen bebor det, men holdes sammesteds en dreng". Høyer lod gden (Fedderslund) genopføre nær kirken på byens grund - efter sen. angivelse (Olavius 1787) - som en lille herregård på landet med 3 porte på, men blev 1703 ved kommissionsdom kendt skyldig at nedrive den igen. - I 1870erne bestod L. af 4 steder.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

8 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 17 Viborg amt (1962), side 370.
Odsgård tilhørte 1325 og sen. Jens Nielsen (Galskyt). Efter hans død 1345 arvedes den vestre halvdel af O. og Østergård i Kærrestrup af svigersønnen Jens Brandsen, der 1346 fik gods i Tygestrup (Tykestorp) tildømt efter strid med Ove Krage derom. Efter kong Valdemars befaling indførtes han 1347 i korporlig besiddelse deraf. Jens Brandsen solgte sine besiddelser til hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg, der 1406 solgte O. til dronning Margrete; Jens Nielsens søn Peder Jensen (Galskyt) skrives fra 1347 til O.; 1363 solgte han sin part til hr. Christen Vendelbo. 1494 og 1512 nævnes Niels Lauridsen Skadeland i O. og 1537 hans sønnesøn af sa. navn. 1551 beboedes den af sgpr. Just Lauridsen († 1575), og 1573 fik hans søn, præsten og digteren Hieronymus Justesen Ranch († 1607) livsbrev på O., som kronen dog 1578 mageskiftede til kansler Niels Kaas. 1590 udstedte Iver Grøn til Restrup et brev fra O., og 1644 beboedes den af præsten Anders Skadeland. 1646 skødede Knud Ulfeldt O. med ml. og skov samt 9 gde, nogle bol og huse til hr. Anders Bille, hvorefter gden (12 tdr. hartk.) længe fulgte med Randrup. 1690 døde herredsfoged Adam Brun her, 1705-16 beboedes den af løjtn. Hans Bøhm, 1719 af Holger Clausen, sen. til Randrup, og o. 1730 af herredsfoged P. Høeg.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

9 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 18 Randers amt (1965), side 729.
Trudsholm nævnes 1381, da Mogens Jensen overgav gd. og gods til hr. Christiern Vendelbo, for at denne skulle udløse ham og hans staldbrødre af det fangenskab, hvori de holdtes. Godset skulle tilbagegives, når Christiern Vendelbo fik de udlagte penge tilbage, men dette synes aldrig at have fundet sted, for 1387 gjorde ingen indsigelse, da han fremlagde sine breve på T. på landstinget i Viborg, og sen. bragte hans oldebarn Elne Jepsdatter (Thott) gden til sin mand Jørgen Krumpen, der 1481 indværgede den m. lovhævd. Hans søn rigsmarsk Otte Krumpen døde 1569 som slægtens sidste mand, og T. kom til hans søsters sønnesøn Jakob Høg (Banner) († 1610), der 1576 udkøbte Berete Rosenkrantz af T. Hans søn Just Høg (Banner) († 1649) solgte 1623 T. (1638: 72 tdr. hartk.) til landsdommer Niels Krag († 1650); sønnen landsdommer Kjeld Krag døde 1673, og enken Sophie Krabbe solgte 1693 T. m. gods (i alt 307 tdr. hartk.) til Otte Marsvin til Ålegd. († 1725), hvis enke Helene Marie Hovenbek ved skifte fik udlagt T. (66, 26 og 276 tdr. hartk.), men da hun døde 1726, overtoges den af sønnen, etatsråd, landsdommer Peder Marsvin. Han døde barnløs 1758, og enken Regitse Sophie Reedtz († 1760) testamenterede T. til sin slægtning Hedvig Margrethe v. Raben († 1791), g. m. major og kmh. baron Erik Rosenkrantz Holck til Holckenhavn († 1777). Deres datter Sophia Dorothea Holck bragte 1792 T. til sin mand Tycho v. Arenstorff til Dronningborg, som 1804 skødede den (55, 61 og 306 tdr. hartk.) for 95.000 rdl. til landeværnskapt. Niels Secher, der s.å. overdrog den (55, 61 og 209 tdr. hartk.) for 108.085 rdl. til sin svoger provst Ole Ankersen Secher, der 1805 fik approbation på, at der fra gden var solgt 8 parceller (11 tdr. hartk.), og 1808 skødede den fra 1/1 s.å. ufri gd. til Peder Mørch Secher († 1831), hvorefter den købtes af tiendekommissær Hans Peter Neergaard († 1872), som 1844 afhændede den (36 tdr. hartk.) til den dygtige landmand G. H. Koch, tidl. gartner på Frijsenborg († 1871). Fra hans søn cand. jur. C. J. Koch († 1885) kom den (34, tiender 26 tdr. hartk.) 1879 ved tvangsauktion til vekselmægler Emil Johannsen for 170.000 kr., og derefter købtes den og Dalbyover kirke ved tvangsauktion 1885 for 141.500 kr. af Jørgen Schwensen († 1938), der tilplantede store arealer; 1939 overtoges gden af sønnen, civiling. Chr. Schwensen. - Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

10 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Bugge), Elne Buggesdatter (ca 1335 - 1404 -).