Ridder Niels Bugge til Hald, Spøttrup, Lund, Højris, Stokkebrogård, Tranholm, Vosborg, Støvringgård og Lunholm [4143] (Omkr 1300-1358)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Ukendt Knud Bugge til Hald [6895] Elisabeth Nielsdatter Bugge [4141]+ Ellen Buggesdatter Bugge til Vosborg og Støvringgård [6822]+ Ridder Niels Bugge til Hald, Spøttrup, Lund, Højris, Stokkebrogård, Tranholm, Vosborg, Støvringgård og Lunholm [4143] 1 Født: Omkr 1300 2 Ægteskab (1): Ukendt Død: 29 Dec. 1358, Middelfart i en alder omkring 58 år 1   Notater: Ullas tip-16-oldefar. Link til siden om Rødding sogn (Spøttrup). ---- Fra Dansk Biografisk Leksikon: Niels Bugge, d. .1358, jysk herremand. Død i Middelfart. Der hersker megen usikkerhed med hensyn til B.s afstamning og slægtsforbindelser. De adelige slægtebøgers tradition kan man ikke bygge på; kun de samtidige breve er gode kilder, og det er fattigt nok, hvad de giver. I Erik Menveds gældsbrev til Rostock 20.11.1302 nævnes blandt de herrer som borger for kongen, "Nicholaus Buggy", der muligvis er B.s farfar, ligesom "Bucge" der i forliget i Kiel 10.1.1332 står blandt grev Gerts mænd måske er hans fader. Udelukket er det dog ikke at fornavnet Niels er glemt i dette på plattysk affattede dokument, hvori flere fejl i de danske navneformer forekommer, og at vi her har B. selv første gang. N.å. er han i hvert fald at identificere; han står 7.8.1333 som vidne på Viborg landsting. Endnu er han kun væbner - som ridder nævnes han ikke før 1348 - men hører snart til landets fremtrædende mænd; han er en af de 24 herrer, blandt hvilke ifølge aftalerne i Helsingborg aug. 1343 opmænd skal tages til at bilægge al tvist mellem Danmark og Sverige, og nov. s.å. står han ved mødet i Varberg vedrørende afståelsen af Skåne som garant for overenskomsten tilsammen med en række andre. 1350 ses han i kongens nærmeste kreds; da Valdemar rejser til Tyskland er han i hans følge tillige med de betroede mænd Benedict Ahlefeldt (II), Niels Eriksen, Bo Falk og Henning Podebusk; men n.å. synes hele situationen forandret. Claus Limbek på Kalø bryder med kongen, og B. og hans frænder og venner følger ham; de jyske herremænd vil værge sig mod Valdemars hårde regimente. Forbindelse knyttedes med de holstenske grever, og kampen stod om Jyllands borge fra nord til syd. Det nævnes et par gange at B. kommer over til Sjælland for sammen med forskellige gejstlige og verdslige herrer at føre forhandlinger der dog ikke havde noget resultat; først i sommeren 1353 kom det til forlig. Særlig aftale om fangers udveksling blev gjort med B. og hans tilhængere. - I de følgende år rådede tilsyneladende fred - B. sidder i kongens retterting i Jylland 1355 - men 1357 brød striden ud på ny. Da man skred til forhandlinger, stod B. atter blandt ordførerne. Med kongens og hertug Christoffers lejde kom han til Slagelse sidst på året 1358; Valdemar var imidlertid ikke let at få i tale og stillede uantagelige vilkår; og på hjemvejen blev B. med sine fæller Uffe Stigsen og Peder Andersen dræbt i Middelfart. Man ymtede om at kongen var skyld i B.s død, men Valdemar rensede sig, orfejdebreve blev givet, og B.s søn Knud B. udsonede sig med kongen og hertug Christoffer. Middelfart borgere kom til at bøde for drabet; indtil 1874 betaltes årlig "Buggespenge" af nogle huse i byen. - B. ejede meget gods. Han købte, solgte og mageskiftede, og hans døtre og svigersønner og næste generation gjorde ligeså. Adskillige breve taler om slægtens jordeje og handeler, men at slutte tilbage fra slægtens besiddelse til B.s gods er næppe sikker vej. Der er imidlertid direkte vidnesbyrd nok om, hvad der var i hans hænder. I seksten af Jyllands herreder havde han jord og gårde - i Vendsyssel og på Mors, i Østjylland og nede ved Kongeå, mest dog i Salling og i Viborgegnen. Her lå hans stærke gård Hald i Hald sø. ... 3   Begivenheder i hans liv: 1. Ejendom: Ejer af gården, Fra 1346, "Hald", Dollerup sg, Viborg amt. 4 Niels Bugge byggede en ny borg i området ved Hald sø. (Lex.dk: Hald Borgruin). (Viborg Netavis den 24/10 2018: Jubel i Viborg over fund af Niels Bugges borg) 2. Ejendom: Ejer af hovedgården: "Spøttrup", Rødding sg, Rødding hd, Viborg amt. 5 3. Ejendom: Ejer af gården: "Højris", Lørslev sg, Thisted amt. 1 4. Ejendom: Ejer af gården: "Stokkebrogård", Gjerrild sg, Randers amt. 6 5. Ejendom: Ejer af borgen: "Tranholm", Klovborg sg, Skanderborg amt. 1 6. Ejendom: Ejer af borgen: "Vosborg", Ulfborg sg, Ringkøbing amt. 7 7. Ejendom: Ejer af gården: "Støvringgård", Støvring sg, Randers amt. 8 8. Ejendom: Ejer af gården: "Lunholm", Skagen landsg, Horns hd, Hjørring amt. 9 Niels blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.

1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1890. Syvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s. 135-136.
Bugge. †
…
Bugge Nielsen af Hegnet (Harre H.), var 1332 paa holstensk Side nærværende ved Forliget med Grev Gert i Kiel (2), skal være bleven dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkjær. Børn:
1. Bege …
2. Hr. Niels Bugge til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup paa Mors, hvilken sidste han gav Hr. Saxe Pedersen i Medgift med sin Søsterdatter Cathrine (4), og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et Vidne af Viborg Landsthing og kaldes da endnu ei Ridder (5), var maaske 1342 Ridder (6), fik 1345 Hald i Pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og Aaret efter Skjøde derpaa (7), var 1350 med Kong Valdemar i Tyskland (8), men sluttede sig snart efter til Kongens Modstandere, og forgæves søgte Kongen Aaret efter i Kalundborg at komme til Forlig med ham (9), beseglede 1355 til Vitterlighed med sin Svoger Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) (10), blev 1359 paa Hjemrejsen fra Herredagen dræbt i Middelfart (11), hvorfor denne By til Straf fik paalagt en aarlig Afgift, som først 1874 blev ophævet; g. (1) m. (?) en Datter af Palne Jonsen (Juul) til Støvringgaard, (2) m. Ingeborg Pedersdatter (Vendelbo), der 1388 holdt Skifte efter Hr. Niels (6). Børn:
a. Elline til Vosborg og Støvringgaard, solgte 1401 Lundholm m. m. til Dronning Margrethe, kjendte sig Aaret efter ingen Rettighed at have i Rolstrup (4); g. m. Hr. Christiern Vendelbo, Marsk, † 1399.
b. Knud Bugge til Hald …
c. Lisbet til Hald, var 1387 Enke (22), kjendtes 1389 ingen Rettighed af have i Rolstrup (4), gjorde 1391 sit Testamente (23); g. m. Hr. Gotskalk Skarpenberg, der solgte Hald til Kongen.

Rettelse til "Bugge Nielsen af Hegnet":
DAA 2012-14 s. 778: Bugge Nielsen af Hegnet findes der intet samtidigt belæg for. I det anførte af 1332 (30. jan.) står der blot "Buege", altså "Bugge", og da vi har belæg for, at hans angivelige søn Niels Bugge må have været myndig og faderløs i 1320, er det snarest denne, der optræder på holstensk side i dette brev. Det er i øvrigt ikke eneste gang, han blot kaldes Bugge. Den hypotetiske måde Bugge Nielsens død omtales på ligesom det forhold, at to mænd angiveligt dræber hinanden i tvekamp, tyder stærkt på, at der er tale om et sagn.
Uanset, hvem Niels Bugges fader var, er det sikkert, at hans mor var af slægten Panter, idet hun må have været søster til Henrik Nielsen af denne slægt og dermed datter af Niels Ovesen [Panter]. Hun var før eller siden ægteskabet med Niels Bugges far gift med Niels Eriksen [Gyldenstierne], hvilket forklarer, hvorfor Erik Nielsen [Gyldenstierne] omtales som Niels Bugges bror. De var altså halvbrødre og ikke som anført mange steder svogre.

Rettelse til "1. Bege":
DAA 2012-14 s. 778: Den hypotetiske Bugge Nielsen har således næppe haft en datter, der hed således, og der er intet belæg for, at Niels Bugge havde en søster af det navn. Derimod er der belæg for, at han havde en søster af ukendt navn og ægteskab, som var mor til Katrine, gift i 1320 med herr Saxe Petersen.

Rettelser til "2. Hr. Niels Bugge":
DAA 1891 s. 489: Hr. Niels B. var 1343 endnu kun Væbner.
DAA 2012-14 s. 778: Herr Niels Bugge ejede Hald, Spøttrup, Lund, Højris, Stokkebrogård, Tranholm, Vosborg, Støvringgård og Lunholm, men ikke de øvrige i DAA 1890 omtalte ejendomme, idet Rolstrup på Mors må antages at have været hans søsters arv. Der er ganske stor sandsynlighed for, at han var sammen med kong Valdemar Atterdag i Jerusalem i 1347 og dér modtog ridderslaget af kongen, idet han første gang omtales som ridder 1348 (18. juni). Mordet på ham i Middelfart fandt sted den 29. dec. 1358. Han var gift med Ingeborg i 1337 og hans enke (i 1388) hed Ingeborg, men om der er tale om den samme dame er højst uvist. Det kan anses for sikkert, at han var gift med en datter af Palle Jensen [Juul] til Støvringgård, og det kan antages, at han var gift med en datter af Ludvig Albertsen [Eberstein], men ikke, at han var gift med en Ingeborg Pedersdatter [Vendelbo], der i givet fald ville have været søster til Niels' datter Elline/Ellens mand, Kristian (Pedersen) Vendelbo, hvilket ville have stridt voldsomt mod den katolske kirkes opfattelse af begrebet incest.

Rettelse til "c. Lisbet":
DAA 2012-14 s. 778: Lisbeths/Elisabeths mand herr Gotskalk Skarpenberg solgte ikke Hald til Valdemar Atterdag. Borgen blev derimod indtaget af Valdemar Atterdags tropper i 1372, hvorefter den 1393 blev skænket til bispestolen i Viborg.

2 Wikipedia, Niels Bugge.

3 lex.dk, Jensen, Erik Lund:: Niels Bugge i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 15. januar 2024.

4 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 17 Viborg amt (1962), side 312.
Hald ejedes vel af hr. Ludvig Albertsen (Eberstein) († 1328); hans datter Margrethe solgte sin part af H. til broderen Peder Ludvigsen (Eberstein), hvilket kongen stadfæstede 1346. Allr. 1345 havde Peder Ludvigsen pantsat sine 2 parter i H. til Niels Bugge († 1359), og 1346 solgte han hele gden m. gods til ham; 1379 nævnes Jep Nielsen af H. Valdemar Atterdag købte H. af Niels Bugges svigersøn Godskalk Skarpenberg. Den pantsattes til Timme Limbek, fra hvem dronn. Margrete indløste den 1387. Hun skænkede 1393 H. slot og gods til bispen i Viborg med den klausul, at borgen skulle nedbrydes og materialerne anvendes til domkirkens bygn., samt at der skulle afholdes en årlig messe for hendes og hendes forældres sjæle. Borgen genopbyggedes af bisp Jørgen Friis, der til stadighed lå i strid med borgerne i Viborg, som 1536 sa. m. Johan Rantzau drog mod bispen; if. sagnet blev bispen selv den første fange i det nye fangetårn. Efter reformationen kom H. til kronen og blev sæde for lensmændene over Hald len: 1536 Henrik Rantzau, 1541 Christoffer Rosenkrantz, 1544 Otte Krumpen, 1569 Corfits Viffert, 1573 Niels Jonsen Viffert, 1583 Niels Skram, 1585 Jørgen Skram (Fasti), 1592 Henrik Below, 1596 Jørgen Friis (af Haraldskær), 1601 Christen Holck, 1611 Kjeld Krabbe (af Østergd.), 1612 Knud Gyldenstierne, 1637 Jørgen Seefeld, 1648 Ebbe Ulfeld, 1648 Frantz s. 313 Pogwisch, 1655 Mogens Arenfeldt, 1656 Ulrik Christian Gyldenløve, 1658 Ove Gjedde. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

5 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 17 Viborg amt (1962), side 198.
Spøttrup har formodentlig hørt til det gods i Rødding, som hr. Christen Knudsen fik med sin hustru Kirsten og solgte til hr. Niels Bugge, for dennes dattersøn hr. Johan Skarpenberg skødede 1404 S. til Viborg bispedømme, der lod gden bestyre af en official eller foged (1423 hr. Niels, 1463 hr. Johan Bjørnsen, s.å. hr. Jens Lauridsen, 1484\endash 1495 Oluf Pedersen Glob, 1500 Niels Maltesen til Pandum, 1525 hr. Jep Lauridsen, 1534 Anders Jensen). Biskop Jørgen Friis fik 1523 birkeret af Fr. I for sin gd. S. under navn af Krøgeberg (Krejbjerg) birk. Under grevefejden led S. nogen overlast ved brand. Efter reformationen blev S. inddraget under kronen og lagt til Hald; rigsmarsk Otte Krumpen var den første, som 1559 blev forlenet med S., og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup brev på at måtte indløse den af Otte Krumpens enke Anne Lykke, men synes ikke at have gjort brug af tilladelsen. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 18 Randers amt (1963), side 922.
Stokkebrogård blev 1348 (*Stockebrogaard) af hr. Svend Skubbes hustru Karen solgt til hr. Niels Bugge. Dennes dattersøn hr. Johan Skarpenberg skødede 1404 S. m. ml. og 19 gde m.m. til hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) til Ågd. 1436 blev Jes Stigsen i Ormslev indført i S. m.m., som 1443 blev ham tildømt, men 1470 solgte Mourids Nielsen (Gyldenstierne) den m. 24 gde m.m. til hr. Axel Lagesen Brok, m. hvis datterdatter Mette Bydelsbak den kom til hr. Mogens Gøye, som 1507 gjorde lovhævd på den. Hans sønnedatters søn Otte Brahe solgte den 1618 til hr. Jørgen Skeel til Sostrup, under hvilken den 1664 lå (16 tdr. hartk.).
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

7 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 22 Ringkøbing amt (1965), side 417.
Nørre Vosborg, nær ved Storåens munding, hed opr. Osborg (borgen ved (å) mundingen). En del af den må have tilhørt Erik Menved, der 1299 tilbød at afstå 1/8 af den til Jens Grand. Sen. tilhørte den hr. Niels Bugge († 1359), m. hvis datter Ellen den kom til marsken Christiern Vendelbo († o. 1400), hvis datter Ingeborg var g. m. Predbjørn Podebusk, der ejede V. 1407. Fru Ingeborg skrives til V. endnu 1459, og hendes søn Claus P. († o. 1475) nævnes 1444. Dog nævnes 1422 en Peder Krabbe til V. 1477 tilhørte den Claus Podebusks søn rigsråd Predbjørn P., efter hvis død 1541 den tilfaldt hans svigersøn biskop Knud Gyldenstierne til Ågd., g. m. Jytte P., og hans afdøde datter Anne P.s søn Gregers Holgersen Ulfstand til Vosborg, der ved skifte 1551 delte jorderne (se ndf. under Sdr. V.), således at Knud Gyldenstierne († 1560) beholdt det opr. V. (kaldet Store el. Nørre V.), som han forøgede bl.a. med Skærumgd. (se ndf.). Så fulgte hans søn rigsråd Predbjørn Gyldenstierne († 1616), hvis søn Knud Gyldenstierne († 1638) 1626 skødede V. til sin svoger statholder Jens Juel († 1634). Hans enke Ide Lange døde på V. (1638: 72 tdr. hartk.) 1649, hvorefter svigersønnen Ove Bielke til Østråt, g. første gang m. Maren Juel († 1644), arvede V., som efter hans død 1674 tilfaldt hans datter af andet ægteskab Maren Bielke, hvis mand amtmand, kancelliråd Joachim Frederik Vind til Gunderup kort før sin død 1687 solgte Nr. V. m. gods (i alt over 700 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til oberst Herman Frans von Schwanewede til Sdr. Vosborg († 1697). Da hans enke Christence Dyre var død 1705, skødede arvingerne 1707 gden til Niels Leth til Lindtorp (adlet 1708, † 1711), hvis enke Maren Linde († 1755) 1746 skødede den m. gods (66 og 210 tdr. hartk.) til sin søn Henrik Johan Leth († 1754). ...
Helle Linde arkivar, cand. mag.

8 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 18 Randers amt (1963), side 782.
Støvringgård ejedes 1319 og 1328 af ridderen Palle Jensen (Juul), hvis datter vist var g. m. hr. Niels Bugge til Hald († 1359); dennes svigersøn hr. Christen Vendelbo († o. 1400) ejede S., og hans datter Else skrives til den 1440 og 1442. Hun var g. 1. m. Axel Jepsen (Thott), 2. m. Lyder Holck, der 1429 og 1432 skrives til S.; gden arvedes af sønnen Jep Axelsen Thott, og efter hans død o. 1455 kom S. først til svigersønnen Jørgen Krumpen, der skrives til den 1464 (og vel også 1466: Christen Krumpen), derpå (1469 og 1470) til Erik Pedersen (Glob), og fra 1472 skrives Axel Jepsen Thott († o. 1488) til den. Dennes enke Margrethe Andersdatter Bjørn besad S. endnu 1499, men 1505 og 1509 skrives hendes bror Jep Andersen Mus (Bjørn) til den, derpå (1522) broderen rigsråd Jakob Andersen Bjørn († o. 1525), hans søn Anders Jakobsen († o. 1540), Jakob Bjørns enke Margrethe Poulsdatter (Fikkesen?), der levede endnu 1551, og datteren Dorte Bjørn († o. 1564), enke efter Oluf Glob til Vellumgd. En søn af hendes kusine, Erik Kaas (Sparre-K.) († 1578), arvede S., som derpå tilfaldt hans sønner Niels Kaas til Birkelse († 1620) og rigsråd Mogens Kaas til Restrup († 1656) og siden deltes ml. sidstn.s 7 børn, hvis kreditorer efterhånden erhvervede gden. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

9 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 14 Hjørring amt (1960), side 129.
Lunholm lå opr. (sål. 1653) v.f. Højen og tilhørte 1394 rigsråden hr. Christiern Vendelbo († tidligst 1401), der her havde en nyopbygget gd. (curia…edificata et noviter fundata) på en grund, som han fik med sin hustru Elene Bugge († tidligst 1401), og som havde tilhørt dennes fader hr. Niels Bugge til Hald m.v. 1401 skødede hun som enke L. m. bygning og rettigheder til dronn. Margrete. Sen. havde bisp Peder Friis i Børglum († tidligst 1425) bl.a. "Lugneholm" i befaling at holde til kongens hånd. I beg. af 1600t. var L. underlagt Ålborghus len og beboet af 2 fæstere (landgilde kun 1 td. fisk og 200 flyndere). 1667 var L. 2 bol, som da af kongen sa.m. Toldergården (se s. 110) o.a. gods solgtes til borgm. i Skagen Fedder Hansen Høyer († 1706). I 1600t. ødelagdes dens jorder af sandflugt, allr. 1627 var 1/3 af dens ager og eng fordærvet. 1682 oplyses det, at der af gden kun var tilbage en "våning kaldtes tilforn Luunholm, men trende gange for sandflugt forflyttet, og nu ingen bebor det, men holdes sammesteds en dreng". Høyer lod gden (Fedderslund) genopføre nær kirken på byens grund - efter sen. angivelse (Olavius 1787) - som en lille herregård på landet med 3 porte på, men blev 1703 ved kommissionsdom kendt skyldig at nedrive den igen. - I 1870erne bestod L. af 4 steder.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.