Cecilie Johannesdatter Hvide [6861]

Jacob Sunesen af Møn [4389]
(Omkr 1170-1246)

Estrid [4390]
(ansl 1175-)

Adolf I af Dassel [6882]
(Før 1180-1224)

Adelheid af Schwarzburg [6883]
(Omkr 1175-Efter 1244)

Johannes Jakobsen Hvide [6862]
(Omkr 1200-1240)

Adelheid af Dassel [6864]
(Omkr 1205-Mellem 1262/1263)

Cecilie Johannesdatter Hvide [6861]
(Omkr 1225-Før 1260)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Grev Niels II af Halland [6860]

Niels af Halland [6865]
Grev Jakob af Halland [6831]+

2. Mundskænk Andreas Olafsen Hvide [4248]

Cecilie Johannesdatter Hvide [6861] ¹

Født: Omkr 1225 ⁴
Ægteskab (1): Grev Niels II af Halland [6860] ¹ ²
Ægteskab (2): Mundskænk Andreas Olafsen Hvide [4248] før 1258 ¹ ³
Død: Før 1260 ²

Et andet navn for Cecilie var Cecilie Johannesdatter (Hvide).

Notater:

Ullas tip-19-oldemor.

Forskningsnotater:

Cecilies mor var Adelheid af Dassel, datter af Adolf I af Dassel. Hun kaldes også Adelheid af Ratzeburg efter sin mor, der var enke efter grev Bernhard II af Ratzeburg. Faderen blev ved sit ægteskab greve af Ratzeburg.

Cecilie blev gift med Grev Niels II af Halland [6860] [MRIN: 2461], søn af Grev Niels I af Halland [4303] og Oda af Schwerin [4304].¹ ² (Grev Niels II af Halland [6860] blev født omkring 1218 ⁵ og døde i 1251 ¹.)

Cecilie blev derefter gift med Mundskænk Andreas Olafsen Hvide [4248] [MRIN: 2463], søn af Mundskænk Olaf Ebbesen Hvide [4233] og Margrethe [4234], før 1258.¹ ³ (Mundskænk Andreas Olafsen Hvide [4248] blev født ansl 1210 ⁶ og døde før 19 Okt. 1270 ³.)

1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s. 586-587 (opslag 569-570), s. 590-591 (opslag 573-574), s. 599-600 (opslag 582-583).
Skjalm Hvides efterslægt
…
II
Ebbe-linjen
(se Stamrækken nr. 4)
…
Fjerde (femte) slægtled
III
Jakob Sunesens børn (se nr. 16)
22. Peder af Roskilde …
23. Johannes, † 10. febr. 1240. - Samme år skænkede faderen Sorø Kloster gods til hans minde. Begravet i Sorø. - Skænkede Hamborg penge til at afskrive bøger, nævnt flere gange i Hamburg-nekrologiet. 1232 med en række slægtninge med til at godkende Johannes Ebbesens gave til Æbelholt Kloster. - Antagelig gift med Adelheid af Ratzeburg, der også var gift med Ludvig af Ravensberg og mor til Otto af Ravensberg. Ægteskabet med Adelheid kan alene ses af, at Johannes' søn Johannes i en enkelt kilde kaldes bror til Otto af Ravensberg (note: Ulsig 1968, s. 60 argumenterer overbevisende for ægteskabet med Adelheid.). - 2 børn: Femte (sjette) slægtled III, nr. 45-46.
24. Grevinde Ingerd af Regenstein …

Femte (sjette) slægtled
III
Johannes Jakobsens børn (se nr. 23)
45. Johannes Lille …
46. Cecilie, vist † før 1260, hvor ægtefællen Andreas lovede at opfylde hendes testamente. - Arvejord efter Jakob af Møn i Allerød (Blovstrød S. Lynge-Kronborg H.), samt 1/3 af Lynge Ore, der efter hendes død skænkedes til Roskilde Skt. Clara. Hendes mand modtog, vel på Cecilies vegne, arv efter hendes faster Ingerd: Hårlev (Hårlev S., Bjæverskov) med 2 møller, Ammerup (Hårlev S.), Lille Tårnby (Hårlev S.), 7½ ørtug skyldjord i Store Tårnby (Store Tårnby S., Bjæverskov H.), Lystrup (Hårlev S.), Lille Linde (Hårlev S.) 2/3 af Tøvelde (Stege S., Mønbo H.) på Møn. - Gift (1) med greve Niels II af Halland (F: Niels I af Halland og Oda, datter af greve Gunzelin II af Schwerin) († 1251, modtog 1240 det nordlige Halland som kompensation for at han havde afgivet sit gods i Schwerin for Valdemar II's løsladelse). Påtænkt ægteskab med Erwin (se I, 35.), s.a. Ernst af Gleichen, hvortil 1253 opnåedes pavelig dispensation. Ægteskabet kan ikke ses gennemført. - Gift (2) senest 1257 med Andreas Olafsen Mundskænk (se II, 40), † 1270. - Med Niels sønnerne Niels og Jakob. Desuden børnene Andreas, Atle, Cecilie. - 5 børn: Sjette (syvende) slægtled IV, nr. 83-87.

Sjette (syvende) slægtled
IV
Cecilie Johannesdatters børn (se nr. 46):
83. Andreas …
84. Atle.
85. Cecilie …

Cecilie Johannesdatters sønner med greve Niels II af Halland
86. Niels …
87. Jakob af Halland, nævnt 1267-1307, † 1307 eller kort efter. - Frasagde sig 1272 sin ret til Sneslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H.). Solgte 1278 alt sit gods i Kyndeløse (Kirke Hyllinge S., Voldborg H.) til Skt. Clara klostret. Mageskiftede senere samme år gods i Venslev (Ferslev S., Horns H.) mod gods i Kyndeløse. Pantsatte 1279 sin gård i Ferslev (Ferslev S., Horns H.) til Skt. Clara. Skænkede 1286 Sorø Kloster gods i Ormeslev (Vemmelev S., Slagelse H.) for gæld til klostret (se note). Ifølge Håkon af Norges oplag til forhandling 1302 var Jakob gennem 1290'eme blevet frarøvet en del gods af kongen og dennes mænd, nemlig Ormeslev, Munkholm (Ågerup S., Merløse H.) og andet sjællandsk gods. Ormeslev var senere i kongens besiddelse, udtrykkeligt konfiskeret. Pantsatte 1300 (13. april) hallandsk gods i Grimeton (Grimeton S., Himle H.) samt i Jonsered og Struxered (Veddige S., Viske H.) for 500 mark sølv i kølnsk vægt. Gods i Klarup (Klarup S., Fleskum H.) synes af sammenhængen snarest at være Jakob Blåfods (se note). - Med sin bror Niels i 1267 i proces mod Otto af Ravensburg, fordi dennes bror Johannes skulle have misbrugt sin position som Niels' og Jakobs formynder. Processen udmøntedes i forlig med erstatning i gods til de forurettede. Vedkendte sig 1274 en gæld til Otto på 180 mark. Godkendte 1271 sin brors gave til Esrum Kloster og bevidnede 1270 endnu en Esrumgave. Vidne for Skt. Clara-klostret 1277, -79 og -80. Vidne for Sorø Kloster 1284. 1277 vidne i eller ved Ribe. Vidne for Erik V Klipping august 1281 i Ålborg, november 1284 i Odense, samt på rigsmøde i Nyborg maj 1284. Her voldgiftsdommer i sagen om Erik IV Plovpennings døtres gods. Tildømtes 1283 Nørrehalland (de fire nordligste herreder) som sin arvelige ret, et krav der understøttedes fra Schwerin. Oktober 1286 vidne i Skælskør på arveskifte efter Erik IV. Dømt 1287 for kongemordet. Ifølge kong Erik VI Menved "førstemanden" blandt kongemorderne. 1285 slået til ridder af Erik af Norge, 1288 "rådgiver" for hertug Håkon af Norge. 1297 under Håkon af Norges beskyttelse, 1302 også under Birger af Sveriges. Byggede Hunehals mellem 1289 og -94 på ærkebispesædets grund i Halland. Ifølge kongens anklager forhindrede Johannes Grand et kongeligt felttog mod Hunehals, kongen havde også opsnappet et brev fra Johannes til Jakob. I midten af 1290'eme forsøgte kongens mænd ifølge Jakob at tage den "med svig". Der skulle igen ifølge kongen vare falskmønteri på Hunehals ved hjælp af kidnappede møntmestre. I de gensidige klager mellem kongen og de fredløse fra 1302 hævdede kongen at Jakob (vel gennem 1290'eme) havde tiltaget sig ledingspengene i Halland, udskrevet ulovlige ekstraskatter samme sted, fængslet uskyldige og krævet løsepenge for dem, bedrevet sørøveri, endog have stjålet gryder ved Århus kirkegård. 1302 vidne på fyrst Vizlav af Rygens testamente. 1303 vidne for hertug Henrik II af Mecklenburg. Beseglede samme år for kong Håkon af Norge. 1305 overlod Jakob Halland til den norske konge som følge af økonomiske mellemværender og problemer med at holde det mod kong Erik VI Menved. Igen 1307 nævnt som en af de fredløses ledere. Seglet kendes fra en beskrivelse i en vidisse fra 1306: I øvre del leopard set fra siden, i nedre en mark bestrøet med blomster (søblad). - Børn: 1305 nævnes Jakobs "børn" i flertal, men der er ingen yderligere oplysninger om dem. - Søn: Syvende (ottende) slægtled IV, nr. 143.

Note: Om Ormeslev siges det i Kong Valdemars Jordebog, Hovedstykket, at junker Niels ejede det hele, dvs. Jakobs far, Niels II af Halland. Det kan være vanskeligt i nogle kilders omtale af en Jakob at skelne mellem denne Jakob og den ligeledes fredløse Jakob Blåfod ….

3 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s. 586 (opslag 569), s. 589-590 (opslag 572-573), s. 597 (opslag 580).
Skjalm Hvides efterslægt
…
II
Ebbe-linjen
(se Stamrækken nr. 4)
…
Fjerde (femte) slægtled
I
Ebbe Glugs søn (se nr. 6):
20. Olaf, † 1250 (se note), begr. i Sorø. - Skænkede på kong Valdemar II Sejrs tid Sorø Kloster gods i Seerdrup (Gerlev S., Slagelse H.) "for sin fars hovedlod". - Både Olaf og sønnen Andreas tituleredes "Pincerna", i den danske Rydårbog "Skænk", dvs. mundskænk. Af denne grund bruges udtrykket "Pincerna-slægten" af og til om denne linje. Der er dog næppe tale om andet end, at begge har haft embedet. Som vidne i Ribe for Valdemar II 1229 tituleret fhv. mundskænk, og som vidne i Kolding for Abel og Kristoffer 1245 tituleret mundskænk (se note). - Børnene Andreas, Peder og Margrethe. Sønnerne Jakob og Hemming er ikke antaget her (se note). - 3 børn: Femte (Sjette) slægtled I, nr. 40-42.
(Noter ej medtaget)

Femte (sjette) slægtled
I
Mundskænk Olaf Ebbesens børn (se nr. 20):
40. Andreas, † 1270, før 19. okt. - Testamenterede Sorø Kloster hovedgård i Sandby (Sandby S., Tybjerg H.). Muligvis gods i Aversi (Aversi S., Tybjerg H.) (se nedenfor), skænket til Skt. Clara før 1270. Modtog med svogeren Johannes Johannesen 1257 af Ingerd af Regenstein (se denne) Hårlev med to møller, Ammerup, Lille Tårnby, 7½ ørtug skyldjord i Store Tårnby, Lystrup, Lille Linde og 2/3 af Tøvelde på Møn. Mageskiftede 1260 Jord i Stenløsemagle (Stenløse S., Ølstykke H.), Allerød (Blovstrød S., Lynge-Kronborg H.) og af Lynge Ore (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) mod gods i Vallensved (Vallensved S., Øster Flakkebjerg H.). - Gaven til Skt. Clara givet i forbindelse med ønske om at blive løst fra band, af hvad årsag bandet er kommet vides ikke. Kongens mundskænk. 1257 uenighed med Ingerd af Regenstein om dennes stiftelsesgave til Skt. Clara. Ingerd måtte udlevere Andreas og hans svoger Johannes en del gods mod at de gav afkald på al øvrig ret. Mageskiftede 1260 med Skt. Clara i forbindelse med at han opfyldte sin afdøde hustru Cecilies testamente. Vidne på søsteren Margrethes gave til Sorø Kloster 1266, hans testamente bekræftet af arvingerne 1270. Seglet findes 3 steder 1257, -60 og -64. Stort og med hjortegevir. Således også ifølge Kornerup-frisen. - Gift (1) med Cecilie Johannesdatter (se II, 46), † før 1260 og tidligere gift med greve Niels II af Halland. - Gift (2) med Margrethe, som overlevede ham. - Da sønnen af samme navn muligvis også var mundskænk, kan det ikke afgøres med sikkerhed, hvilken "Andreas Mundskænk" der er tale om i det følgende: Medbesegler på Tyge Blæsts (se denne) Sorø-gave 1266 (Andreas Skænkesen). Ifølge Sjællandske Krønike fængslet 1266. Bønfaldt Jakob Erlandsen om at blive løst fra band i 1260'erne og lovede til gengæld gods i Aversi. Vidne for Margrethe Sambiria i 1264, for Erik V Klipping i 1265. - Sønnen Andreas. Sønnen Johannes ikke antaget her (se note). - Søn: Sjette (syvende) slægtled I, nr. 75.
41. Peder …
42. Margrethe …
(Note ej medtaget)

Sjette (syvende) slægtled
I
Andreas Olafsens søn (se nr. 40):
75. Andreas Lille ….

Cecilie Johannesdatter Hvide [6861] 1

Kilder

Cecilie Johannesdatter Hvide [6861] ¹