Grev Niels II af Halland [6860]

Kong Valdemar II Sejr af Danmark [3419]
(1170-1241)

Ukendt [4302]

Grev Günzel II af Schwerin [6868]
(ansl 1160-Efter 1220)

Oda [6869]
(ansl 1160-Efter 1220)

Grev Niels I af Halland [4303]
(Omkr 1190-1218)

Oda af Schwerin [4304]
(Omkr 1180-1220)

Grev Niels II af Halland [6860]
(Omkr 1218-1251)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Cecilie Johannesdatter Hvide [6861]

Niels af Halland [6865]
Grev Jakob af Halland [6831]+

Grev Niels II af Halland [6860] ²

Født: Omkr 1218 ³
Ægteskab (1): Cecilie Johannesdatter Hvide [6861] ¹ ²
Død: 1251 i en alder omkring 33 år ¹

Et andet navn for Niels var Grev Niels Nielsen af Nørrehalland.

Notater:

Ullas tip-19-oldefar.

Salmonsens konversationsleksikon:
Niels. ...Efter sin Morfader Gunzelin, der døde 1220, var han berettiget til Halvdelen af Grevsk. Schwerin, og Valdemar II lod i sin Sønnesøns Navn denne Del besætte (1221). Gunzelin's Broder Henrik, der dengang var i det hellige Land, maatte ved sin Hjemkomst finde sig i det skete, men han tørstede efter Hævn, og 1223 lykkedes det ham at fange Valdemar paa Lyø. Den store Konge maatte løskøbe sig bl. a. ved paa N.'s Vegne at frafalde Kravet om Halvdelen af det schwerinske Grevskab. I Stedet fik N. senere Nørrehalland (1241) ... ⁴

Niels blev gift med Cecilie Johannesdatter Hvide [6861] [MRIN: 2461], datter af Johannes Jakobsen Hvide [6862] og Adelheid af Dassel [6864].¹ ² (Cecilie Johannesdatter Hvide [6861] blev født omkring 1225 ⁵ og døde før 1260 ².)

1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s. 586-587 (opslag 569-570), s. 590-591 (opslag 573-574), s. 599-600 (opslag 582-583).
Skjalm Hvides efterslægt
…
II
Ebbe-linjen
(se Stamrækken nr. 4)
…
Fjerde (femte) slægtled
III
Jakob Sunesens børn (se nr. 16)
22. Peder af Roskilde …
23. Johannes, † 10. febr. 1240. - Samme år skænkede faderen Sorø Kloster gods til hans minde. Begravet i Sorø. - Skænkede Hamborg penge til at afskrive bøger, nævnt flere gange i Hamburg-nekrologiet. 1232 med en række slægtninge med til at godkende Johannes Ebbesens gave til Æbelholt Kloster. - Antagelig gift med Adelheid af Ratzeburg, der også var gift med Ludvig af Ravensberg og mor til Otto af Ravensberg. Ægteskabet med Adelheid kan alene ses af, at Johannes' søn Johannes i en enkelt kilde kaldes bror til Otto af Ravensberg (note: Ulsig 1968, s. 60 argumenterer overbevisende for ægteskabet med Adelheid.). - 2 børn: Femte (sjette) slægtled III, nr. 45-46.
24. Grevinde Ingerd af Regenstein …

Femte (sjette) slægtled
III
Johannes Jakobsens børn (se nr. 23)
45. Johannes Lille …
46. Cecilie, vist † før 1260, hvor ægtefællen Andreas lovede at opfylde hendes testamente. - Arvejord efter Jakob af Møn i Allerød (Blovstrød S. Lynge-Kronborg H.), samt 1/3 af Lynge Ore, der efter hendes død skænkedes til Roskilde Skt. Clara. Hendes mand modtog, vel på Cecilies vegne, arv efter hendes faster Ingerd: Hårlev (Hårlev S., Bjæverskov) med 2 møller, Ammerup (Hårlev S.), Lille Tårnby (Hårlev S.), 7½ ørtug skyldjord i Store Tårnby (Store Tårnby S., Bjæverskov H.), Lystrup (Hårlev S.), Lille Linde (Hårlev S.) 2/3 af Tøvelde (Stege S., Mønbo H.) på Møn. - Gift (1) med greve Niels II af Halland (F: Niels I af Halland og Oda, datter af greve Gunzelin II af Schwerin) († 1251, modtog 1240 det nordlige Halland som kompensation for at han havde afgivet sit gods i Schwerin for Valdemar II's løsladelse). Påtænkt ægteskab med Erwin (se I, 35.), s.a. Ernst af Gleichen, hvortil 1253 opnåedes pavelig dispensation. Ægteskabet kan ikke ses gennemført. - Gift (2) senest 1257 med Andreas Olafsen Mundskænk (se II, 40), † 1270. - Med Niels sønnerne Niels og Jakob. Desuden børnene Andreas, Atle, Cecilie. - 5 børn: Sjette (syvende) slægtled IV, nr. 83-87.

Sjette (syvende) slægtled
IV
Cecilie Johannesdatters børn (se nr. 46):
83. Andreas …
84. Atle.
85. Cecilie …

Cecilie Johannesdatters sønner med greve Niels II af Halland
86. Niels …
87. Jakob af Halland, nævnt 1267-1307, † 1307 eller kort efter. - Frasagde sig 1272 sin ret til Sneslev (Førslev S., Øster Flakkebjerg H.). Solgte 1278 alt sit gods i Kyndeløse (Kirke Hyllinge S., Voldborg H.) til Skt. Clara klostret. Mageskiftede senere samme år gods i Venslev (Ferslev S., Horns H.) mod gods i Kyndeløse. Pantsatte 1279 sin gård i Ferslev (Ferslev S., Horns H.) til Skt. Clara. Skænkede 1286 Sorø Kloster gods i Ormeslev (Vemmelev S., Slagelse H.) for gæld til klostret (se note). Ifølge Håkon af Norges oplag til forhandling 1302 var Jakob gennem 1290'eme blevet frarøvet en del gods af kongen og dennes mænd, nemlig Ormeslev, Munkholm (Ågerup S., Merløse H.) og andet sjællandsk gods. Ormeslev var senere i kongens besiddelse, udtrykkeligt konfiskeret. Pantsatte 1300 (13. april) hallandsk gods i Grimeton (Grimeton S., Himle H.) samt i Jonsered og Struxered (Veddige S., Viske H.) for 500 mark sølv i kølnsk vægt. Gods i Klarup (Klarup S., Fleskum H.) synes af sammenhængen snarest at være Jakob Blåfods (se note). - Med sin bror Niels i 1267 i proces mod Otto af Ravensburg, fordi dennes bror Johannes skulle have misbrugt sin position som Niels' og Jakobs formynder. Processen udmøntedes i forlig med erstatning i gods til de forurettede. Vedkendte sig 1274 en gæld til Otto på 180 mark. Godkendte 1271 sin brors gave til Esrum Kloster og bevidnede 1270 endnu en Esrumgave. Vidne for Skt. Clara-klostret 1277, -79 og -80. Vidne for Sorø Kloster 1284. 1277 vidne i eller ved Ribe. Vidne for Erik V Klipping august 1281 i Ålborg, november 1284 i Odense, samt på rigsmøde i Nyborg maj 1284. Her voldgiftsdommer i sagen om Erik IV Plovpennings døtres gods. Tildømtes 1283 Nørrehalland (de fire nordligste herreder) som sin arvelige ret, et krav der understøttedes fra Schwerin. Oktober 1286 vidne i Skælskør på arveskifte efter Erik IV. Dømt 1287 for kongemordet. Ifølge kong Erik VI Menved "førstemanden" blandt kongemorderne. 1285 slået til ridder af Erik af Norge, 1288 "rådgiver" for hertug Håkon af Norge. 1297 under Håkon af Norges beskyttelse, 1302 også under Birger af Sveriges. Byggede Hunehals mellem 1289 og -94 på ærkebispesædets grund i Halland. Ifølge kongens anklager forhindrede Johannes Grand et kongeligt felttog mod Hunehals, kongen havde også opsnappet et brev fra Johannes til Jakob. I midten af 1290'eme forsøgte kongens mænd ifølge Jakob at tage den "med svig". Der skulle igen ifølge kongen vare falskmønteri på Hunehals ved hjælp af kidnappede møntmestre. I de gensidige klager mellem kongen og de fredløse fra 1302 hævdede kongen at Jakob (vel gennem 1290'eme) havde tiltaget sig ledingspengene i Halland, udskrevet ulovlige ekstraskatter samme sted, fængslet uskyldige og krævet løsepenge for dem, bedrevet sørøveri, endog have stjålet gryder ved Århus kirkegård. 1302 vidne på fyrst Vizlav af Rygens testamente. 1303 vidne for hertug Henrik II af Mecklenburg. Beseglede samme år for kong Håkon af Norge. 1305 overlod Jakob Halland til den norske konge som følge af økonomiske mellemværender og problemer med at holde det mod kong Erik VI Menved. Igen 1307 nævnt som en af de fredløses ledere. Seglet kendes fra en beskrivelse i en vidisse fra 1306: I øvre del leopard set fra siden, i nedre en mark bestrøet med blomster (søblad). - Børn: 1305 nævnes Jakobs "børn" i flertal, men der er ingen yderligere oplysninger om dem. - Søn: Syvende (ottende) slægtled IV, nr. 143.

Note: Om Ormeslev siges det i Kong Valdemars Jordebog, Hovedstykket, at junker Niels ejede det hele, dvs. Jakobs far, Niels II af Halland. Det kan være vanskeligt i nogle kilders omtale af en Jakob at skelne mellem denne Jakob og den ligeledes fredløse Jakob Blåfod ….

Grev Niels II af Halland [6860] 2

Kilder

Grev Niels II af Halland [6860] ²