Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504]

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup [6967]
(Omkr 1400-Mellem 1472/1475)

Ridder Palne Jensen Marsk Munk til Østrup [6970]
(Omkr 1390-Før 1460)

Ode Frellavsdatter Frille [6971]
(ansl 1410-Efter 1469)

Ridder Bjørn Johansen Bjørn til Valbygård [6960]
(Omkr 1435-Efter 1503)

Susanne Pallesdatter Munk [6961]
(Omkr 1440-)

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504]
(Omkr 1480-1534)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Sophie Nielsdatter Rosenkrantz [6963]
2. Gertrud Tønnesdatter Parsberg til Örtofta [5869]

Sophie Johansdatter Bjørn [6505]
Maren Johansdatter Bjørn til Nielstrup og Østrup [6506]
Anne Johansdatter Bjørn til Valbygård og Örtofta [3458]+

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] ²

Født: Omkr 1480 ⁴
Ægteskab (1): Sophie Nielsdatter Rosenkrantz [6963] ¹ ²
Ægteskab (2): Gertrud Tønnesdatter Parsberg til Örtofta [5869] den 2 Okt. 1513 i "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt ² ³
Død: 1534, "Østrupgård", Håstrup sg, Svendborg amt i en alder omkring 54 år ⁵
Begravet: Ollerup kirke, Sunds hd, Svendborg amt ²

Et andet navn for Johan var Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen (Bjørn).

Notater:

Ullas tip-12-oldefar.

Dansk Biografisk Leksikon:
Johan Bjørnsen Bjørn, d. mellem 17.7.1533 og 30.3.1534, snarest i begyndelsen af 1534 rigsråd. Begravet i Ollerup k. B. skrev sig til Nielstrup på Fyn som han arvede efter faderen; desuden ejede han Nørlund i Jylland som han med mere gods arvede efter sin morbroder Ludvig Marsk (Munk) men ca. 1515 solgte til Peder Lykke (d. 1535) og Ortofta i Skåne som han fik med sin hustru. 1521-27 var han forlenet med noget af Poul Laxmands gods på Fyn. Ved det jyske oprørs udbrud betroede Christian II ham Hindsgavl som blev taget fra Peder Ebbesen Galt og havde til hensigt at sende ham til Langeland for at tage Tranekær len fra Otte Krumpen hvilket dog begivenhedernes udvikling hindrede. Få måneder senere sluttede B. sig til Frederik I og optoges i rigsrådet; Hindsgavl beholdt han til 1526 da han ombyttede det med Dronningholm i Nordsjælland hvor han 1530 tillige fik Annisse. Som rigsråd har han næppe spillet nogen større rolle. På herredagen 1533 efter kongens død synes han at have haft sympati for Mogens Gøyes parti, i hvert fald savnes hans segl under recessen af 3.7. under det lige så udpræget katolske enighedsbrev og under dommen over Hans Tausen. Snart efter døde han; den hvasse lektor Poul Helgesen giver ham i Skibbykrøniken det eftermæle at han ved sit ødsle liv satte mange ejendomme over styr til skade for sine børn og ved sin hoffærdige pragtlyst blev til latter for alle - en dom der dog måske er påvirket af hans holdning på herredagen 1533.

Familie
Forældre: Bjørn Johansen B. (levede endnu 1503) og Susanne Pallesdatter Munk. Gift 1. gang med Sophie Rosenkrantz, † ti uger efter brylluppet, d. af rigshofmester Niels Eriksen R. (død 1516) og Birgitte Olufsdatter Thott (død 1528). Gift 2. gang 2.10.1513 med Gertrud Parsberg, † 1560, begr. i Ollerup k., d. af Tønne Vernersen P. (død ca. 1521, gift 2. gang med Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk) og Maren Knudsdatter Has.

Ikonografi
Ligsten med portr. (Ollerup k.).

Bibliografi
Danm.s adels årbog IV, 1887 93 - A. Heise i Hist. t. 4.r. III, 1872-73. ⁶

Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Han overtog gården efter sin far: "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt. ⁷ Han overtog gården efter sin far. Gården gik senere til datteren Maren.

2. Ejendom: Ejer af gården: "Steensgård", Svanninge sg, Svendborg amt. ²

3. Ejendom: Han arvede gården efter morbroderen Ludvig Pallesen Marsk (Munk): "Østrupgård", Håstrup sg, Svendborg amt. ⁵ Datteren Maren overtog efter Johan.

4. Ejendom: Han arvede gården efter sin far: "Valbygård", Hellested sg, Præstø amt. ⁸

5. Ejendom: Ejer af gården, som han arvede efter sin morbror Ludvig Marsk (Munk) og senere solgte til Peder Lykke, 1496-1515, "Nørlund", Ravnkilde sg, Ålborg amt. ⁹ ¹⁰

6. Ejendom: Han købte gården af Oluf Grubbe (Sparre)s enke og skødede den kort tid efter til Mogens Gøye, 1512-1513, "Allerupgård", Allerup sg, Odense amt. ¹¹

7. Ejendom: Han blev ejer af gården ved giftermålet med Gertrud: "Örtofta", Harjagers härad, Skåne. ¹²

8. Titel: Rigsråd, 1523. ²

9. Titel: Lensmand, 1523-1526, "Hindsgavl", Middelfart, Odense amt. ¹³

10. Titel: Ridder, 1525. ²

11. Titel: Lensmand, 1530-1534, "Hovgård", Annisse sg, Frederiksborg amt. ¹⁴

Johan blev gift med Sophie Nielsdatter Rosenkrantz [6963] [MRIN: 2495], datter af Rigshofmester, ridder Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm, Skjern og Vallø [6076] og Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø [6965].¹ ² (Sophie Nielsdatter Rosenkrantz [6963] blev født omkring 1485 ¹⁵.)

Ægteskabsnotater:

Sophie døde 10 uger efter brylluppet med Johan. ¹

Johan blev derefter gift med Gertrud Tønnesdatter Parsberg til Örtofta [5869] [MRIN: 2364], datter af Rigsråd, ridder Tønne Vernersen Parsberg til Harrested og Örtofta [3616] og Marine Knudsdatter Has til Örtofta [3633], den 2 Okt. 1513 i "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt.² ³ (Gertrud Tønnesdatter Parsberg til Örtofta [5869] blev født omkring 1490,¹⁶ døde i 1560 i "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt ¹⁷ og blev begravet i Ollerup kirke, Sunds hd, Svendborg amt ².)

Ægteskabsnotater:

Link til siden om Örtofta.

Parret er begravet i Ollerup kirke. Dér findes deres gravsten, og dér fandtes et nu forsvundet epitafium. ¹⁷

1 Knud J. V. Jespersen, Danmarks Adels Aarbog 1985-1987. Énoghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Poul Kristensen Grafisk Virksomhed. Kongelig Hofleverandør. 1988.), s.685-686, 690-691 (opslag 666-667, 671-672).
SLÆGTEN ROSENKRANTZ
LINJE I
DEN ÆLDSTE LINJE (HEVRINGHOLM-LINJEN)
...
Syvende slægtled
I.
Rigshofmester Erik Ottesens børn med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (se nr. 26):
53 a. Otte Eriksen …
54 b. Mogens Eriksen …
55 c. Henrik Eriksen …
56 d. Knud Eriksen …
57 e. Hr. Niels Eriksen til Bjørnholm, Skjern hovedgård og Vallø - 1486 m. kongen i Norge, 1487 rigsråd, fik 1488 Koldinghus i pant, måtte føre en mangeårig proces m. kronen om sin hustrus gård, Vallø, omtales 1501-1504 som hofmester for tronfølgeren Christiern (2.), 1495 nærværende ved forhandlingerne i Kalmar m. svenskerne, 1497 ridder, s.å. skrev han sig til Bjørnholm, som han fik overdraget af faderen, 1500 fik brev på Middelsom og Sønderlyng h., 1513 rigshofmester, 1515 bar rigsæblet ved kroningen, † 2. nov. 1516 på Vallø, begr. i Randers Gråbrødrekloster, senere ført til Tirstrup k. (Portræt DAA 1910). - G. mellem 16. okt. 1483 og 27. juli 1485 m. Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø (F.: rigsmarsk hr. Oluf Axelsen T. til Vallø og Anne Jensdatter Present), † 1528 på Skjern, begr. i Skjern k.; senere ført til Tirstrup k. (DAA 1900,418ff.) - 10 børn: Ottende slægtled I, nr. 86-95.
58 f. Hr. Jørgen Eriksen …
59 g. Hr. Henrik Eriksen til Bidstrup (Houlbjerg h.) …
60 h. Holger Eriksen til Boller …
61 i. Tønne Eriksen …
62 j. Anne …
63 k. Karen …
64 l. Elsebe …
65 m. Vibeke til Bidstrup - † i slutningen af 1506, begr. i Korsbrødre kloster i Odense. - G.m. rigsråd hr. Predbjørn Podebusk til Kørup og Vosborg (F.: Claus P. til Vosborg og Jytte Evertsdatter Moltke), † 11. dec. 1541 på Estrup, begr. i Århus Domk., skifte efter ham holdtes 1548 (g. (2) før 1513 m. Anne Mouridsdatter Gyldenstierne til Ågård, † før påske 1545, begr. i Ringsted k. (hun g. (1) m. hr. Oluf Stigsen Krognos til Krapperup, Bollerup og Karsholm) (DAA 1908,362f.,366f.).
66 n. Mette til Skærsø …
67 o. Dorothea …
68 p. Else …
69 q. Kirstine til Møgelkær (Bjerre h.) og Elvedgård (Skovby h.) …
...
Ottende slægtled
I.
Rigshofmester Hr. Niels Eriksens børn med Birgitte Olufsdatter Thott (se nr. 57):
86 a. Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø og Totterupholm (nu Rosendal, Fakse h.) …
87 b. Hr. Henrik Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm og Skjern …
88 c. Jørgen Nielsen Rosenkrantz …
89 d. Christoffer Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm og Skjern …
90 e. Karen Rosenkrantz …
91 f. Mette Rosenkrantz til Ryegård (Volborg h.) …
92 g. Elsebe Rosenkrantz …
93 h. Anne Rosenkrantz til Skedal (Tøndersø h.) …
94 i. Sophie Rosenkrantz - † 10 uger efter sit bryllup. - G.m. rigsråd hr. Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Stensgård og Østrup (F.: Bjørn Johansen B. til Voldby og Susanne Pallesdatter Munk), † 1534 på Dronningholm, begr. i Ollerup k. (g. (2) m. Gjertrud Tønnesdatter Parsberg, levede 1548) (DAA 1887,93).
95 j. Magdalene Rosenkrantz ...

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1887. Fjerde Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Findes på Project Runeberg), s.93-94.
Bjørn. †
…
2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby, var 1457 Væbner og stadfæstede da Mageskiftet mellem Faderen og Bisp Oluf Daa, var 1459 Ridder, forseglede Hyldingen 1467, blev 1471 saaret og fangen i Slaget paa Brunkebjerg,
forseglede Hyldingen 1487, pantsatte 1503 Holm i Hind Herred; g. (1) m. Cecilie Olufsdatter (Thott), der var † barnløs 1474, da Skiftet holdtes efter hende, (2) m. Susanne Munk Pallesdatter eller m. Anne, Datter af Fru Beate Pedersdatter Laxmand (en Fru Anne af Nielstrup nævnes 1187). Børn:
a) Sophie.
b) Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, Stensgaard og Østrup, som han arvede efter sin Morbroder Hr. Ludvig Marsk (Munk), nævnes 1503, solgte 1508 Gods i Bjerge Herred og Holm, samt 1513 til Hr. Mogens Gøye Aldrupgaard (Aasum H.), som han havde kjøbt af Fru Karine, Oluf Grubbes, var 1521-27 forlehnet med en Del af Hr. Poul Laxmands Gods, 1523 Rigsraad, 1523-26 Lehnsmand paa Hindsgavl, 1525 Ridder og taxeres da i en Rusttjenesteliste til otte Glavind, 1526 Lehnsmand paa Dronningholm, 1530 paa Annisse, † 1534, begr. i Ollerup Kirke; g. (1) m. Sophie Nielsdatter (Rosenkrantz), (2) m. Gertrud Parsberg Tønnesdatter, der 1535 fik Brev paa Annisse Lehn, 1539 taxeres til to geruste Heste og endnu levede 1548; begr. i Ollerup Kirke. Døtre (af 2. Ægteskab):
(1 Sophie …
(2 Maren til Nielstrup og Østrup …
(3 Anne, g. (1) m. sin Frænde Henrik Bjørnsen til Stenalt, † c. 1541, (2) m. Christopher Johansen Lindenov til Drenderup, † 11 April 1585 (han g. (1) m. Margrete Bille, f. 28 Febr. 1525, (2) m. Ide Rantzau).
Rettelser/tilføjelser vedr. 2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby:
- DAA 1897 s.487: Han tilbyttede sig Nielstrup af Kongen, men skrev sig 1469 af Tybjerg (Tybjerg H.).
- DAA 1901 s.537: Han var ifl. Lisb. Bryskes Ahner g. (2) m. Susanne Munk Pallesdatter, der var Moder til den yngre Hr. Johan Bjørnsen.

3 W. Haxthausen og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1940. Syv og halvtredsindstyvende Aargang. (København. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.80-84 (opslag 596-600).
Parsberg. †
…
Andet Slægtled.
1. Hr. Tønne til Harrested og Ørtofte (Harager H.), var 1487 blandt de Riddere og Rigsraader, der hyldede Christiern (II.) som Landets tilkommende Konge, var 1489 Høvedsmand paa Lindholm (Segl), blev 1491 af Kongen dømt til at nedbryde den Bygning, han havde opført paa Helliestade Bod, hvor han holdt Ølsalg og Høkeri, trættede 1492 m. Kapitlet i Lund om en Gaard i Vadensjö, medbeseglede 1495 Laurids Knob og Hustrus Mageskifte, skrives 1497 og 1499 til Ørtofte Hovedgaard, som han fik paa Skiftet efter Svigerfaderen Knud Truidsen, trættede 1498 om Hareberg Gods m. Hr. Oluf Stigsen, medbeseglede 1500 et af samme udstedt Skøde, var 1503 og 1504 Høvedsmand paa Varberg, sad 1504 med Hustru paa Ørtofte, ligesaa 1507, da han mødte paa Rettertinget i Nyborg, 1512 ved Forhandlingerne i Halmstad, var 1514 Medlover for Kong Christierns Ægtepagt, havde til sin Død Gaardstænge Len † 23 Nov. 1521. Gift (1) m. Marine Knudsdatter (F.: Knud Truidsen (Has) og Margrethe Parsberg), levede 1505; (2) 26 Maj 1510 m. Ingeborg Podebusk (F.: Hr. Predbjørn P. og Vibeke Rosenkrantz) † 1542 m. 26 Marts og 21 April, bgr. i Aarhus Domkirke (D. A. A. XXV, 371). - Børn: Tredje Slægtled.
2. Hr. Jørgen …
3. Margrethe …

Tredje Slægtled.
Hr. Tønne Parsbergs Børn
af første Ægteskab m. Marine Knudsdatter (Has):
1. Gertrud; g. 2 Okt. 1513 paa Nielstrup m. Rigsraad Hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup og Steensgaard † 1534 paa Dronningholm, bgr. i Ollerup K. (g. (1) m. Sophie Nielsdatter Rosenkrantz).
af andet Ægteskab m. Ingeborg Podebusk:
2. Hr. Verner til Harrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), f. 6 Febr. 1511; imm. 1528 i Rostock, 1536-38 Hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids Kloster, fik 1540 Brev paa Elling Len, dog neppe tiltraadt, 1541 Lensmand paa Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, o. 1550 Rigsraad, fik 1559 Ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, maatte 1564 overlade Svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden Slottet og trak sig tilbage med sin Besætning, † 21 Jan. 1567 paa Harrested. G. m. Anna Holck til Stadsgaard (Constantinsborg) (F.: Manderup H. til Barritskov og Anne Lykke), forlenet 1576 til sin Død med Hørby Len, skrives 1578 til Hviderup (Froste H.) † 26 Maj 1591 paa Harrested, bgr. 4 Juli; begge bgr. i Hyllinge K. - Børn: Fjerde Slægtled I.
3. Jørgen …
4. Vibeke …
5. Anne …
6. Jytte …
7. Niels til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H. ...
8. Valdemar …

Fjerde Slægtled.
I.
Hr. Verner Parsbergs Børn m. Anne Holck:
1. Tønne til Harrested …
2. Predbjørn …
3. Niels til Harrested og Sandbygaard …
4. Manderup til Sandbygaard og Hagesholm (Hovlbjerg H.) …
5. Ingeborg …
6. Jørgen
7. Anne, fra 1572 i Dronningens Fruerstue † 14-15 Aug. 1592 paa Hikkebjerg, bgr. 13 Sept. i Gennerup K.; g. (1) 10 Jan. 1574 m. Hans Skovgaard til Gundestrup † 18 Juli 1580 paa Helsingborg Slot, bis. 24 Aug. i Helsingborg; (2) 22 Nov. 1590 paa Hikkebjerg m. Rigsmarsk Hak Holgersen Ulfstand til Hikkebjerg, f. 7 Okt. 1535 smst. † 10 Nov. 1594 i Kbhvn., bgr. 15 Dec. s. A. i Gennerup K. (g. (1) 12 Okt. 1572 m. Pernille Gøye, f. 1550 † 29 Aug. 1589.)
8. Christian …
9. Lisbet …
10. Christoffer til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal (Nørlyng H.) …
11. Valdemar til Jernit, Bonderup (Rinds H.), Stadsgaard …
12. Claus …
13. Anne …
14. Sophie ….

5 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 13 Svendborg amt (1957), side 801.
Østrupgård nævnes allr. 1425, da den ejedes af hr. Palne Jensen Marsk af slægten Munk; han har mul. oprettet hovedgden Ø. og synes at have boet der (2 døtre begr. i Håstrup kirke, se ovf.); men ejede også Nørlund (Års hrd.); han døde senest 1460. Hans søn rigsråden hr. Ludvig (Palnesen) Marsk (Munk) arvede begge gdene og skrev sig endnu 1501 til Ø., men må være død senest 1505, da hans enke fru Anne Lagesdatter Brok (af Estrup) sluttede forlig m. rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup, der som søn af hr. Ludvigs søster Susanne Munk i ægteskab m. hr. Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby († tidligst 1503) var arving til Ø. og derefter havde denne gd. i sin besiddelse indtil sin død 1534 på Ø.; han overlevedes af enken Gertrud Tønnesdatter Parsberg († 1560). Deres datter Maren Bjørnsdatter (Bjørn) († 1561) bragte Ø. og Nielstrup til sin ægtefælle Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Slumstrup; han ombyggede i 1570erne Ø.s hovedbygn. (se ndf.), men opholdt sig selv kun sjældent på gden. Efter hans død 1587 brugte hans enke Karen Bryske († 1624) Ø. som enkesæde. Hendes broder Eiler Bryske til Dallund ægtede 1582 hendes steddatter Gertrud Iversdatter Lunge (Dyre), som var arving til Ø. Begge døde 1614, og gden tilfaldt da deres datter Maren Bryskes († 1610) børn (i ægteskab m. Jacob Høeg til Trudsholm († 1610)), som 1632 solgte den til rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm; han nedbrød gdens stuehus (se ndf.). Ø. arvedes efter hans død 1661 af sønnen Preben Brahe til Hvedholm m.v. († 1708). På skiftet efter hans første hustru Susanne Gøye († 1683) tilfaldt Ø. (1688: 17,98 tdr. hartk. m. 147,7 tdr. land jord under plov) deres 2 døtre: Karen Brahe og Birgitte Brahe († 1745), der sammen opførte et nyt stuehus (se ndf.). Sidstn. skødede 1735 sin andel i gden til søsteren, der 1716 havde stiftet Odense adelige jomfrukloster (se s. 70) og skænkede det sin værdifulde bogsamling (nu i Landsarkivet for Fyn, se s. 63), ligesom hun oprettede en skole for børn på sit gods og et hospital i Svanninge. Karen Brahe døde 1736, og Ø. tilfaldt nu hendes broderbørn Preben Brahe til Hvedholm, Sophie Brahe († ugift 1775) og Anne Elisabeth Brahe († ugift 1789 som den sidste af slægten). De skødede 1738 gd. og gods til svogeren etatsråd Fr. Hein til Stensgård († 1751), der 1737 havde ægtet Susanne Brahe († 1760). Dette ægtepar oprettede sa.m. hendes broder ovenn. sen. oberstløjtn. Preben Brahe ved et erektionsbrev af 17/1 1751 stamhuset Hvedholm, der skulle tilfalde sidstn. og hans arvinger; det bestod af Ø., Hvedholm og Stensgård. Ø. havde ved stamhusets oprettelse hovedgdstakst 17 7/8 tdr. hartk., 9 tdr. skovskyld, tiender 5 1/2 tdr. hartk. samt bøndergods 307 3/4 tdr. hartk., ialt 340 3/8 tdr. hartk. 1758 forøgede Susanne Hein stamhuset med Damsbo gd. og gods. Preben Brahe døde ugift 1786, og stamhuset tilfaldt derefter en slægtning (på mødrene side) Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille Brahe, men døde ugift allr. s.å. Næste besidder blev derefter hans fader gehejmekonferensråd, stiftamtmand Henrik Bille, som 1788 antog navnet Bille Brahe, men døde 1789, hvorefter en anden søn af ham sen. gehejmekonferensråd Preben Bille Brahe tiltrådte stamhuset, som han 1798 fik ophøjet til grevskabet Brahesminde (se nærmere under Hvedholm). Ø. har derefter hørt under dette indtil grevskabet 1928 afløstes; da stilledes det meste af Ø.s jord til rådighed for staten, i alt afgaves herfra pr. 1/4 1926 228,4 ha, der udstykkedes i 24 selvstændige brug og 11 tillægsparceller. Ø. ophørte dermed at være hovedgd. Hovedparcellen m. 49 tdr. land og m. bygn. solgtes 1927 til generalkonsul Valdemar Ludvigsen, som 1933 overdrog ejendommen til sin søn arkt. Arne Ludvigsen.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 180-87. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 365-73. DLandbr. III. 1930. 298, 300. Christine Reimer. Gl. Minder fra Ø. og Bondesønnen Peder Hostrup i SvendbAmt. 1915. 89-101.

Østrupgårds Bygn. udgør et af de mest maleriske Herregaardskomplekser i Landet Store gl. Træer omkr. Bygningerne gør deres til at forlene Stedet m. en enestaaende romantisk Atmosfære. Gaarden har i de sen. Aar været Genstand for en indgaaende bygningsarkæologisk Undersøgelse i Forb. m. en nænsom Restaurering (v. H. H. Engqvist), afsluttet 1956. Dens indviklede og interessante Bygningshistorie er herved blevet klarlagt. Borggaarden er opf. paa et lille af Voldgrave omgivet nærmest firkantet Voldsted, der er anlagt øverst i Randen af et mod S. skraanende Bakkehæld. For at holde Vandet i Gravene har man ud mod den S. og Ø. for liggende Slugt opf. en Ydervold, der dog nu ikke fremtræder tydeligt, idet Graven paa dette Sted er tilfyldt. Resten af Voldgraven er endnu vandfyldt. Borggaardens Bygninger grupperer sig om en lille firkantet Gaardsplads, der er aaben mod S. Mod N. rejser et Stenhus i to Stokv. sig taarnagtigt over de øvr. Bygninger, der kun er i eet Stokv. Stenhuset stammer i sin Oprindelse formodentlig fra Beg. af 1500T., men det er ikke den første Bygning paa Voldstedet, idet der ved Gravning er konstateret Bygningsrester af Træ dybt nede i Borgbanken baade under Stuehuset og paa Gaardspladsen. Stuehuset havde fra først af fladbuede Vinduer i spidsbuet Spejl. Adgangen til Overetagen, hvis to fladbuede Gavlvinduer i V.siden nu er genaabnede, skete ad en udvendig Trappeopgang; der var vistnok ikke Ildsted i Huset, som formodentlig har tjent som Magasinbygning. En Stentavle m. Iver Lunges og hans to Hustruers Vaaben, anbragt ud mod Gaarden, beretter, at han 1572 lod Huset bygge. Det har dog kun drejet sig om en Ombygning, hvorved Murene forhøjedes noget, Vinduerne ændredes og gjordes større, og først nu anbragtes der Vinduer ud mod Voldgraven, ligesom der opførtes Skorsten. Den tredie større Ombygning, hvorved bl.a. de nuv. Vinduer indsattes, fandt Sted i den barokke Periode, mul. samtidig med Opførelsen af V.fløjen, "Karen Brahes Hus", der if. Indskr. paa den smukke Tavle over Døren er bygget 1710 i Stedet for et Hus, som tidl. var flyttet til Brahesborg. V.fløjen er af smukt Bindingsværk og rummer bl.a. Køkkenet. Fra nogenlunde sa. Tid er ogsaa Portfløjen mod Ø., opf. af Bindingsværk, ligesom de to i Beg. af 1800T. opførte smaa Udløberfløje, der flankerer Portindkørslen. Der indrettedes her bl.a. Mejeri. 1937 hærgedes disse Bygninger af en Brand, der dog skaanede Ydervæggenes Bindingsværk, saaledes at denne Del af Gaarden i det Ydre lod sig genskabe i sin tidl. Skikkelse. I Borggaarden findes endnu den gamle kampestenssatte Brønd.

Af afgørende Betydning for Ø.s Helhedsvirkning er de imponerende straatækte Avlsbygninger, der omslutter den rummelige Gaardsplads N.f. Hovedbygningen. Med Undtagelse af den grundmurede Mejeribygning fra 1860 er alle Udlænger, deribl. den store Agerumslade fra 1742, af Bindingsværk.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

7 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 13 Svendborg amt (1957), side 682.
Nielstrup tilhørte i 1. halvdel af 1300t. den bekendte rige "unge" hr. Niels Brok til Hikkebjerg. På skiftet efter ham 1372 overlod sønnen, væbn. Esge Brok til Hikkebjerg († tidligst 1380) hovedgden N. m. "Woltemølle" og "Agards" møllested og alt faderens øvr. gods i "Vldorp" so. til søsteren Johanne Nielsdatter Brok († 1372), enke efter Anders Jensen af Essendrup (nu Gl. Estrup) († senest 1355). Efter hendes død synes ejendomsretten til N. at være kommet til hr. Johannes (Henneke) Moltke af Torbenfeldt († 1399), thi 1395 bekendte hendes søn, hr. Jens Andersen til Essendrup († 1408) at have N. i pant af denne for 100 mark sølv i gode sølvmønter uafløst i sin tid. Efter Jens Andersens død synes hr. Henning Kabel († tidligst 1430) at være kommet i besiddelse af N. el. vel rettere en del af den, thi 1423 skrives Jep Basse hertil. Henning Kabels datter, Elsebe Kabel († 1462) var 1. gang g.m. hr. Claus van Witzen, 2. gang m. hr. Bjørn Olufsen Bjørn til Steensgård († tidligst 1433) og 3. gang m. Gert Bryske († 1441). Hendes søn af 2. ægteskab, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1475) ejede sen. N., hvortil 1445 også skrives hr. Anders Eriksen Gyldenstierne. Dennes datter, Beate Gyldenstierne († tidligst 1475) ægtede Johan Bjørnsens søn, væbn. Jachim Johansen Bjørn († 1467?), som skrives til N. 1463 og formentlig ved nævnte ægteskab er blevet eneejer af gden. Den tilhørte derpå deres søn, Jacob Bjørnsen Bjørn, som skrives til N. 1495. Fra ham er den formodentlig kommet til rigshofmesteren hr. Poul Laxmand († 1502), efter hvis drab den blev konfiskeret af kronen sa.m. hans øvr. gods. Kong Hans mageskiftede kort efter N. til hr. Bjørn Johansen Bjørn († tidligst 1503), hvis søn, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1534) derpå ejede den til sin død og fulgtes af datteren Maren Bjørn († 1561), som ved ægteskab 1547 bragte den til Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk († 1587), der fulgtes af døtrene Gertrud Lunge († 1614), g.m. Eiler Bryske til Dallund († 1614), og Sophie Lunge, g.m. Ditlev von Qvalen til Søbo (se s. 679) († 1605). Efter Eiler Bryskes død kom N. til hans dattersønner Otte († ugift 1631), Thomas († ugift 1631) og Eiler Høeg († 1660), af hvilke de to første nævnes til N. 1628. Efter deres død blev Eiler Høeg formentlig eneejer, men han måtte kæmpe mod stigende økonomiske vanskeligheder, og 1656 pantsatte han for 2878 rdl. N. m. bøndergods i Ollerup og Kirkeby til svogeren Niels Krabbe til Skellinge († 1663). Efter hans død fik denne for en fordring på 8226 rdl. udlagt sig N. hovedgd. m. al dens underliggende herlighed (99 tdr. hartk.) samt en gd. i Ollerup. Af det øvr. til N. hørende gods fik bl.a. borgm. i Svendborg Niels Lauridsen († senest 1677) en part, ud fra hvilken det efterhånden lykkedes hans enke, Katrine, og hans børn Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter († 1713) at samle hele N. 1682 skødede Niels Krabbes datter, Mette Sophie Krabbe († 1708) sin fra faderen arvede part i N. (19 tdr. hartk.) til Niels Krag til Egeskov († 1713), som 1684 skødede den til Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter, der 1686 fik 3 års henstand med at komplettere N. og 1689 yderligere et års forlængelse. 1695 skødede Niels Nielsen sin part til søsteren, som ved ægteskab bragte N. til kapt. Jørgen (Georg) Ernst von Hobe († 1749), der 1725 2. gang ægtede Edel Margrethe Brockenhuus von Løwenhielm († 1767). Hun bragte ved nyt ægteskab 1749 N. til Johan Lehn til Hvidkilde (se s. 677), hvorunder den siden er forblevet.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 206-11. DLandbr. III. 1930. 204-05.

En beliggenhedsplan fra 1749 viser, at den trefløjede hovedbygn. opr. lå på et lille voldsted omgivet af vandgrave. I Dyrehaven, ml. Hvidkilde og Nielstrup, ligger et endnu ældre voldsted (se ndf.). Hovedbygn. blev nedbrudt i slutn. af 1700t. og måtte genopføres næsten helt på ny. Omkr. 1900 tilkastedes gravene om voldstedet, og af den gl. bygn., findes nu kun en murrest, der viser murtykkelsen. Nuv. hovedbygn., opf. o. 1820, består af en enkeltfløj, hvortil en anden fløj er bygget i forlængelse, om end noget forskudt. Bygn. har eet stokv. over den høje kælder, murene er hvidpudsede, og tagene, der har halvvalm, er dækket af røde tegl. Mod gårdsiden er den trefags midtrisalit i lighed m. hele kælderstokv. opdelt af rustikfuger, foroven krones partiet af en trekantsfronton. Yderfagenes stokv. er over kælderen fremhævet ved et lille murfremspring. Sa.m. avlsbygn. danner hovedbygn. en firkantet gårdsplads, hvor der vokser gl. træer.
Tove Bojesen arkitekt.

8 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 9 Præstø amt (1959), side 174.
Juellinge, tidligere Valbygård (1492 Valbygaard, af en nedlagt landsby, 1256 Wolby, 1257 Waldby, i hvilken der 1651 var 14 gde, hvoraf 13 var nedbrudt 1657, og som 1662-63 kun nævnes med 1 gd., der forsvandt før 1686), er en gl. hovedgd., som i sidste halvdel af 1300t. ejedes af den rige hr. Jakob Olufsen Lunge og på skiftet efter ham 1387 m. andet gods blev udlagt til hans døtre Sophie (g.m. Jens Andersen i Vindeby) og Regitze (g.m. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt). 1419-20 skrev væbn. Jep Knudsen sig til Valby el. Volby; hans fader Knud Nielsen Lille († før 1415) havde 1383 skrevet sig til Arnøje. Jep Knudsens søn væbn. Knud Jepsen boede 1437-70 i V., men dennes søn Jep Knudsen skrev sig 1479 til Arnøje. V. synes slægten, der førte en akeleje i sit våben - ligesom Akeleje-slægten - at have afhændet til rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup († ml. 1472-75), som 1463 kaldes af Voldby. Hans søn hr. Bjørn Johansen (Bjørn) skrev sig 1474-1502 til V. Hans søn igen hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534) har formentlig også ejet V., som hans datter Anne vel ved sit 2. ægteskab senest 1558 bragte til ægtefællen Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet († 1585). Gden erhvervedes derefter - vist ved køb - af fru Elsebe Svave til Gjorslev, der 1606 ejede den, og da ønskede at skifte den og andet gods i levende live. Ved dette skifte må den være kommet til datteren Ellen Juel til Gjorslev († 1619) og hendes ægtefælle Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617 på Valbygd.). 1623 ejedes V. af Herluf Daa til Snedinge († 1630), hvis enke Karen Grubbe Pedersdatter († 1658) 1631 på V. indgik ægteskab med Vincens Bille, en søn af ovenn. Jens B.; han solgte 1653 V. til rigsråden Gunde Rosenkrantz, som 1657 videresolgte den til fru Ide Jørgensdatter Lunge, enke efter hr. Otte Skeel til Katholm († 1644); hun ejede V. til sin død 1671. Datteren Vibeke Skeel († 1685) bragte derefter gden til sin ægtefælle gehejmeråd, sen. generaladmiral Jens Juel († 1700), der 1672 fik den opret. til baroniet Juellinge (1688: 95 tdr. hartk. og 335 tdr. land under plov). I deres ægteskab var kun døtre, hvoraf Sophie Catharine Juel († 1706 på J.), der var g.m. stiftmand Frederik Vind til Harrested († 1702), arvede J.; deres søn Jens Juel ophøjedes 1708 i friherrelig stand med navnet Juel-Vind og mageskiftede 1719 J. til Fr. IV for Halstedkloster, som derpå 1721 oprettedes til baroniet J. Godset i Stevns udlagdes derefter til ryttergods; men 1735 skænkede Chr. VI det (hovedgdstakst 137 tdr. hartk., bøndergde 808 tdr. hartk. foruden skov og tiender) til sen. generaladmiralløjtnant Fr. greve Danneskiold-Samsøe og frue Dorthea, f. grevinde Wedell Wedellsborg, i begges livstid. 1750 erhvervede Adam Gottlob greve Moltke ved køb J. hovedgd. m. tilh. bøndergods på de betingelser, hvorpå de var skænket ægteparret D.-S., hvorefter Fr. V. s.å. lod J. gods indgå i det samtidigt opret. lensgrevskab Bregentved, under hvilket J. hørte indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922. N.å. stilledes der fra J. til rådighed for staten 243,6 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 10 tillægsparceller. 1937 solgtes hovedparcellen til fru V. Branth for 571.000 kr. 1940 købtes den af fabrikant John M. Larsen for 1 mill. kr; han overdrog den 1947 til sit firma A/S Premier Is.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 50-53. S. Schaumburg-Müller. Herregaarden "Valbygaard" i Stevns, i ØstsjællAarb. IX. 1909. 45-48. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 45 ff. DLandbr. II. 1930. 641-43.

Juellinge er anlagt som et dobbelt voldsted. På det sydligste voldsted, som var omgivet af brede, nu tørlagte grave, anlagde Jens Juel det store hovedhus, som stod færdigt omkr. 1675. Huset er opf. af kamp-, kridt- og mursten i 2 stokv. over en høj kælder. Ø.siden fremtræder i upudset granit og over vinduerne i 2. stokv. findes ovale blændinger i muret kridtsten. Midterpartiet er stærkt fremspringende, og bygn. har et karakteristisk s.k. brudt tag. Rumfordelingen har været i nøje overensstemmelse med baroktidens krav m. en stor vestibule midt i stueetagen og en symmetrisk gruppering af værelserne deromkring. I slutn. af 1700t. blev hele den vestl. del af bygn. dog opdelt i 3 stokv. - Ladegårdsvoldstedet har ligeledes været omgivet af grave, om end noget smallere. Bygningerne grupperede sig opr. om en langagtig gårdsplads, men har i tidens løb undergået betydelige ændringer.
Gerda Gram stud. mag.

9 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 16 Ålborg amt (1961), side 1161.
Nørlund skal efter et tingsvidne af 1484 opr. være bygget ikke til et herresæde, men til et røverskjul, hvorfor dronning Margrete lod det nedlægge. Den ældste kendte ejer var hr. Palle Jensen Marsk (Munk m. vinranke), efter hvem sønnen rigsråd Ludvig Marsk (Munk) o. 1460 arvede gården. Han efterlod sig ikke børn, og N. tilfaldt hans søstersøn hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534), der o. 1515 solgte den til hr. Peder Lykke, lensmand på Ålborghus. 1534 brændtes N. af Skipper Klement. 1535 døde Peder Lykke, og N. arvedes af hans døtre Anne Lykke, g. m. rigsråd Anders Bille († 1555), og Kirsten Lykke, g. 1. m. Ludvig Munk (Lange) til Palsgård († 1537), 2. m. Christoffer Urne til Rygård († 1566), som udkøbte sin svoger af N. Efter enkens død o. 1570 kom N. til sønnen af 1. ægteskab Ludvig Munk (Lange) († 1602) og derpå til hans enke Ellen Marsvin, Chr. IV.s svigermor (Kirstine Munk er født 1598 på N.). Hun fik 1616 kgl. tilladelse til at sælge N. til fordel for datteren og afstod gården til Gude Galde († 1626), der var gift med hendes søster Helvig Marsvin († 1648). 1646 deltes N. ml. døtrene Anne, Karen og Dorte Galde. Anne Galde var gift med Verner Parsberg († 1686), der 1655 blev eneejer. 1683 ansattes N. til 48, 63 og 412 tdr. hartk., hvad dog Verner Parsberg mente var for meget. Gården arvedes af sønnen Gude Parsberg († 1692), hvis enke Karen Krag († 1737) 1703 ægtede admiral Knud Reedtz († 1733). På auktion efter dem 1737 blev N. (43, 74 og 335 tdr. hartk.) købt for 15.700 rdl. af toldforvalter Michael Riis, der druknede 1739, hvorefter N. blev solgt 1741 ved auktion for 21.000 rdl. til Århuskøbmanden Marcus Mørchs enke Kirsten Pedersdatter Lessøe, der 1746 overdrog den til sin søn Jørgen Mørch († 1758), hvis enke Margr. Grotum Bergh 1778 solgte N. til Iver Rosenkrantz-Lewetzau til stamhuset Restrup, der året efter indlemmede N. i stamhuset. Med Restrup fulgte N., til Johan Michael de Neergaard 1812 afhændede Torstedlund, Albæk og N. (43, 74 og 370 tdr. hartk.) til Malte Ulrik Friis († 1814), hvis enke Mariane Wiborg derefter ejede gården. 1826 købtes de 3 gårde ved tvangsauktion af Carl de Neergaard, som 1830 solgte dem for 81.000 rbdl. sølv til krigsråd Rasmus Conradsen. Han anlagde 1834 glasværket Conradsminde i skoven (nedlagt i 1857) og havde stutteri på N. Efter hans død 1837 overtoges gårdene for prioriteterne af bestyrelsen for Den almindelige Enkekasse. Torstedlund og N. blev 1839 solgt til sen. kmh. August Theodor Schütte, der gjorde meget for at ophjælpe ejendommene, men bortsolgte det meste af fæstegodset. 1857 solgtes de to gårde til Sigismund Mylius til Mylenberg, men 1861 måtte han atter afstå dem til Schütte. 1868 skødedes N. (40 tdr. hartk.), Torstedlund (34), skov og gods (157) til hans svigersøn kommandør Hans Emil Bluhme, der 1912 solgte dem (91 tdr. hartk.) til ejendomshandler J. Jespersen m.fl., der straks afhændede N. Ladegård for 200.000 kr. til H. P. Nielsen; sen. købt af Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt og udparcelleret; nu byen Ladelund. 1914 solgtes N., Torstedlund og Conradsminde m.m. for ca. 850.000 kr. til grosserer A. S. Blom og direktørerne Chr. Rømer og G. A. Horneman. Sidstn. blev eneejer 1929; han døde 1939 og havde i testamentet bestemt, at N. og Torstedlund skulle overgå til en selvejende institution "Stiftelsen Nørlund". I hovedbygningens ene fløj har københavnske børnehavebørn sommerferieophold. - Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: Jens Sølvsten i DSlHerreg. III. 664-73. DLandbr. VI. 1935. 756-59.

Hovedbygn. (fredet i kl. A.), hvis ældste plads ikke kendes, er opf. 1581-97 af Ludvig Munk. Et kendt vandresagn sætter med urette valget af byggetomt i forbindelse med hans frieri til Ellen Marsvin (brylluppet stod først 1589). Byggetomten er delvis en fast holm, øget mod n. ved pilotering m. svære stammer til et firkantet voldsted omgivet af grave. Borggården er åben mod n., hvor tidl. en spærremur med fremspringende porttårn lukkede gården. Under porttårnet fandtes små, hvælvede rum, antagelig fangekældre (nu tildækkede), dets façade var smykket med dekorationer og skrifttavle i sandsten (forsvunden). De tre fløje er opf. af munkesten i krydsskifte på sokler af granitkvadre og med hvælvede kældre, de er alle i to stokv. Midterfløjen har slotskarakter, de to sidefløje er måske opf. noget sen., men der er dog forbandt ml. soklerne. Sidefløjene har haft renæssancegavle, hvoraf spor er bevaret. S.fløjens endepartier er udformede som kraftige pavilloner, der nok har haft tårnkarakter og har stået direkte ned i graven. I etageskellet ml. s.fløjens to stokv. løber en buefrise. Det ottekantede trappetårn midt på hovedfløjens s.side har sandstensportal fra 1589, men er først opf. 1855; på dets plads stod tidligere et rundt trappetårn med snævert kuppeltag og lanternespir. Efter fuldførelsen har bygherren yderligere tilføjet et rigt udsmykket galleri af sandsten på midtfløjens gårdside, båret af søjler forbundet med bueslag, forbindende de to sidefløje i begge etager (en tilmuret portalåbning med kannelerede pilastre bev. på v.fløjens 2. etage). Galleriet synes en forløber for kongefløjsgalleriet på Frederiksborg, det havde ikke forbandt med murværket, men indhugninger i muren viser dets plads. Sandstensportalen om ø.fløjens gårddør er hugget 1655. Bygningerne har gentagne gange været i stærkt forfald og blev i 1800t. flere steder flikmurede med moderne mursten, men ved en efter 1919 påbegyndt istandsættelse er disse partier udmurede med sten af opr. format. I det indre er der bev. flere rum i opr. stand, således i ø.fløjens n.ende to hvælvede stuer over hinanden, begge med kraftige, rigt skulpterede midtsøjler, ligesom en lign. søjle bærer det hvælvede loft i det gl. køkken i v.fløjen. Riddersalen i midtfløjens 2. etage har en sandstenskamin med Munk-Marsvin-våben og halvrunde hermer samt masker. I bibl. en anden sandstenskamin med sa. våben og firkantede hermer, på overliggeren årst. 1591. En egetræs portal i fladsnit, flankeret af hellebardister, er senrenæssance o. 1650. En del opr. inventar er bev., således en kiste med intarsia o. 1600, en bænk med udskåret ryg og trannike 1735 og en højbarok himmelseng med forgyldning, af sagnet kaldet "Kirsten Munks seng", men et halvt årh. yngre end den berømte dame. Ved en række udgravninger i 1950erne fremkom ca. 150 fragmenter af sandsten - søjlerester, ornamentsten, skulpturelle detaljer og portaloverliggere; de danner nu en studiesamling i et kælderrum på gården.
Peter Riismøller museumsdirektør, cand. mag.

Litt.: Charles Christensen. De nyeste undersøgelser ved Nørlund i Himmerland, HimmerlKjær. XLVI. 1957. 74f. V. Lorenzen. Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarh. 1921. T. Becker. Nørlund, i Folkekalender for Danmark 1860. 24f. Tegn. af æld. nord. Arkitektur. 1. S. 1. Pl. 4 og 15 og 1. S. 2. Pl. 5. Alex Rasmussen i DHerreg. 1920. III. 1923. 218-28.

11 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 12 Odense amt (1956), side 244.
I Allerup lå i middelalderen hovedgden Allerupgård, hvortil 1472-79 skrives væbn. Jep Nielsen Algudsen, hvis enke Silie Nielsdatter Urne nævnes 1500. 1498 skødede hans arvinger A. m. ml. til deres slægtning Christiern van Hafn af Elleholm. Hans datter Karine, enke efter Oluf Grubbe (Sparre) til Sandby, pantsatte 1512 A. til Oluf Daa, men solgte den sen. til hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, der 1513 skødede A. til hr. Mogens Gøye. Om dennes retmæssige besiddelse af gden opstod der strid m. Jep Nielsens arvinger, men 1515 blev A. af rigens kansler tildømt Mogens Gøye, som dog på Chr. II.s bøn lod Jep Nielsens datter fru Margrethe, Knud Jensens enke, blive boende på A. indtil videre.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

14 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 6 Frederiksborg amt (1953), side 184.
På et næs, der skyder sig ud i Arresø, har i middelalderen ligget en gård, Hovgård, som o. 1292 tilhørte brødrene Jakob og Johannes Olufsen. 1366 skødedes den til Valdemar Atterdag af hr. Niels Aagesen. (Galen) til Karsholm; han beholdt dog gården, som gik i arv til sønnen Hans Nielsen († før 1397) og efter hans død til søsteren fru Ingeborg. Hun solgte 1399 m. sin ægtefælle hr. Bertold von der Osten godset til dronning Margrete, som en tid havde til hensigt her at grunde et nonnekloster (det oprettedes kort efter på Gavnø); hun udkøbte senest 1409 nogle andre medarvinger, nemlig væbneren Erik Jakobsen (Due), hans moder og søskende. Gården var derefter en lang tid et kgl. len; 1458-75 nævnes hr. Albrekt Engelbrektsen (Bydelsbak) som lensmand, 1485-96 Tønne Pallesen (Viffert), 1501 Asser Brok, 1502-06 Gregers Jepsen (Ulfstand), 1511 Jakob Andersen (Bjørn), 1519 og 1523 Markvard Tideman († 1529); hans enke Ingeborg Henriksdatter (Sparre) oplod 1530 lenet til Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534), hvis enke Gertrud Tønnesdatter (Parsberg) endnu 1538 havde det. I 1540erne lagdes det til Kbh.s len, men kom 1562 under Frederiksborg. - Den nuv. Annissegård var opr. en anneksgård under Ramløse præstekald; den solgtes ved arvefæsteskøde 1795 til plantageejer Manning Rodgers Wilson, som 1808 skødede den videre til legationsråd Ernst Philip Kirstein, der dog kun havde den til 1810. Af sen. ejere kan nævnes gross. Frederik August Esche 1812-53, hvis enke Marie Dorothea Juliane E., f. Peltzer 1853 solgte gården til etatsråd Vilhelm Nicolai Lund, efter hvem sønnen, jægerm. Erik Vilhelm Lund 1902 fik den udlagt; hans enke fru Ida Lund ejede den til sin død 1953. - Hovedbygn. er opf. 1859 efter en brand, ombygget med trappegavle ca. 1905.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

17 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Ollerup Kirke side 2047.
†Epitafier. 2)(?) O. 1534/1560, over ridder Johan Bjørn og hustru Gertrud Parsberg (jf. gravsten nr. 1). Ifølge præsteindberetningen 1755 skulle der have været et epitafium over ægteparret i kirken, men det fandtes ikke længere. Ved siden af alteret stod nogle tavler, hvorpå der var malet "nogle sprog af Bibelen, som handler om Kristi død, opstandelse og himmelfart etc.", og som præsten mente kunne have været et epitafium, men "ingen navne eller årstal findes derpå".

Gravsten. 1) (Fig. 52), efter 1560, over iohan (Johan) biørnsen (Bjørnsen) (Bjørn), ridder til Nielstrup, †1534 på Østrup, og hustru gertrud pasperres (Parsberg), †1560 på Nielstrup.
Figursten af lys grå kalksten, 253×153 cm. Indskrift med fordybet fraktur på hammerformet skriftfelt i stenens fodfelt, flankeret af ophængte bladornamenter. Ægteparret står let vendt mod hinanden under en arkade, hvis bueslag bæres af kannelerede pilastre med entasis og akantusbladskeder. Baserne er prydet med en firebladet roset i et udsparet felt mellem tovsnoninger; kapitælerne har tandsnit. På søjlepostamenterne er våbenskjolde, tv. for Bjørn, th. for Parsberg. I sviklerne ses springende løver, stående på kugler og med forbenene støttet på bueslaget; halen er ført mellem benene og op over ryggen. Johan Bjørn er vist stående foran arkaden, tung og bred i fuld rustning med højre arm foran livet; venstre hånd hviler på sværdfæstet, mens armen er skjult bag kroppen. Gertrud Parsberg, tilbagetrukket og markant mindre end ægtemanden, er vist som enke med langt hovedlin. Hun bærer lang overkjole med pufærmer over en underklædning med tætsiddende, lange ærmer. Armene er lagt over hinanden foran livet, og i højre hånd holder hun en rosenkrans; et sent, men ikke enestående eksempel på en afbildning af denne katolske rekvisit, jf. gravstenen over Inger Valkendorf (†1555) i Svendborg Vor Frue Kirke (s. 220).
Chr. Axel Jensen betegner stenen som "helt østdansk" af type; mandsfigurens overdrevne størrelse i forhold til kvindefiguren peger mod den såkaldte "landskabsgruppe" og frakturindskriften mod Hans Malers værksted i Roskilde, mens de springende løver minder om en sten i Helsingborg fra 1570; han konkluderer dog, at der må være tale om et isoleret, lokalt arbejde.
Stenen, der af biskop Jacob Madsen blev betegnet som "skøn", lå oprindeligt i koret lige foran alteret sammen med nr. 2 (nordligst), hævet over gulvet i hele sin tykkelse. Ved hovedreparationen 1816-17 blev den dækket af mursten, så kun personernes hoveder var synlige. Ved restaureringen 1869-70 blev den indmuret i tårnets vestvæg; 1926 blev den opsat mod våbenhusets østvæg på en sokkel af rødlig granit med sortmalet forside.

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] 2

Kilder

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] ²