Ridder Verner Parsberg [3631] (Omkr 1415-1484)

Anne Tønnesdatter Rønnow [3632] (Omkr 1420-1474)

Ridder Knud Truidsen Has til Örtofta [5971] (Omkr 1415-Efter 1487)

Ingeborg Andersdatter Hak [5972] (Omkr 1430-Efter 1475)

Rigsråd, ridder Tønne Vernersen Parsberg til Harrested og Örtofta [3616] (Omkr 1455-1521)

Marine Knudsdatter Has til Örtofta [3633] (Omkr 1460-Før 1510)

Gertrud Tønnesdatter Parsberg til Örtofta [5869] (Omkr 1490-1560)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Erik Bille [6966] 2. Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] Sophie Johansdatter Bjørn [6505] Maren Johansdatter Bjørn til Nielstrup og Østrup [6506] Anne Johansdatter Bjørn til Valbygård og Örtofta [3458]+ Gertrud Tønnesdatter Parsberg til Örtofta [5869] 2 Født: Omkr 1490 4 Ægteskab (1): Erik Bille [6966] omkring 1508 1 Ægteskab (2): Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] den 2 Okt. 1513 i "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt 2 3 Død: 1560, "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt i en alder omkring 70 år 5 Begravet: Ollerup kirke, Sunds hd, Svendborg amt 3   Notater: Ullas tip-12-oldemor.   Begivenheder i hendes liv: 1. Titel: Lensmand (hun overtog lenet efter sin afdøde mand Johan), 1534-1538, "Hovgård", Annisse sg, Frederiksborg amt. 6 2. Ejendom: Hun arvede gården efter sin mor: "Örtofta", Harjagers härad, Skåne. 7 Gertrud blev gift med Erik Bille [6966] [MRIN: 2499], søn af Rigsråd, ridder Steen Basse Bille til Allinde og Lyngsgård [3531] og Margrethe Clausdatter Rønnow [3532], omkring 1508.1 (Erik Bille [6966] blev født omkring 1480 8 og døde før 1513 2.) Gertrud blev derefter gift med Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] [MRIN: 2364], søn af Ridder Bjørn Johansen Bjørn til Valbygård [6960] og Susanne Pallesdatter Munk [6961], den 2 Okt. 1513 i "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt.2 3 (Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504] blev født omkring 1480,9 døde i 1534 i "Østrupgård", Håstrup sg, Svendborg amt 10 og blev begravet i Ollerup kirke, Sunds hd, Svendborg amt 3.)   Ægteskabsnotater: Link til siden om Örtofta. Parret er begravet i Ollerup kirke. Dér findes deres gravsten, og dér fandtes et nu forsvundet epitafium. 5

1 Knud J. V. Jespersen, Danmarks Adels Aarbog 1985-1987. Énoghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Poul Kristensen Grafisk Virksomhed. Kongelig Hofleverandør. 1988.), s. 502-504, 507-508.
BILLE.
…
LINJE I
DEN ÆLDSTE LINJE
…
Sjette slægtled
III.
Hr. Torbern Billes børn (se nr. 21)
af første ægteskab med Beate Axeldatter Thott:
46 a. Tvilling - † spæd sammen m. moderen.
47 b. Tvilling - † spæd sammen m. moderen.
af andet ægteskab med Sidsel Ovesdatter Lunge:
48 c. Hr. Bent Bille …
49 d. Erik Bille …
50 e. Peder Bille til Svanholm og Kærsgård …
51 f. Hr. Steen Basse Bille til Allinde og Lyngsgård - f. ca. 1446, kaldtes i sine yngre år Steen Basse eller Basse Bille, senere kun Steen Bille, skrev sig 1469 til Allinde, da han m. sin moder og sine søskende afstod Abrahamstrup til kongen, udkøbte 1472 sin broder Peder af Allinde, skrives 1476-1477 til Krapperup (Luggude h.), var 1485 ridder og deltog 1487 i hyldningen, var 1489 rigsråd og 1490 lensmand på Gladsaxe, han og broderen Bent skiftede året efter m. deres svoger Oluf Stigsen, blev 1492 brugt på en sendelse til Gotland og var s.å. tilstede på skiftet efter faderen, deltog 1495 og følgende år i forhandlingerne m. Sverige og var da landsdommer i Skåne, var 1497 forlenet m. Vesterstad, som sønnen Claus fik efter ham, skrev sig 1504 til Lyngsgård, mistede året efter Gladsaxe, deltog i de følgende år i de fleste forhandlinger m. Sverige, † efter 21. juli 1520, begr. i Nørre Vram k. i Skåne. - G. (1) m. Ellen Stigsdatter Krognos til Knapperup (F.: Stig Olufsen K. og Barbara Thorkildsdatter Brahe), nævnes 1469, † 1474 (DAA 1893,274,276), (2) før 1479 m. Margrethe Clausdatter Rønnow (F.: Claus R. og Birgitte Christiernsdatter Stormvasa), var † 1490 (DAA 1913,484,488). - 13 børn: Syvende slægtled III, nr. 85-97.
52 g. Inger Bille til Nielstrup …
53 h. Maren Bille - G. m. hr. Iver Axelsen Thott til Lillø, (F.: Axel Pedersen T. og Ingeborg Iversdatter (Rød eller Hak)), † 1495 (DAA 1900,418,426f.), ( g. (2) (?) m. Margrethe Poulsdatter Laxmand (DAA 1902,228). (3) 1465 m. Magdalene Carlsdatter Bonde). (Portræt DAA 1902).
54 i. Dorthe Bille ...
55 j. Christine Bille …
56 k. Else Bille - G. m. rigsråd Gregers Jepsen Ulfstand til Torup (F.: Store Jep Henriksen U. og Kirsten Jensdatter Ove), var † 1507 (DAA 1896,429f.) (g. (2) m. Johanne Brahe, enke 1507) (DAA 1950,II,9).
57 l. Beate Bille …
58 m. Regitze Bille - begr. i Tim k. - G. m. hr. Peder Nielsen Gyldenstierne til Tim (F.: Niels Eriksen G. og Mette Banner), var † 1492 (DAA 1926,II,12,14f.).
59 n. Lisbet Bille …

Syvende slægtled
III.
Rigsråd og ridder Steen Basse Billes børn (se nr. 51)
af første ægteskab med Ellen Stigsdatter Krognos:
85 a. Laurids Bille …
86 b. Christen Bille …
87 c. Oluf Bille …
88 d. Thorkild Bille …
89 e. Barbara Bille …
90 f. Magdalene Bille …

af andet ægteskab med Margrethe Clausdatter Rønnow:
91 g. Hr. Torbern Bille …
92 h. Hr. Claus Bille, se linje V: Allinde-linjen.
93 i. Eiler Bille …
94 j. Christoffer Bille …
95 k. Erik Bille - † ung.
96 l. Birgitte Bille …
97 m. Elline Bille ….

Tilføjelse i DAA 2015-17 side 667:
(? s. 507) [må være 95 k.] Erik Bille og Gertrud Tønnesdatter Parsbergs ansøgning om ægteskab blev behandlet af Pønitentiariet 1. dec. 1507. Parret var da ikke gift. Jf. DAA 2015-17, 656.

2 W. Haxthausen og Louis Bobé, Danmarks Adels Aarbog. 1940. Syv og halvtredsindstyvende Aargang. (København. J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.80-84 (opslag 596-600).
Parsberg. †
…
Andet Slægtled.
1. Hr. Tønne til Harrested og Ørtofte (Harager H.), var 1487 blandt de Riddere og Rigsraader, der hyldede Christiern (II.) som Landets tilkommende Konge, var 1489 Høvedsmand paa Lindholm (Segl), blev 1491 af Kongen dømt til at nedbryde den Bygning, han havde opført paa Helliestade Bod, hvor han holdt Ølsalg og Høkeri, trættede 1492 m. Kapitlet i Lund om en Gaard i Vadensjö, medbeseglede 1495 Laurids Knob og Hustrus Mageskifte, skrives 1497 og 1499 til Ørtofte Hovedgaard, som han fik paa Skiftet efter Svigerfaderen Knud Truidsen, trættede 1498 om Hareberg Gods m. Hr. Oluf Stigsen, medbeseglede 1500 et af samme udstedt Skøde, var 1503 og 1504 Høvedsmand paa Varberg, sad 1504 med Hustru paa Ørtofte, ligesaa 1507, da han mødte paa Rettertinget i Nyborg, 1512 ved Forhandlingerne i Halmstad, var 1514 Medlover for Kong Christierns Ægtepagt, havde til sin Død Gaardstænge Len † 23 Nov. 1521. Gift (1) m. Marine Knudsdatter (F.: Knud Truidsen (Has) og Margrethe Parsberg), levede 1505; (2) 26 Maj 1510 m. Ingeborg Podebusk (F.: Hr. Predbjørn P. og Vibeke Rosenkrantz) † 1542 m. 26 Marts og 21 April, bgr. i Aarhus Domkirke (D. A. A. XXV, 371). - Børn: Tredje Slægtled.
2. Hr. Jørgen …
3. Margrethe …

Tredje Slægtled.
Hr. Tønne Parsbergs Børn
af første Ægteskab m. Marine Knudsdatter (Has):
1. Gertrud; g. 2 Okt. 1513 paa Nielstrup m. Rigsraad Hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup og Steensgaard † 1534 paa Dronningholm, bgr. i Ollerup K. (g. (1) m. Sophie Nielsdatter Rosenkrantz).
af andet Ægteskab m. Ingeborg Podebusk:
2. Hr. Verner til Harrested og Sandbygaard i Tybjerg H. (før 1561), f. 6 Febr. 1511; imm. 1528 i Rostock, 1536-38 Hofsinde, samtidig vistnok forlenet med Øvids Kloster, fik 1540 Brev paa Elling Len, dog neppe tiltraadt, 1541 Lensmand paa Sølvitsborg, ledsagede 1548 Prins Frederik til Norge, o. 1550 Rigsraad, fik 1559 Ridderslaget, 1563 Proviantmester i Bleking, maatte 1564 overlade Svenskerne Sølvitsborg, men afbrændte forinden Slottet og trak sig tilbage med sin Besætning, † 21 Jan. 1567 paa Harrested. G. m. Anna Holck til Stadsgaard (Constantinsborg) (F.: Manderup H. til Barritskov og Anne Lykke), forlenet 1576 til sin Død med Hørby Len, skrives 1578 til Hviderup (Froste H.) † 26 Maj 1591 paa Harrested, bgr. 4 Juli; begge bgr. i Hyllinge K. - Børn: Fjerde Slægtled I.
3. Jørgen …
4. Vibeke …
5. Anne …
6. Jytte …
7. Niels til Gundestrup (Kulla Gunnarstorp) i S. Asbo H. ...
8. Valdemar …

Fjerde Slægtled.
I.
Hr. Verner Parsbergs Børn m. Anne Holck:
1. Tønne til Harrested …
2. Predbjørn …
3. Niels til Harrested og Sandbygaard …
4. Manderup til Sandbygaard og Hagesholm (Hovlbjerg H.) …
5. Ingeborg …
6. Jørgen
7. Anne, fra 1572 i Dronningens Fruerstue † 14-15 Aug. 1592 paa Hikkebjerg, bgr. 13 Sept. i Gennerup K.; g. (1) 10 Jan. 1574 m. Hans Skovgaard til Gundestrup † 18 Juli 1580 paa Helsingborg Slot, bis. 24 Aug. i Helsingborg; (2) 22 Nov. 1590 paa Hikkebjerg m. Rigsmarsk Hak Holgersen Ulfstand til Hikkebjerg, f. 7 Okt. 1535 smst. † 10 Nov. 1594 i Kbhvn., bgr. 15 Dec. s. A. i Gennerup K. (g. (1) 12 Okt. 1572 m. Pernille Gøye, f. 1550 † 29 Aug. 1589.)
8. Christian …
9. Lisbet …
10. Christoffer til Hviderup, Jernit, Hagesholm og Sødal (Nørlyng H.) …
11. Valdemar til Jernit, Bonderup (Rinds H.), Stadsgaard …
12. Claus …
13. Anne …
14. Sophie ….

3 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1887. Fjerde Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Findes på Project Runeberg), s.93-94.
Bjørn. †
…
2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby, var 1457 Væbner og stadfæstede da Mageskiftet mellem Faderen og Bisp Oluf Daa, var 1459 Ridder, forseglede Hyldingen 1467, blev 1471 saaret og fangen i Slaget paa Brunkebjerg,
forseglede Hyldingen 1487, pantsatte 1503 Holm i Hind Herred; g. (1) m. Cecilie Olufsdatter (Thott), der var † barnløs 1474, da Skiftet holdtes efter hende, (2) m. Susanne Munk Pallesdatter eller m. Anne, Datter af Fru Beate Pedersdatter Laxmand (en Fru Anne af Nielstrup nævnes 1187). Børn:
a) Sophie.
b) Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, Stensgaard og Østrup, som han arvede efter sin Morbroder Hr. Ludvig Marsk (Munk), nævnes 1503, solgte 1508 Gods i Bjerge Herred og Holm, samt 1513 til Hr. Mogens Gøye Aldrupgaard (Aasum H.), som han havde kjøbt af Fru Karine, Oluf Grubbes, var 1521-27 forlehnet med en Del af Hr. Poul Laxmands Gods, 1523 Rigsraad, 1523-26 Lehnsmand paa Hindsgavl, 1525 Ridder og taxeres da i en Rusttjenesteliste til otte Glavind, 1526 Lehnsmand paa Dronningholm, 1530 paa Annisse, † 1534, begr. i Ollerup Kirke; g. (1) m. Sophie Nielsdatter (Rosenkrantz), (2) m. Gertrud Parsberg Tønnesdatter, der 1535 fik Brev paa Annisse Lehn, 1539 taxeres til to geruste Heste og endnu levede 1548; begr. i Ollerup Kirke. Døtre (af 2. Ægteskab):
(1 Sophie …
(2 Maren til Nielstrup og Østrup …
(3 Anne, g. (1) m. sin Frænde Henrik Bjørnsen til Stenalt, † c. 1541, (2) m. Christopher Johansen Lindenov til Drenderup, † 11 April 1585 (han g. (1) m. Margrete Bille, f. 28 Febr. 1525, (2) m. Ide Rantzau).
Rettelser/tilføjelser vedr. 2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby:
- DAA 1897 s.487: Han tilbyttede sig Nielstrup af Kongen, men skrev sig 1469 af Tybjerg (Tybjerg H.).
- DAA 1901 s.537: Han var ifl. Lisb. Bryskes Ahner g. (2) m. Susanne Munk Pallesdatter, der var Moder til den yngre Hr. Johan Bjørnsen.

4 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Parsberg, Gertrud Tønnesdatter (ca 1490 - 1548 -).

5 Nationalmuseet, Danmarks kirker, Ollerup Kirke side 2047.
†Epitafier. 2)(?) O. 1534/1560, over ridder Johan Bjørn og hustru Gertrud Parsberg (jf. gravsten nr. 1). Ifølge præsteindberetningen 1755 skulle der have været et epitafium over ægteparret i kirken, men det fandtes ikke længere. Ved siden af alteret stod nogle tavler, hvorpå der var malet "nogle sprog af Bibelen, som handler om Kristi død, opstandelse og himmelfart etc.", og som præsten mente kunne have været et epitafium, men "ingen navne eller årstal findes derpå".

Gravsten. 1) (Fig. 52), efter 1560, over iohan (Johan) biørnsen (Bjørnsen) (Bjørn), ridder til Nielstrup, †1534 på Østrup, og hustru gertrud pasperres (Parsberg), †1560 på Nielstrup.
Figursten af lys grå kalksten, 253×153 cm. Indskrift med fordybet fraktur på hammerformet skriftfelt i stenens fodfelt, flankeret af ophængte bladornamenter. Ægteparret står let vendt mod hinanden under en arkade, hvis bueslag bæres af kannelerede pilastre med entasis og akantusbladskeder. Baserne er prydet med en firebladet roset i et udsparet felt mellem tovsnoninger; kapitælerne har tandsnit. På søjlepostamenterne er våbenskjolde, tv. for Bjørn, th. for Parsberg. I sviklerne ses springende løver, stående på kugler og med forbenene støttet på bueslaget; halen er ført mellem benene og op over ryggen. Johan Bjørn er vist stående foran arkaden, tung og bred i fuld rustning med højre arm foran livet; venstre hånd hviler på sværdfæstet, mens armen er skjult bag kroppen. Gertrud Parsberg, tilbagetrukket og markant mindre end ægtemanden, er vist som enke med langt hovedlin. Hun bærer lang overkjole med pufærmer over en underklædning med tætsiddende, lange ærmer. Armene er lagt over hinanden foran livet, og i højre hånd holder hun en rosenkrans; et sent, men ikke enestående eksempel på en afbildning af denne katolske rekvisit, jf. gravstenen over Inger Valkendorf (†1555) i Svendborg Vor Frue Kirke (s. 220).
Chr. Axel Jensen betegner stenen som "helt østdansk" af type; mandsfigurens overdrevne størrelse i forhold til kvindefiguren peger mod den såkaldte "landskabsgruppe" og frakturindskriften mod Hans Malers værksted i Roskilde, mens de springende løver minder om en sten i Helsingborg fra 1570; han konkluderer dog, at der må være tale om et isoleret, lokalt arbejde.
Stenen, der af biskop Jacob Madsen blev betegnet som "skøn", lå oprindeligt i koret lige foran alteret sammen med nr. 2 (nordligst), hævet over gulvet i hele sin tykkelse. Ved hovedreparationen 1816-17 blev den dækket af mursten, så kun personernes hoveder var synlige. Ved restaureringen 1869-70 blev den indmuret i tårnets vestvæg; 1926 blev den opsat mod våbenhusets østvæg på en sokkel af rødlig granit med sortmalet forside.

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 6 Frederiksborg amt (1953), side 184.
På et næs, der skyder sig ud i Arresø, har i middelalderen ligget en gård, Hovgård, som o. 1292 tilhørte brødrene Jakob og Johannes Olufsen. 1366 skødedes den til Valdemar Atterdag af hr. Niels Aagesen. (Galen) til Karsholm; han beholdt dog gården, som gik i arv til sønnen Hans Nielsen († før 1397) og efter hans død til søsteren fru Ingeborg. Hun solgte 1399 m. sin ægtefælle hr. Bertold von der Osten godset til dronning Margrete, som en tid havde til hensigt her at grunde et nonnekloster (det oprettedes kort efter på Gavnø); hun udkøbte senest 1409 nogle andre medarvinger, nemlig væbneren Erik Jakobsen (Due), hans moder og søskende. Gården var derefter en lang tid et kgl. len; 1458-75 nævnes hr. Albrekt Engelbrektsen (Bydelsbak) som lensmand, 1485-96 Tønne Pallesen (Viffert), 1501 Asser Brok, 1502-06 Gregers Jepsen (Ulfstand), 1511 Jakob Andersen (Bjørn), 1519 og 1523 Markvard Tideman († 1529); hans enke Ingeborg Henriksdatter (Sparre) oplod 1530 lenet til Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534), hvis enke Gertrud Tønnesdatter (Parsberg) endnu 1538 havde det. I 1540erne lagdes det til Kbh.s len, men kom 1562 under Frederiksborg. - Den nuv. Annissegård var opr. en anneksgård under Ramløse præstekald; den solgtes ved arvefæsteskøde 1795 til plantageejer Manning Rodgers Wilson, som 1808 skødede den videre til legationsråd Ernst Philip Kirstein, der dog kun havde den til 1810. Af sen. ejere kan nævnes gross. Frederik August Esche 1812-53, hvis enke Marie Dorothea Juliane E., f. Peltzer 1853 solgte gården til etatsråd Vilhelm Nicolai Lund, efter hvem sønnen, jægerm. Erik Vilhelm Lund 1902 fik den udlagt; hans enke fru Ida Lund ejede den til sin død 1953. - Hovedbygn. er opf. 1859 efter en brand, ombygget med trappegavle ca. 1905.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

7 Gustaf Ljunggren, illustreret af Ferdinand Richardt, Skånska Herregårdar (Lund, på Bokhandleren C.W.K. Gleerups Förlag. Tryckte uti Berlingska Boktryckeriet, 1852-1863. (Findes på Project Runeberg), Örtofta, opslag 129.

8 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Bille, Erik (ca 1480 - før 1513).

9 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Bjørn), Johan Bjørnsen (ca 1480 - 1534).

10 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 13 Svendborg amt (1957), side 801.
Østrupgård nævnes allr. 1425, da den ejedes af hr. Palne Jensen Marsk af slægten Munk; han har mul. oprettet hovedgden Ø. og synes at have boet der (2 døtre begr. i Håstrup kirke, se ovf.); men ejede også Nørlund (Års hrd.); han døde senest 1460. Hans søn rigsråden hr. Ludvig (Palnesen) Marsk (Munk) arvede begge gdene og skrev sig endnu 1501 til Ø., men må være død senest 1505, da hans enke fru Anne Lagesdatter Brok (af Estrup) sluttede forlig m. rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup, der som søn af hr. Ludvigs søster Susanne Munk i ægteskab m. hr. Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby († tidligst 1503) var arving til Ø. og derefter havde denne gd. i sin besiddelse indtil sin død 1534 på Ø.; han overlevedes af enken Gertrud Tønnesdatter Parsberg († 1560). Deres datter Maren Bjørnsdatter (Bjørn) († 1561) bragte Ø. og Nielstrup til sin ægtefælle Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk og Slumstrup; han ombyggede i 1570erne Ø.s hovedbygn. (se ndf.), men opholdt sig selv kun sjældent på gden. Efter hans død 1587 brugte hans enke Karen Bryske († 1624) Ø. som enkesæde. Hendes broder Eiler Bryske til Dallund ægtede 1582 hendes steddatter Gertrud Iversdatter Lunge (Dyre), som var arving til Ø. Begge døde 1614, og gden tilfaldt da deres datter Maren Bryskes († 1610) børn (i ægteskab m. Jacob Høeg til Trudsholm († 1610)), som 1632 solgte den til rigsråden hr. Jørgen Brahe til Hvedholm; han nedbrød gdens stuehus (se ndf.). Ø. arvedes efter hans død 1661 af sønnen Preben Brahe til Hvedholm m.v. († 1708). På skiftet efter hans første hustru Susanne Gøye († 1683) tilfaldt Ø. (1688: 17,98 tdr. hartk. m. 147,7 tdr. land jord under plov) deres 2 døtre: Karen Brahe og Birgitte Brahe († 1745), der sammen opførte et nyt stuehus (se ndf.). Sidstn. skødede 1735 sin andel i gden til søsteren, der 1716 havde stiftet Odense adelige jomfrukloster (se s. 70) og skænkede det sin værdifulde bogsamling (nu i Landsarkivet for Fyn, se s. 63), ligesom hun oprettede en skole for børn på sit gods og et hospital i Svanninge. Karen Brahe døde 1736, og Ø. tilfaldt nu hendes broderbørn Preben Brahe til Hvedholm, Sophie Brahe († ugift 1775) og Anne Elisabeth Brahe († ugift 1789 som den sidste af slægten). De skødede 1738 gd. og gods til svogeren etatsråd Fr. Hein til Stensgård († 1751), der 1737 havde ægtet Susanne Brahe († 1760). Dette ægtepar oprettede sa.m. hendes broder ovenn. sen. oberstløjtn. Preben Brahe ved et erektionsbrev af 17/1 1751 stamhuset Hvedholm, der skulle tilfalde sidstn. og hans arvinger; det bestod af Ø., Hvedholm og Stensgård. Ø. havde ved stamhusets oprettelse hovedgdstakst 17 7/8 tdr. hartk., 9 tdr. skovskyld, tiender 5 1/2 tdr. hartk. samt bøndergods 307 3/4 tdr. hartk., ialt 340 3/8 tdr. hartk. 1758 forøgede Susanne Hein stamhuset med Damsbo gd. og gods. Preben Brahe døde ugift 1786, og stamhuset tilfaldt derefter en slægtning (på mødrene side) Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille Brahe, men døde ugift allr. s.å. Næste besidder blev derefter hans fader gehejmekonferensråd, stiftamtmand Henrik Bille, som 1788 antog navnet Bille Brahe, men døde 1789, hvorefter en anden søn af ham sen. gehejmekonferensråd Preben Bille Brahe tiltrådte stamhuset, som han 1798 fik ophøjet til grevskabet Brahesminde (se nærmere under Hvedholm). Ø. har derefter hørt under dette indtil grevskabet 1928 afløstes; da stilledes det meste af Ø.s jord til rådighed for staten, i alt afgaves herfra pr. 1/4 1926 228,4 ha, der udstykkedes i 24 selvstændige brug og 11 tillægsparceller. Ø. ophørte dermed at være hovedgd. Hovedparcellen m. 49 tdr. land og m. bygn. solgtes 1927 til generalkonsul Valdemar Ludvigsen, som 1933 overdrog ejendommen til sin søn arkt. Arne Ludvigsen.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 180-87. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 365-73. DLandbr. III. 1930. 298, 300. Christine Reimer. Gl. Minder fra Ø. og Bondesønnen Peder Hostrup i SvendbAmt. 1915. 89-101.

Østrupgårds Bygn. udgør et af de mest maleriske Herregaardskomplekser i Landet Store gl. Træer omkr. Bygningerne gør deres til at forlene Stedet m. en enestaaende romantisk Atmosfære. Gaarden har i de sen. Aar været Genstand for en indgaaende bygningsarkæologisk Undersøgelse i Forb. m. en nænsom Restaurering (v. H. H. Engqvist), afsluttet 1956. Dens indviklede og interessante Bygningshistorie er herved blevet klarlagt. Borggaarden er opf. paa et lille af Voldgrave omgivet nærmest firkantet Voldsted, der er anlagt øverst i Randen af et mod S. skraanende Bakkehæld. For at holde Vandet i Gravene har man ud mod den S. og Ø. for liggende Slugt opf. en Ydervold, der dog nu ikke fremtræder tydeligt, idet Graven paa dette Sted er tilfyldt. Resten af Voldgraven er endnu vandfyldt. Borggaardens Bygninger grupperer sig om en lille firkantet Gaardsplads, der er aaben mod S. Mod N. rejser et Stenhus i to Stokv. sig taarnagtigt over de øvr. Bygninger, der kun er i eet Stokv. Stenhuset stammer i sin Oprindelse formodentlig fra Beg. af 1500T., men det er ikke den første Bygning paa Voldstedet, idet der ved Gravning er konstateret Bygningsrester af Træ dybt nede i Borgbanken baade under Stuehuset og paa Gaardspladsen. Stuehuset havde fra først af fladbuede Vinduer i spidsbuet Spejl. Adgangen til Overetagen, hvis to fladbuede Gavlvinduer i V.siden nu er genaabnede, skete ad en udvendig Trappeopgang; der var vistnok ikke Ildsted i Huset, som formodentlig har tjent som Magasinbygning. En Stentavle m. Iver Lunges og hans to Hustruers Vaaben, anbragt ud mod Gaarden, beretter, at han 1572 lod Huset bygge. Det har dog kun drejet sig om en Ombygning, hvorved Murene forhøjedes noget, Vinduerne ændredes og gjordes større, og først nu anbragtes der Vinduer ud mod Voldgraven, ligesom der opførtes Skorsten. Den tredie større Ombygning, hvorved bl.a. de nuv. Vinduer indsattes, fandt Sted i den barokke Periode, mul. samtidig med Opførelsen af V.fløjen, "Karen Brahes Hus", der if. Indskr. paa den smukke Tavle over Døren er bygget 1710 i Stedet for et Hus, som tidl. var flyttet til Brahesborg. V.fløjen er af smukt Bindingsværk og rummer bl.a. Køkkenet. Fra nogenlunde sa. Tid er ogsaa Portfløjen mod Ø., opf. af Bindingsværk, ligesom de to i Beg. af 1800T. opførte smaa Udløberfløje, der flankerer Portindkørslen. Der indrettedes her bl.a. Mejeri. 1937 hærgedes disse Bygninger af en Brand, der dog skaanede Ydervæggenes Bindingsværk, saaledes at denne Del af Gaarden i det Ydre lod sig genskabe i sin tidl. Skikkelse. I Borggaarden findes endnu den gamle kampestenssatte Brønd.

Af afgørende Betydning for Ø.s Helhedsvirkning er de imponerende straatækte Avlsbygninger, der omslutter den rummelige Gaardsplads N.f. Hovedbygningen. Med Undtagelse af den grundmurede Mejeribygning fra 1860 er alle Udlænger, deribl. den store Agerumslade fra 1742, af Bindingsværk.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.