Hertug Knud Valdemarsen af Lolland [3420] ^{1 2}

  Notater:

Ullas tip-19-oldefar.

Den Store Danske:
Knud Valdemarsen var en dansk hertug. Han var illegitim søn af kong Valdemar 2. Sejr og Helena Guttormsdatter, der var enke efter den danske stormand Esbern Snare.
Idet Knud var blevet født uden for ægteskab, kunne han ikke arve tronen. Men Valdemar sørgede godt for sine sønner og behandlede dem på samme måde, som han gjorde med de sønner, han siden fik i ægteskab med hhv. dronning Dagmar og dronning Berengaria.

Hertug af Estland
Han fik overdraget hertugdømmet Estland som områdets første hertug, da den indledningsvise danske erobring af området var overstået i 1222. Men allerede året efter udbrød der blandt de lokale estere et stort oprør. Knud forlod snart derefter Estland for stedse, da den tyske Sværdbroderorden, der var en konkurrent til de danske korstogsbestræbelser i Estland, satte sig i besiddelse af Dansk Estland. Knud førte dog titlen som hertug af Estland helt til 1232, da han blev udnævnt til hertug af Blekinge i stedet.
I 1246 støttede Knud Abels og Christoffers oprør mod kong Erik 4. Plovpenning.

Efterkommere
Knud var gift med Hedvig, datter af den pommerske hertug Svantopolk 2. Med hende fik han to sønner, Erik, der blev dansk drost og siden hertug over Sønderhalland, og Svantopolk, der fik en karriere som stormand i Sverige. Endelig fik de en datter, Cæcilia, der blev gift ind i en svensk stormandsfamilie.

(Billedet øverst stammer fra samme artikel). ⁴

  Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Hertug af Lolland, 1216. ²

2. Titel: Hertug af Estland, 1219-1232. ^{2 4}

3. Titel: Hertug af Blekinge, 1232. ²

4. Titel: Hertug af Lolland, fra 1249. ¹

Knud blev gift med Hedevig Svantepolksdatter af Pomerellen [4270] [MRIN: 1613], datter af Hertug Svantepolk af Pommerellen [4273] og Euphrosyne [4274], omkring 1229.^{1 2} (Hedevig Svantepolksdatter af Pomerellen [4270] blev født omkring 1210 ⁵ og døde i 1266 ⁵.)