Inger Stigsdatter Hak til Skærsø [6925]

Inger Stigsdatter Hak til Skærsø [6925]
(Omkr 1320-Før 1392)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Jens Mogensen Juul til Skærsø [6930]
2. Ridder Ove Steeg [6924]

Margrethe Ovesdatter Steeg [6926]+
Mogens Ovesen Steeg [6927]
Peder Avesen Steeg [6928]
Ovesdatter Steeg [6909]+
Ovesdatter Steeg [6929]

Inger Stigsdatter Hak til Skærsø [6925] ²

Født: Omkr 1320 ⁵
Ægteskab (1): Jens Mogensen Juul til Skærsø [6930] ¹ ²
Ægteskab (2): Ridder Ove Steeg [6924] ² ³ ⁴
Død: Før 1392 ²

Et andet navn for Inger var Ingerd Stigsdatter (Hak).

Notater:

Ullas tip-16-oldemor.

Begivenheder i hendes liv:

1. Ejendom: Ejer af gården: "Skærsø", Dråby sg, Randers amt. ⁶

Inger blev gift med Jens Mogensen Juul til Skærsø [6930] [MRIN: 2485].¹ ² (Jens Mogensen Juul til Skærsø [6930] blev født omkring 1310 ⁷ og døde efter 24 Jun. 1345 ¹.)

Inger blev derefter gift med Ridder Ove Steeg [6924] [MRIN: 2484].² ³ ⁴ (Ridder Ove Steeg [6924] blev født ansl 1320 ⁸ og døde før 1371 ².)

1 Jesper Thomassen, Danmarks Adels Aarbog 2000-02. Seksoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag 2003), s.521-522, 523.
JUUL
I
DE MIDDELALDERLIGE FORGRENINGER
…
Tredje slægtled
I
Jens Nielsens børn (se nr. 2):
6 a. Beatrix Jensdatter …
7 b. Hr. Palle Jensen af Støvring …
8 c. Hr. Jens Jensen (Æver) …
9 d. Mogens Jensen - 3 sønner, Fjerde slægtled III, nr. 16a-18c.

Fjerde slægtled
III
Mogens Jensens sønner (se nr. 9)
16 a. Jens Mogensen til Skærsø (-1343- -1345-) (Dråby S., Mols H.), Trudsholm (Kastbjerg S., Gjerlev H.). - Afstod 1343 (13. nov.) "Iohannes Magnussun de Skærsø" til prior Peder, kannik i Århus, det ham pantsatte gods i Årslev (Hasle H.), som han var blevet pantsat for 30 mark sølv af Anders Jonsen på Åbo Sysselting, 1345 (24. juni) vidne på Djurs Nørre Herredsting vedr. skiftet efter Niels Gris og dennes jord bl.a. i Meilgaards Mark. - Gift (1) m. Marine Andersdatter (DAA 1901, 239) (F: Anders Frost (Lange)). - (?) Gift (2) m. Inger Pedersdatter (Basse af Tjele) til Skærsø (-1371-) (DAA 1886, 49), † senest 1392. (Hun g. (2) m. ridderen, hr. Ove Steeg, † senest 1373, med hvem hun bl.a. havde sønnen Mogens Steeg). - 2 børn, Femte slægtled I, nr. 21a-22b.
17 b. Zachæus Mogensen …
18 c. Mogens Myre ….
Rettelse i DAA 2000-02 side 523: Jens Mogensen af Skærsø gift med Inger Stigsdatter [Hak] ovenfor (og ikke med Inger Pedersdatter [Basse af Tjele]) er ikke identisk med den bror til Zacheus Mogensen og Mogens Myre, som bar samme navn. Denne sidste var død før 2. august 1344, mens Jens Mogensen af Skærsø var i live 24. juni 1345, jfr. også jf. DAA 1901, 545 og DAA 1890, 262).

2 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog. 2006-08. Otteoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag. 2009. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.778-779 (opslag 758-759).
Hak. †
…
Den sjællandske Linie (som den kaldes i DAA 1896)
…
Tredje slægtled
I
Hr. Peder Gregersen Egesides børn:
1. Gregers Pedersen af Vittskövle …
2. Stig Pedersen af Ris (Odsherred).
(DAA 1896: Stig Pedersen af Riis (Ods H.), nævnes 1302, var 1313 en af Peder Porses Forlovere, mageskiftede 1323 Gods i Ods Herred til "sin Broder" Jep Axelsen, er sagtens den Stigotus, der 1326 beseglede til Vitterlighed med Jakob Hafræ, der kalder ham filie mee auunculus, beseglede 1329 til Vitterlighed med Gregers Pedersen (Hak) og fører 1339 Hak-Vaabnet, levede 13 Marts 1341 …)
Det er uklart om det er denne eller Stig Pedersen af Krognos-slægten (jfr. DAA 1893, 272), der optræder i breve 1302 og 1313. Førte Hak-segl 1326, 1339 og 1341. Udelukkende kendt via godstransaktioner eller som medbesegler 1323-1341; omtales som død 1352. - Gift med NN Herlugsdatter [Grubbe af Særslev]. - Deres børn: Fjerde slægtled I.
3. Kristine Pedersdatter …
4. ?NN Pedersdatter …

Fjerde slægtled
Stig Pedersens børn:
1. Hr. Niels Stigsen af Ris …
2. Kristine Stigsdatter …
3. Inger [Stigsdatter] af Skærsø (Mols Herred). - Gift (1) med Jens Mogensen (ukendt slægt) af Skærsø. - Gift (2) med hr. Ove/Åge Steeg, som førte et våben med to hjortevier. Hun omtales som enke efter sidstnævnte 1371 og 1389, hvor det omtales, at hun besad arvegods, som ikke var skiftet med arvingerne efter Kristine Stigsdatter, og var død senest 1392. Hun pantsætter 1371 og senere ganske store godsmængder i Nordvestsjælland til sin fætter, Roskildebispen Niels Jakobsen [Ulfeldt]. I 1460 forsøgte hr. Anders Hak (DAA 1896, 166) forgæves at indløse (noget af?) det af fru Inger pantsatte gods fra Roskildebispen, og 1407 forestod dennes formente bror Niels Hak til Assendrup (ib.) skifte af bl.a. Hadsten (Sabro Herred), der havde tilhørt hr. Ove Steg, mellem "sin søstersøn" Ove Lunge og fru Ingers datter Margrethe Ovesdatter. Sidstnævntes døtre Else og Holger Holgersdatter [Krognos] arver via deres mor og mormor henholdsvis Skærsø og Vittskövle.

3 G.O.A. von Irgens-Bergh, Danmarks Adels Aarbog. 1918. Fem og tredivte Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.433-434 (opslag 462-463).
Steeg. †
…
2. Hr. Agotus Stek, var 1360 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Ribe med de holstenske Grever (3) og beseglede Recessen i Kalundborg (4), var † 1373; g. m. Ingerd Pedersdatter (Basse af Tjele) af Skjersø, havde før 1389 med sin Søster Fru Christine solgt Ulstrup og Ulstrup Fang tilligemed andet Gods i Ods Herred etc. til Bispen af Roskilde (5). Børn:
a. Awho Steegh de Bøghæ (= Bøgede, Bjeverskov H.) … UDGÅR JF. RETTELSE
b. Mogens Steegh …
c. Peder Avesen Steeg …
d. Margrethe, levede 1403; g. (1) m. Holger N. N., (2) m. Hr. Otte Jensen Markmand, var † 1401.
e. En Datter …
f. EN DATTER GIFT MED JAKOB OLUFSEN LUNGE JF. RETTELSE.
Se rettelser/tilføjelser i DAA 2006-08 andetsteds på siden.

4 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog. 2006-08. Otteoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag. 2009. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.782 (opslag 762).
Rettelse til DAA 1918, Steeg (s.433f):
"Hr. Agotus Stek" er identisk med Inger Stigsdatters anden mand, hr. Ove/Åge Steeg. Trods tilnavnet tilhørte han imidlertid ikke slægten Steeg, idet hans datter, som nævnt, førte et våben med to hjortevier. Hendes våbenskjold forekommer desuden på en kalkmalet frise i Tosterup Kirke i Skåne og blandt hr. Mogens Gøyes anevåben på hans gravsten i Voldum Kirke (19). Et sådant våben førtes bl.a. af slægten Saltensee af Tystofte (DAA 1914), men med andre farver, som det fremgår af den nævnte frise. Af de ham tilskrevne børn tilhørte "Awho Steegh de Bøghæ" (Ove/Age Steeg af Bøgede) derimod Steeg-slægten, idet han førte slægtens spids fra venstre i sit segl (20), mens Mogens Steeg, Peder Steeg og den altnævnte Margrethe var børn af hr. Ove/Åge. Han må derudover have haft en datter, som var gift med hr. Jakob Olufsen [Lunge] død senest 1387 (DAA 1902, 306), og i dette ægteskab blev moder til hr. Ove Jakobsen Lunge og vel de andre børn af hr. Jakob Olufsen, Sofie, Regitze og Oluf, som omtales som værende umyndige ved skiftet efter faderen i 1387 (21).
Margrethe Ovesdatter omtales 1388 med sin anden mand hr. Otte Jensen [Markmand af Falster] (DAA 1903, 321) som medlem af Kristi Legemsgilde i Lollands Søndre Herred, 1401 som enke efter denne, 1403 som datter af fru Inger af Skarsø og i 1407 skal hun skifte gods i Jylland med Ove Lunge. Hendes årtid holdtes i Lunds Domkirke den 18. okt. (22). Det fremgår indirekte af brevet fra 1401, at hun tidligere havde været gift med hr. Holger Gregersen [Krognos] (DAA 1893, 272f.) død 1383.

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 18 Randers amt (1963), side 1002.
Skærsø tilhørte 1343 og 1345 Jens Mogensen (Juul?). Aage Steegs hustru Inger Pedersdatter (Basse af Tjele) nævnes til S. 1371 og 1389. Sen. arvede rigshofm. Mogens Gøye († 1544) den efter sin mor Mette Eriksdatter Rosenkrantz, g. m. Eskil Gøye († 1506). If. Eline Gøyes jordebog byggede han et stenhus til gden, der arvedes af sønnen Falk Mogensen Gøye († 1554) og dennes søn Falk Falksen Gøye († 1594), som opførte en del af gdens bygn., bl.a. laden m. årst. 1592; det svære egetømmer til denne skal efter traditionen være givet ham af Chr. IV, fordi han i en turnering overvandt en eng. ridder. Sønnen af sa. navn († barnløs 1643) måtte 1623 afstå S. til sine kreditorer Henrik v.d. Wisch, Christoffer Gersdorff m. fl. Om de flg. ejere vides flg.: 1632 nævnes Didrik Pogwisch († 1632) til S. Henning Pogwisch fik s.å. sin mor Anna v.d. Wisch's part. Henrik Rantzau til Schmoel fik 1636 skøde på den del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde fået ved indførsel hos Henrik v.d. Wisch for 3240 rdl. Just Høg (Banner) († 1646) afkøbte 1643 brødrene Henrik og Joachim Rathlou deres mor Margrethe Josiasdatter v. Qualens part i S. Just Høgs søn Jørgen Høg (Banner) ejede 1661 S. (25 tdr. hartk., gods 18 1/2 samt skov til 1416 svins olden), men mistede den 1679 ved indførsel for 2035 rdl., som han skyldte landsdommer, justitsråd Hans Madsen Benzon (adlet 1679, † 1704). Dennes enke Christine Glud († 1724) skødede 1717 S. (74, 111 og 296 tdr. hartk.) for 22.590 rdl. til sin søn Christian Benzon, der 1//4 1722 fik opret. stamhuset S. Dette tilfaldt ved hans død 1730 søsteren Sophie Amalia Benzon, g. m. admiral, gehejmeråd Anders Rosenpalm († 1754), som 1754 overlod det til sin fætter stiftamtmand Ulrik Christian Nissen († ugift 1756); derpå kom det til hans bror generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon († 1763), dennes datter Christine Sophie Nissen-Benzon († 1774), g. m. oberst Jacob Ludvig Wauvert-Benzon († 1809), som 1804 overdrog det til datteren Frederikke Christiane Cathrine Wauvert-Benzon, enke efter ritm. Henrik Fischer til Kvistrup; hun overdrog straks stamhusets administration til sin søn major Jacob Ludvig Fischer-Benzon (adlet 1805, † 1833), der 1806 fik tilladelse til at nedlægge stamhuset og 1808 solgte det meste gods. 1812 solgte han S. m. afbyggergden Frederikkesminde, Dråby so.s konge- og kirketiende (90 tdr. hartk.) m.m. for 196.000 rdl. til Jens Klitgaard til Bangsbo († 1843) og pastor Hans Fønss († 1816). Handelsass. Ph. Chr. Tüchsen frafaldt 1812 sit interessentskab i S., og ved forlig 1817 udtrådte Fønss' enke og Thøger Kiersgaard Asch til Frederikkesminde af samejet. Fra Klitgaard blev S. 1823 for resterende skatter tildømt Den kgl. Kasse, som 1825 ved auktion solgte den og Frederikkesminde (74, 90 og 4 tdr. hartk.) for 2400 rbdl. sølv til Laurids Ulrik la Cour († 1875), der blev kendt som en udmærket landmand. 1827-33 var broderen Holger la Cour medejer, 1828 opnåedes tilladelse til udstykning af gden, som herefter blev på 35 tdr. hartk., 1844 nedsat til 21 tdr. 1871 overtoges S. af hans sønner Niels og Jacob L. V. la Cour. Førstn. solgte 1873 sin part til broderen, kapt., forstander Jørgen C. la Cour († 1898), hvis enke Agathe Barfod 1903 solgte sin del til ovenn. svoger Jacob la Cour († 1912). Dennes søn ing. J. L. F. Dornonville de la Cour overtog den for 230.000 kr., men solgte den 1933 for 280.000 kr. til ing. Ejnar Schmit-Jensen, hvis datter Margrethe Schmit-Jensen nu ejer den. - Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DStørreGde. I. 441-42. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 65-69. N. Nielsen. S., i AarbRanders. 1931. 130-39.

I 1853 var det lykkedes L. U. la Cour at få Skærsø så vidt på fode, at han kunne opføre den nuv. hovedbygn. Det er et enkelt, teglhængt, pudset hus i én etage over kælder og m. toetages, gennemgående gavlkvist i midtaksen, samt to korte vinkelfløje mod ladegden. Opr. har der til havesiden været to tilsvarende vinkelfløje, men de blev nedrevet 1941. På gårdsidens gavl er en medaljon m. flg. indskr.: "Bygget i Aaret 1853 af L. U. la Cour og E. K. la Cour".
Mogens Bencard museumsinspektør, mag. art.

Inger Stigsdatter Hak til Skærsø [6925] 2

Kilder

Inger Stigsdatter Hak til Skærsø [6925] ²