Basse [6916]
(ansl 1290-)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Kirsten [6917]

Basse [6916] 1

  • Født: ansl 1290
  • Ægteskab (1): Kirsten [6917]
Billede

  Notater:

Ullas tip-17-oldefar.

Fra Den Store Danske :
Basse, dansk adelsslægt, der tilhørte den sjællandske uradel. Slægtsnavnet blev brugt fra ca. 1300 og har relation til våbenmærket, et vildsvinehoved. Basse tilhørte højadelen, og de kendte medlemmer opnåede oftest ridderværdighed.
Kongelig råd Jakob Basse (d. 1360) nævnes flere gange som garant for Valdemar 4. Atterdag. Hans brorsønner Peder (d. 1404) og Tyge Basse (d. 1408) blev begge rigsråder ligesom Tyges søn Sten Basse til Tybjerg, der ofte deltog i udenrigsforhandlinger. Sten var lensmand på den vigtige fæstning Nyborg og forblev længe tro over for Erik 7. af Pommern. Han døde 1448 uden mandlige arvinger. Slægtsnavnet blev dog videreført, da en ætling af Stens søster genoptog det 100 år senere - "de ny Basser". 2


Billede

Basse blev gift med Kirsten [6917] [MRIN: 2482]. (Kirsten [6917] blev født ansl 1290.)


Billede

Kilder


1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1886. Tredie Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.38-41.
De gamle Basse'r
er en gammel sjællandsk Adelsslægt, som i Vaabnet førte et afhugget sort Vildbassehoved med en Guld-Huggetand i Sølv-Felt og paa Hjelmen et grønt Træ mellem to siddende røde Egern. Slægten, der i det 14. Aarh. hørte til de mægtigste og anseteste blandt Adelen, uddøde i Midten af det 15. Aarh. med Hr. Steen Basse. Ihvorvel denne havde skænket meget Gods til sin Søsterdatter Fru Sidsel Lunge og hendes Ægtefælle Hr. Torbern Bille paa det Vilkaar, at de skulde opkalde en af deres Sønner efter ham for saaledes at bevare Slægtnavnet, saa bortkastede dog denne Søn, der i Flæng kaldtes Steen Basse, Basse Bille, men hyppigst Steen Bille, eller i alt Fald hans Børn ganske Navnet Basse, og kun Fornavnet Steen, der endnu den Dag i Dag er almindeligt iblandt Steen Basse Billes Efterkommere, minder om Hr. Steen Basses Bestræbelser for at bevare sit Navn. Slægtnavnet Basse blev dog forplantet gjennem et andet af Hr. Steens Søsterbørn, nemlig Anders Pedersen (Godov). Ogsaa til ham havde Hr. Steen lovet meget Jordegods, om han vilde give sin Søn Hr. Steens Navn. Siden betænkte han sig imidlertid og gav Godset til Antvorskov Kloster og Nyborg Kirke, og Grunden hertil siges i Slægtebøgerne at have været følgende: Engang bød Anders Pedersen Hr. Steen Basse til Gjæst og lod da af Skæmt bære en Kat paa Bordet for ham mellem to Fade, og da saa det øverste Fad blev taget af, sprang Katten op mod Hr. Steen. Men denne, der aldrig kunde lide Katte, blev vred og sagde, at han skulde kaste en Kat paa Søstersønnen igjen, som denne ikke skulle le ad, og gav saa 24 Læster Korn til Antvorskov Kloster. Ikke desto mindre bar Anders Pedersens eneste Søn navnet Steen Basse, og da denne yngre Steen Basse døde barnløs, optoges Basse-Navnet af Efterkommerne af to af hans Søstre, der begge vare indgiftede i en sjællandsk Adelsslægt, der hidtil ei havde ført Slægtnavn, men nu blev de saakaldte "nye Basser".
I det 14. Aarh. nævnes adskillige Mænd af Navnet Basse. Saaledes forseglede en Ridder Johannes Basse 1305 til Vitterlighed et af Bispen i Aarhus udgivet Brev. 1319 nævnes Johannes Basse af Skaderyd (nu Skader i Sønderhald H.). En tredie Johannes Basse boede i Nordrup i Slagelse Herred og pantsatte 1355 Gods i Særslev og Skjerne til Hr. Johannes Falster. 1370 og 71 har Offe Basse, Ridder, medbeseglet de om Forhandlingerne med Hansestæderne udstedte Breve. Disses Plads paa Stamtavlen kendes ikke, om de overhoved alle høre til samme Slægt, men Stamtavlen er for øvrigt sikkert meget mangelfuld.

..... Basse, g. m. Fru Kirsten, der havde Part i Aarsmarke (det nuværende Knuthenborg). Børn:
1. Hr. Jakob Basse
2. Hr. Man Basse
3. Hr. Steen Basse var 1356 Ridder og forseglede til Vitterlighed med sin Svoger Tideke Fos, nævnes 1364 "i Svenstrup" (Ramsø Herred) i et Pantebrev fra Sorø Kloster, var 1365 som Ridder og Rigsraad, nærværende ved Forliget i Kolding og 1377 paa Danehoffet i Nyborg, var † 1383. Sønner: ...
4. (?) Thorsten Basse
5. Hr. Peder Basse
6. En Datter ….

2 lex.dk, Jexlev, Thelma: Basse i Den Store Danske. Hentet 21. marts 2024.


Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Mar. 2024 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Ophavsret og vedligeholdelse af mail@ClausBechgaard.dk