Rigsråd, ridder Jakob Olufsen Lunge til Højstrup, Valbygård og Ryegård [6900]

Bispefoged Oluf Lunge [6933]
(Omkr 1240-Før 1302)

Oluf Olufsen Lunge [6923]
(ansl 1270-Efter 1321)

Rigsråd, ridder Jakob Olufsen Lunge til Højstrup, Valbygård og Ryegård [6900]
(Omkr 1315-Før 1387)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ukendt

Ridder Oluf Jakobsen Lunge til Skjoldenæs [6901]
Ridder Folmer Jakobsen Lunge til Højstrup [6902]
Biskop Niels Jakobsen Lunge [6903]
Rigsråd, ridder Anders Jakobsen Lunge til Skafterup og Gunderslevlille [6904]

2. Ovesdatter Steeg [6909]

Sophie Jakobsdatter Lunge [6905]
Regitze Jakobsdatter Lunge [6906]
Rigsråd, ridder Ove Jakobsen Lunge til Nielstrup, Gunderslevholm og Basnæs [3889]+
Oluf Jakobsen Lunge til Ryegård [6907]

Rigsråd, ridder Jakob Olufsen Lunge til Højstrup, Valbygård og Ryegård [6900] ³

Født: Omkr 1315 ⁴
Ægteskab (1): Ukendt
Ægteskab (2): Ovesdatter Steeg [6909] ¹ ²
Død: Før 29 Jun. 1387 ³

Et andet navn for Jakob var Hr. Jep Olufsen Lunge.

Notater:

Ullas tip-15-oldefar.

Dansk Biografisk Leksikon:
Jakob Olufsen Lunge, levede 16.6.1384 men var død 29.6.1387, lensmand, rigsråd. Jakob Olufsen Lunge havde gennem slægt tilknytning til Roskilde; af biskoppen her havde han Bjernede og Fodbygård i forlening, af Claraklostret forskellige bøndergårde. Tidligt udvidedes imidlertid hans virkefelt. Sammen med broderen ridder Oluf Olufsen Lunge (-1346-84-) hævede han slægten fra bypatriciat og lavadel op blandt rigets mest godsrige højadel.

Allerede 1343 fremtræder Jakob Olufsen Lunge i rigspolitikken som forlover for Helsingborgfreden, og fra da af forekommer hans navn gennem mere end 40 år i talrige statsakter og private dokumenter. 1349-50 deltog han i hærtoget til Brandenburg, og han fører herefter riddertitel. Hans forhold til Valdemar Atterdag var dog lige så ustadigt som de fleste andre stormænds; under det jyske oprør 1357 mistænkte kongen ham endog for forbindelse med oprørerne og lod ham i sin forbitrelse herover fængsle, beslaglagde hans gods og fratog ham hans len; en udsoning må dog hurtigt være kommet i stand.

I Valdemars sidste år var Jakob Olufsen Lunge en kort tid høvedsmand på Als. Efter kongens død tog han fremtrædende del i de forhandlinger der førte til Olufs valg; måske som løn herfor havde han i de følgende år betydelige forleninger, således 1376 Kalundborg slot; n.å. indløste dronning Margrete Holbæk slot som han havde i pant, men beholdt som almindeligt len. 1377 havde han desuden Trudsholm i Jylland.

Nok så meget optoges han utvivlsomt af sine private godsbesiddelser der var meget omfattende; af skiftebrevet mellem hans børn ses det at han ved sin død ejede Hojstrup på Stevns, Ryegård ved Bramsnæsvig, andre hovedgårde i Skovsø ved Slagelse og Valby på Stevns samt en mængde bøndergods på Sjælland.

Familie
Forældre: Oluf L. (død tidligst 1321). Var ifølge slægtebøgerne gift tre gange men de deri anførte navne er upålidelige; sikkert er kun at en af hans hustruer hed Sophie, d. af Folmer Folmersen til Stadager. - Far til Anders Jakobsen Lunge og Folmer Jakobsen Lunge.

Bibliografi
Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. ⁵

Forskningsnotater:

Danske adelsgodser i middelalderen:
Lungerne var i slutningen af det 14. årh. og begyndelsen af det 15. Sjællands godsrigeste slægt. Slægten var af lavadelig oprindelse, og flere sidelinier og kvindelige linier var endnu i 1387 lavadelige. Med brødrene Jakob (1343-84) og Oluf Olufsen (1364-84) nåede slægten imidlertid frem i første række, hvilket vel skyldtes, at deres fader og farfader som bispelensmænd havde opnået en vis rigdom, og at de selv var yndet af kong Valdemar. … ⁶

Begivenheder i hans liv:

1. Ejendom: Ejer af hovedgården: "Højstrup", Lyderslev sg, Præstø amt. ⁷
Efter hans død arvede sønnen Folmer hovedgården m.m.

2. Ejendom: Ejer af hovedgården: "Valbygård", Hellested sg, Præstø amt. ⁸ (Gården hedder i dag Juellinge).
Efter hans død arvede døtrene Sophie og Regitze hovedgården m.m.

3. Ejendom: Ejer af hovedgården: "Ryegård", Rye sg, Roskilde amt. ⁹
Efter hans død arvede sønnen Oluf (den yngre) hovedgården m.m.

4. Ejendom: Ejer af hovedgården: "Skovsø", Ottestrup sg, Sorø amt. ¹⁰
Efter hans død arvede sønnen Olufs (den ældres) børn hovedgården m.m.

5. Titel: Ridder, rigsråd, kongens høvedsmand på Als og senere på Helsingborg. ³ ⁵

6. Skifte: Efter Jakob Olufsen Lunge, 29 Jun. 1387. ³

Jakob blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.

Jakob blev derefter gift med Ovesdatter Steeg [6909] [MRIN: 2480], datter af Ridder Ove Steeg [6924] og Inger Stigsdatter Hak til Skærsø [6925].¹ ² (Ovesdatter Steeg [6909] blev født omkring 1350 ¹¹ og døde før 1387 ¹¹.)

1 G.O.A. von Irgens-Bergh, Danmarks Adels Aarbog. 1918. Fem og tredivte Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.433-434 (opslag 462-463).
Steeg. †
…
2. Hr. Agotus Stek, var 1360 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Ribe med de holstenske Grever (3) og beseglede Recessen i Kalundborg (4), var † 1373; g. m. Ingerd Pedersdatter (Basse af Tjele) af Skjersø, havde før 1389 med sin Søster Fru Christine solgt Ulstrup og Ulstrup Fang tilligemed andet Gods i Ods Herred etc. til Bispen af Roskilde (5). Børn:
a. Awho Steegh de Bøghæ (= Bøgede, Bjeverskov H.) … UDGÅR JF. RETTELSE
b. Mogens Steegh …
c. Peder Avesen Steeg …
d. Margrethe …
e. En Datter …
f. EN DATTER GIFT MED JAKOB OLUFSEN LUNGE JF. RETTELSE.
Se rettelsen i DAA 2006-08 andetsteds på siden.

2 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog. 2006-08. Otteoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag. 2009. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.782 (opslag 762).
Rettelse til DAA 1918, Steeg (s.433f):
"Hr. Agotus Stek" er identisk med Inger Stigsdatters anden mand, hr. Ove/Åge Steeg. Trods tilnavnet tilhørte han imidlertid ikke slægten Steeg, idet hans datter, som nævnt, førte et våben med to hjortevier. Hendes våbenskjold forekommer desuden på en kalkmalet frise i Tosterup Kirke i Skåne og blandt hr. Mogens Gøyes anevåben på hans gravsten i Voldum Kirke (19). Et sådant våben førtes bl.a. af slægten Saltensee af Tystofte (DAA 1914), men med andre farver, som det fremgår af den nævnte frise. Af de ham tilskrevne børn tilhørte "Awho Steegh de Bøghæ" (Ove/Age Steeg af Bøgede) derimod Steeg-slægten, idet han førte slægtens spids fra venstre i sit segl (20), mens Mogens Steeg, Peder Steeg og den altnævnte Margrethe var børn af hr. Ove/Åge. Han må derudover have haft en datter, som var gift med hr. Jakob Olufsen [Lunge] død senest 1387 (DAA 1902, 306), og i dette ægteskab blev moder til hr. Ove Jakobsen Lunge og vel de andre børn af hr. Jakob Olufsen, Sofie, Regitze og Oluf, som omtales som værende umyndige ved skiftet efter faderen i 1387 (21).

3 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1902. Nittende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.305-315.
Lunge. †
…
A. Oluf Lunge, pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St. Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret (4), beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing (5). Børn:
1. Hr. Jakob Olufsen til Høistrup (Stevns H.), Ryegaard (Voldborg H.) samt Hovedgaarde i Skovsø og Valby (Slagelse og Stevns H.), var 1343 Forlover for Kong Valdemar ved Forliget i Helsingborg (6), var vistnok 1351 Ridder, var 1353 Formynder for Fru Elene Nielsdatter (Rani) (7), Kongens Høvedsmand paa Als, men 1357 fængslet som mistænkt for Delagtighed i Jydernes Oprør, var ved 1362 Høvedsmand paa Helsingborg (8), havde 1371 St. Clare Klosters Gods i Ølby i Leie (9), mistede 1376 Kalundborg Lehn og 1377 Holbæk Slot, som han havde havt i Pant, men dog fik i Forlehning, havde da ogsaa Trudsholm i Jylland i Forlehning og St. Clare Klosters Gods paa Møen (10), 1381 samme Klosters Gods i Baarse H., solgte 1382 Heinet m. m. (Ramsø H.) til Fru Elene af Bjernede, og da beseglede med ham hans Broder Hr. Oluf Lunge og Sønner Folmer og Anders Jepsen, levede 31 Mai 1384 (11), men var † 29 Juni 1387, da Skifte holdtes efter ham, mellem hans Sønner Hr. Folmer, Niels og Anders Jepsen paa deres umyndige Søskendes Oluf og Ove Jepsens, Sophies, Regitzes og paa Oluf Lunge af Skjoldenæs' Børns Vegne, beseglet af deres Frænder Biskop Niels (Ulfeld) i Roskilde, Hr. Anders Sivendesen (Mule), Absalon Mogensen (Gøye), Anders og Johannes Olsen (Lunge), Ove Steeg, Mogens Steeg, Ebbe Jakobsen (Lunge), Præsten Niels Almarsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad), Ture og Vilhelm Turesen, Tyge Mogensen (Ravensberg), Poul Henriksen, Henrik Ivensen (Markmand), Karl Thomesen (Banner), Johannes Poulsen, Oluf Lunge af Svansbjerg og Peder Saxesen af Frøslev (12); angives af Slægtebøgerne g. (1) m. Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, (2) m. Elsebe Sandberg, (3) m. Mette Limbek, Enke efter Hr. Niels Hak; men sikkert er det, at en af hans Hustruer hed Sophie, og denne eller hans 1. Hustru synes at have været en Datter af hr. Folmer Folmersen til Stadager (Falster Nørre H.) og fru Cecilie. (Note: Nogle Slægtebøger, f. Ex. Fru Lisbet Bryskes, kalde Hr. Anders Jakobsens Moder Kirsten, Jakob Henriksens Datter, hvis Vaaben var et delt og to Gange tværdelt Skjold af Blaat og Hvidt; medens Ove Jakobsen Lunges Moder skal have været en Datter af Hr. Erik Nielsen (Saltensee), der førte to Guld-Hjortevier i blaat Felt, hvilket Vaaben ogsaa sammen med de Lunge'rs og Krafse'rs fordum var at see i Tjæreby Kirke (Jvf. Gl. Kgl. Saml. 4. 1269).) Børn:
a. Hr. Folmer Jakobsen Lunge til Høistrup …
b. Hr. Anders Jakobsen Lunge til Skafterup og Gunderslevlille (begge i Ø. Flakkebjerg H.), Broby (Alsted H.)
c. Oluf Lunge til Skjoldenæs (Ringsted H.)
d. Hr. Niels Jakobsen Lunge …
e. Sophie …
f. Regitze …
g. Hr. Ove Jakobsen Lunge til Nielstrup (Musse H.), var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal, men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods (12), fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug (54), deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikariet i Roskilde (20), nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders (55), fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i "Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland (56), beseglede 1421 til Vitterlighed med sin "Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 begængelse for Jep Ebbesen (Lunge) (57), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende Væbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer (58) og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab (59), beseglede i 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev (60), kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen (61), tilskjødede 1447 Hr. Torbern Bille, sin kjære "Svoger", den del af Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli 1447 endnu kun Væbner, men 3 Nov. 1449 Ridder (62), laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad (63), var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458 (64); g. m. Maren Tygesdatter Basse til Basnæs (V. Flakkebjerg H.) og Nielstrup. Børn: ...
h. Oluf Jakobsen Lunge til Ryegaard …
2. Hr. Oluf Olufsen Lunge til Mosegaard (Musse H.) …
3. Elline til Bjernede …
4. ? En Datter …
5. ? Cecilie ….

6 Erik Ulsig, Danske adelsgodser i middelalderen (I kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København 1968), s.174.

7 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 9 Præstø amt (1959), side 181.
Højstrup tilhørte allr. 1356 hr. Jep Olufsen Lunge. På skiftet efter ham 1387 fik sønnen hr. Folmer Jepsen Lunge udlagt hele landsbyen H. m. hovedgden og en vejrmølle foruden omliggende bøndergods; han pantsatte imidlertid H. til dronn. Margrete og solgte den 1400 til hende, en handel, der dog først endelig bragtes i stand 1406, da gden og stenhuset m. besætning, inventar og tilliggende bøndergods tilskødedes dronningen. H. blev derefter et kgl. len; den første lensmand var formentlig Mogens van Alanin, en sen. Ficko de Vitzen omtales 1419. 1435 var væbn. Jep Andersen foged der. 1447-61 havde Peder Neb H. som pantelen (1448 omtalt som høvedsmand på H.). Fra ham kom det til sønnen Claus Neb († tidligst 1491), der 1479 skriver sig på H. Ved et forlig ml. ham og kong Hans måtte Claus Neb 1490 mod udbetaling af 500 mk. af pantesummen afgive H. til kongen uden videre erstatning. 1488 er Esbern foged. 1502-03 nævnes Tyge Axelsen Brahe († 1523) som lensmand. Derefter har vist den som hofmesterinde først for dronn. Christine, sen. for dronn. Elisabeth kendte fru Anne Meinstorf fået H. som len (1508-09 var væbn. Palle Daa hendes foged på H.). Da hun faldt i unåde, fratog Chr. II hende 1518 lenet, vistnok motiveret m. bøndernes klager over hende. H. blev derefter givet frit til Didrik Bevernest på livstid; en tid var lenet også lagt under Tryggevælde. Efter Chr. II.s flugt fik Anne Meinstorf igen H. i pant, og sønnen Holger Rosenkrantz († 1534) fik 1530 ventebrev på det. Under Grevefejden stadfæstede grev Christoffer 1534 hendes lensbrev, og efter drabet på hende 1535 fik svigersønnen Chr. Friis († 1561) H. som len; gden plyndredes nu af Køge borgere. Også i den flg. tid var H. et pantelen: 1539-46 under Hans van Bokwolde (Buchwald) († 1554), 1546-55 under Hans Barnekow til Birkholm († 1559), 1555-1606 under Erik Valkendorf († 1606) og 1606-17 under Henning Gøye til Kærstrup. 1617 lagdes H. len under Tryggevælde, og lensmanden der fik straks efter befaling at nedbryde et tårn på H.; dette skete 1618-19; tårnet ("det store tårn") var formentlig da i stærkt forfald (i synsforretning 1619 omtalt som nedfaldet i Henning Gøyes tid). Også de øvr. huse på borggden var 1619 meget brøstfældige; af ladegdens bygn. var kun stald, fæhus, kornhus og endnu et hus nogenlunde i stand. Efter et mislykket forsøg på at bortmageskifte H. besluttedes det 1621 at nedlægge gden; dens hovedgårdstakst (110 tdr. hartk.) fordeltes på 4 nyoprettede bøndergde. I 1660erne kom disse under Gjorslev, og efter dronn. Charlotte Amalies overtagelse af dette gods 1678 genoprettedes Højstrup som hovedgd. med 110 tdr. hartk. ager og eng, hvoraf dog kun 44 tdr. hovedgårdstakst, overført fra Frøslevgd. (s.d.), var frit, og med 454 tdr. hartk. bøndergods fordelt på 60 hoverigørende bønder. Af det gl. H. var da kun stykker af borggraven tilbage. Dronningen lod da opføre en ny hovedgårdsbygn. (et højt, teglhængt stuehus i 2 stokv. af rød grundmur) og 2 længer (vist af bindingsværk) til udhuse (kornlade og kostald); en 3. længe til hestestald var endnu ikke rejst ved dronningens død 1714. H. og Vemmetofte arvedes derefter af sønnen prins Carl, der 1717 fik samtlige H.s 110 tdr. hartk. gjort frit. 1719 lagdes H.s gods under ryttergodserne. Efter prinsens død 1729 arvedes H. af søsteren prinsesse Sophie Hedevig († 1735), der i sit testamente af 1731 skænkede dette gods og Vemmetofte til opret. af et kloster. H. har siden hørt under Vemmetofte og drives som forpagtergd.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. I-III. 1859-63. C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 661-65. DLandbr. II. 1930. 647.

Den nuv. hovedbygn. er opf. 1866-68 i eet stokv. med frontespice og gavlværelser.
Nø.f. Højstrups hovedbygn. skal man have stødt på bygningsrester. Om de to damme ved gården er levninger af ældre voldgrave, kan ikke afgøres.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag..

8 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 9 Præstø amt (1959), side 174.
Juellinge, tidligere Valbygård (1492 Valbygaard, af en nedlagt landsby, 1256 Wolby, 1257 Waldby, i hvilken der 1651 var 14 gde, hvoraf 13 var nedbrudt 1657, og som 1662-63 kun nævnes med 1 gd., der forsvandt før 1686), er en gl. hovedgd., som i sidste halvdel af 1300t. ejedes af den rige hr. Jakob Olufsen Lunge og på skiftet efter ham 1387 m. andet gods blev udlagt til hans døtre Sophie (g.m. Jens Andersen i Vindeby) og Regitze (g.m. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt). 1419-20 skrev væbn. Jep Knudsen sig til Valby el. Volby; hans fader Knud Nielsen Lille († før 1415) havde 1383 skrevet sig til Arnøje. Jep Knudsens søn væbn. Knud Jepsen boede 1437-70 i V., men dennes søn Jep Knudsen skrev sig 1479 til Arnøje. V. synes slægten, der førte en akeleje i sit våben - ligesom Akeleje-slægten - at have afhændet til rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup († ml. 1472-75), som 1463 kaldes af Voldby. Hans søn hr. Bjørn Johansen (Bjørn) skrev sig 1474-1502 til V. Hans søn igen hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534) har formentlig også ejet V., som hans datter Anne vel ved sit 2. ægteskab senest 1558 bragte til ægtefællen Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet († 1585). Gden erhvervedes derefter - vist ved køb - af fru Elsebe Svave til Gjorslev, der 1606 ejede den, og da ønskede at skifte den og andet gods i levende live. Ved dette skifte må den være kommet til datteren Ellen Juel til Gjorslev († 1619) og hendes ægtefælle Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617 på Valbygd.). 1623 ejedes V. af Herluf Daa til Snedinge († 1630), hvis enke Karen Grubbe Pedersdatter († 1658) 1631 på V. indgik ægteskab med Vincens Bille, en søn af ovenn. Jens B.; han solgte 1653 V. til rigsråden Gunde Rosenkrantz, som 1657 videresolgte den til fru Ide Jørgensdatter Lunge, enke efter hr. Otte Skeel til Katholm († 1644); hun ejede V. til sin død 1671. Datteren Vibeke Skeel († 1685) bragte derefter gden til sin ægtefælle gehejmeråd, sen. generaladmiral Jens Juel († 1700), der 1672 fik den opret. til baroniet Juellinge (1688: 95 tdr. hartk. og 335 tdr. land under plov). I deres ægteskab var kun døtre, hvoraf Sophie Catharine Juel († 1706 på J.), der var g.m. stiftmand Frederik Vind til Harrested († 1702), arvede J.; deres søn Jens Juel ophøjedes 1708 i friherrelig stand med navnet Juel-Vind og mageskiftede 1719 J. til Fr. IV for Halstedkloster, som derpå 1721 oprettedes til baroniet J. Godset i Stevns udlagdes derefter til ryttergods; men 1735 skænkede Chr. VI det (hovedgdstakst 137 tdr. hartk., bøndergde 808 tdr. hartk. foruden skov og tiender) til sen. generaladmiralløjtnant Fr. greve Danneskiold-Samsøe og frue Dorthea, f. grevinde Wedell Wedellsborg, i begges livstid. 1750 erhvervede Adam Gottlob greve Moltke ved køb J. hovedgd. m. tilh. bøndergods på de betingelser, hvorpå de var skænket ægteparret D.-S., hvorefter Fr. V. s.å. lod J. gods indgå i det samtidigt opret. lensgrevskab Bregentved, under hvilket J. hørte indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922. N.å. stilledes der fra J. til rådighed for staten 243,6 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 10 tillægsparceller. 1937 solgtes hovedparcellen til fru V. Branth for 571.000 kr. 1940 købtes den af fabrikant John M. Larsen for 1 mill. kr; han overdrog den 1947 til sit firma A/S Premier Is.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 50-53. S. Schaumburg-Müller. Herregaarden "Valbygaard" i Stevns, i ØstsjællAarb. IX. 1909. 45-48. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 45 ff. DLandbr. II. 1930. 641-43.

Juellinge er anlagt som et dobbelt voldsted. På det sydligste voldsted, som var omgivet af brede, nu tørlagte grave, anlagde Jens Juel det store hovedhus, som stod færdigt omkr. 1675. Huset er opf. af kamp-, kridt- og mursten i 2 stokv. over en høj kælder. Ø.siden fremtræder i upudset granit og over vinduerne i 2. stokv. findes ovale blændinger i muret kridtsten. Midterpartiet er stærkt fremspringende, og bygn. har et karakteristisk s.k. brudt tag. Rumfordelingen har været i nøje overensstemmelse med baroktidens krav m. en stor vestibule midt i stueetagen og en symmetrisk gruppering af værelserne deromkring. I slutn. af 1700t. blev hele den vestl. del af bygn. dog opdelt i 3 stokv. - Ladegårdsvoldstedet har ligeledes været omgivet af grave, om end noget smallere. Bygningerne grupperede sig opr. om en langagtig gårdsplads, men har i tidens løb undergået betydelige ændringer.
Gerda Gram stud. mag..

9 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 5 Københavns amt (1960), side 1157.
Herregården Ryegårds historie kan følges tilbage til 1350, da hr. Folmer Folmersen mageskiftede sine godser i Hammer og Bårse herreder til kongen mod det gods, denne havde i "Grewens rydhæ" i Volborg hrd. Siden kom R. til rigsråden hr. Jakob Olufsen Lunge († senest 1387). På skiftet efter ham 1387 tilfaldt hovedgden i Rye med andre gde i sa. by den da umyndige søn Oluf Jakobsen Lunge, der døde senest 1403, hvorefter Ryegård gik i arv til hans broder hr. Anders Jakobsen Lunge med 2/3 og med 1/3 af gden til hans søster Regitze Jakobsdatter Lunge, g.m. hr. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt († senest 1406). Denne trediedel erhvervede hr. Anders Jakobsen Lunge ved køb, men skødede 1403 alle tre dele til sin broder hr. Folmer Jakobsen Lunge († tidligst 1411), der 1410 nævntes "i Rydhe". Hans datter Sophie Folmersdatter Lunge arvede R. og bragte den - vist efter 1421 - til ægtefællen Claus Serlin, der 1439 skrev sig "i Rydæ". Dennes brodersøn Otte Alretsen Serlin († tidligst 1455) omtales 1445 i Rye, men har formodentlig kun bestyret gden for Claus Serlins børn; af disse arvede datteren Sophie Clausdatter Serlin († senest 1487) gden; hendes ægtefælle hr. David Arildsen (Qvitzow) til Ørup († senest 1493) skrev sig i Rye 1452-88. Da ægtefællerne ikke havde børn, tilfaldt gden efter deres død hendes søsters sønnesøn Århusbispen Niels Clausen, (der førte et våben, der lignede slægten Skades, men ikke hørte til denne familie). Formentlig har bispen overladt sin gd. i R. til sin morbroders søn Jens Nielsen (Present), der imidlertid døde ugift, hvorfor Niels Clausen i sit testamente af 1520 testamenterede Ryegård med by og ml. til sin frænke Birgitte Olufsdatter Thott til Vallø († 1528), enke efter rigshofmesteren hr. Niels Eriksen Rosenkrantz til Bjørnholm († 1516). Efter biskoppens død 1531 tilfaldt R. hendes datter Mette Rosenkrantz († 1533) og hendes ægtefælle, den sen. rigsmarsk Erik Eriksen Banner til Asdal og Kokkedal. Ved hans død tilfaldt R. deres søn Frantz Banner til Kokkedal († 1575), som 1573 afstod gden til kronen, der s.å. videreskødede den til Peder Oxes søster Johanne Oxe. Frantz Banner havde med urette tilholdt sig birkeretten til R. birk, hvorfor også Johanne Oxe 1586 måtte opgive denne ret. Hun døde senest 1589 ugift. Endnu 1602 klagede broderen, rigshofmester Peder Oxes arvinger over, at bygn. bl.a. på R. ikke var takserede og var uskiftede ml. dem. Gden nedarvedes mul. til Johan Barnekow til Birkholm og Nielstrup († 1603), der var en søstersøn af de to Oxer, eller til hans enke Anne Pedersdatter Bille, som 1619 havde korn på R. Deres datter Sophie Barnekow til Nielstrup besad den i hvert fald. Hendes ægtefælle Eiler Gyldenstierne til Bidstrup († o. 1624) solgte den 1622 for 16.630 rdl. sp. til svogeren landsdommer Axel Urne til Bækkeskov († 1626). Dennes enke Birgitte Gyldenstierne († 1675) videresolgte 1640 gden til sen. rigsråd, vice-admiral og statholder i Norge hr. Niels Trolle († 1667), der tilkøbte meget gods og generhvervede birkeretten, og fra hvem gden derefter kom til sønnen, sen. oberst Holger Trolle og efter hans død senest 1686 til hans søn, sen. generaladjudant Chr. Trolle († 1709) og dennes enke Hilleborg Knudsdatter Gyldenstierne til Møllerup († 1734). (1688: 36,25 tdr. hartk. m. 143,8 tdr. land under plov). 1735 solgte deres søn jagtjunker Knud Trolle til Møllerup m.v. († 1760) på egne og to søstres (Ingeborg og Helle Trolles) vegne R. (i alt 389 1/4 tdr. hartk.) på auktion for 28.000 rdl. grov kurant til oversekretær, overhofmester og præsident i højesteret, gehejmeråd Iver Rosenkrantz til Rosenholm († 1745). Hans enke Charlotte Amalie Skeel ejede derefter R. til sin død 1763, da den arvedes af sønnen, overkrigssekretær, sen. statsmin. og gehejmeråd Fr. Chr. Rosenkrantz til Rosenholm m.v. († 1802), g.m. Dorte Reedtz til Barritskov. Da de ikke efterlod sig livsarvinger, indsatte han ved testamente af 7/5 1802 sin slægtning gesandt, sen. gehejmestatsmin. Niels Rosenkrantz til universalarving med pligt til at oprette et stamhus Rosenkrantz af de arvede godser, hvoraf han dog måtte udelukke to. Niels Rosenkrantz oprettede da 1804 (kgl. bev. af 1/6 s.å.) dette stamhus af godserne Ryegård og Trudsholm (se s. 1162) på Sjælland samt Barritskov i Jylland, hvorimod de sjællandske godser Egholm (se s. 1166) og Krabbesholm (se s. 1169) bortsolgtes; han efterlod sig ved sin død 1824 ingen livsarvinger, og hans enke Varvara (Warinka) Alexandrovna fyrstinde Vjazunskaja († 1849 på R.) kunne i øvrigt ikke vedgå arv og gæld efter ham. Stamhuset tilfaldt efter erektionspatentets bestemmelser sen. kaptajn i marinen, kmh. Henrik Jørgen greve Scheel, der beboede R. til sin død 1862, da hans søn, sen. hofjægerm., kmh. og medlem af rigsdagen Fr. (Frits) Chr. Rosenkrantz greve Scheel overtog stamhuset; han lod den gamle bindingsværksbygn. nedrive og en ny trefløjet hovedbygn. opføre (se ndf.). Ved hans død 1912 overgik stamhuset til hans søn, sen. hofjægerm. Henrik Jørgen Scheel, der døde allr. 1917, hvorefter den ældste søn, sen. hofjægerm., kaptajn Fr. Chr. greve Scheel tiltrådte det. 1913 frasolgtes herregden Barritskov, ligesom stamhuset 31/3 1923 i h.t. lensloven af 1919 overgik til fri ejendom. Det bestod ved afløsningen af de to herregde Ryegård og Trudsholm, i alt (1919) ca. 314 tdr. hartk., hvoraf fri jord 196 tdr., indtaget til skov ca. 46 tdr., bøndergods ca. 72 tdr., i bankaktier 14.400 kr., i fideikommiskapitaler 2.703.197 kr. årl., indtægt af bortsolgt gods ca. 733 tdr. byg. Skovarealet udgjorde ca. 812 ha land. I afgift til staten betaltes ved afløsningen 1.063.212 kr., til successorerne hensattes 1.541.539 kr. Fra R. afgaves mod erstatning 1/4 1921 til staten 158,1 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 4 tillægsparceller. 1/4 1926 afgaves yderligere fra R. 29,9 ha, hvoraf opstod 3 husmandsbrug.

På R. findes en udmærket samling af malede adelsportrætter (især Skeel'er, Reedtz'er og Rosenkrantz'er), hvoraf nogle stammer fra Barritskov, ligeledes det Abraham Wuchters tilskrevne portræt af Fr. III, en række 1600t.s gobeliner og mange værdifulde møbler. I haven findes bronzebuster af stamhusbesidderne Henrik Jørgen greve Scheel († 1862) og Fr. Chr. Rosenkrantz greve Scheel († 1912).
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 282-95. DLandbr. I. 1930. 326-29. L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Hist. 1941. 51-58.

O. 1575 lod Johanne Oxe på Ryegård opføre en hovedbygn. bestående af to parallelle bindingsværksbygninger i to stokv., begge rigt smykkede med snitværk og med knægtbyggede façader og gavle. Denne - utvivlsomt en af Danmarks interessanteste bindingsværksgårde - blev nedrevet 1877 (tegninger dat. d.å. af G. F. Hetsch på Nationalmuseet) og 1880 erstattet af den nuv. hovedbygn., opf. efter tegn. af arkt. F. V. Tvede. Nuv. bygn. står på det gl. voldsted med grave omkring sig. Den er en imposant rød murstensbygn. i to stokv. med tre fløje, prydede med takkede gavle og midt på gårdfaçaden et højt trappetårn, der er afdækket med et stejlt fransk tag. Man kan beklage tabet af Johanne Oxes gård, dog er den nuv. festligt flotte hovedbygn. et udmærket monument over en tid, der ønskede at bebo landslotte af et vist fyrsteligt tilsnit. R. rummer en betydelig portrætsamling. Avlsgården er opf. 1876 af F. V. Tvede, men stærkt ombygget efter flere brande. Enkelte ornamentale detaljer fra Johanne Oxes hovedbygn. findes bevaret på et aftægtshus (Galtebjerghuset) i gårdens nærhed.
Mogens Bencard museumsinspektør, mag. art..

10 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 8 Sorø amt (1954), side 830.
I Skovse har ligget en hovedgd., som tillige m. 7 andre gde i byen ved skifte 1387 efter hr., Jakob Olufsen Lunge udlagdes til hans børnebørn, hr. Oluf Lunge til Skjoldenæs' børn. Sen. skødede den ene af dem, Jakob Olufsen Lunge til Stadager, alt sit gods i S. til sin kusine Folmer Jakobsen Lunges datter. Også kronen ejede if. kong Valdemars jordeb. gods i S., ligesom Roskildebispens jordeb. o. 1370 opregner besiddelser her. Ved et større magelæg 1454 ml. Roskildebispen og Antvorskov kloster fik dette bl.a. Eggisgaard ved S. Den nævnes på ny 1462 (Egsgaard), og 1674 benådede kongen Henrik Thott til Boltinggd. med Egidsgård og Pebringe (s.d.). Han er formentlig død kort efter, og kongen skødede 1675 gdene som gave til datteren jomfru Sophie Thott. I Fr. IV.s gavebrev 1704 til sin elskerinde fru Elisabeth Helena v. Vieregg på Antvorskov nævnes som hørende til det nyopret. grevskab bl.a. to gde på i alt godt 16 tdr. hartk. i "Egets Gaarde". 1702 og 1704 nævnes herredsfoged Corfitz Fraast i Skoufsøe, beboende en gd. på 9 1/2 td. hartk., hvoraf han har de 8 frit til embedet.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag..

Rigsråd, ridder Jakob Olufsen Lunge til Højstrup, Valbygård og Ryegård [6900] 3

Kilder

Rigsråd, ridder Jakob Olufsen Lunge til Højstrup, Valbygård og Ryegård [6900] ³