Drost Peder Vendelbo til Skjern, Kragelund og Korup [6893] (ansl 1280-1346)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Ukendt Cecilie Pedersdatter Vendelbo [6897] 2. Arine [6894] Peder Pedersen Vendelbo til Skjern [6898] Ridder Jens Vendelbo [6899] Rigsråd Kristian Vendelbo til Skjern, Vosborg, Støvringgård, Lunholm og Trudsholm [6820]+ Drost Peder Vendelbo til Skjern, Kragelund og Korup [6893] 1 Født: ansl 1280 2 Ægteskab (1): Ukendt 1 Ægteskab (2): Arine [6894] 1 Død: 1346 i en alder omkring 66 år 1   Notater: Ullas tip-17-oldefar. Fra Wikipedia: Vendelbo er navnet på en uddød jysk uradelsslægt, der rummede et par af Danmarks absolut førende politikere i 1300-tallet, far og søn. Slægtsvåbnet er et våbenskjold med et sort fremmadvendt morianshoved, dvs. illustrationen på skjoldet viser hovedet af en sort person, muligvis en slave på skjoldet. Dertil kommer en hjelm påført en bredskygget sort hat med rødt bånd samt en kappe på udstrakte arme. I dansk heraldik regner man med, at der fandtes syv slægter, der førte dette, eller varianter af dette våbenmærke. Vendelbo slægten uddøde på sværdsiden formentlig 1421 med Jens Vendelbo, en fætter til Ingeborg Christiansdatter, som omtales sidste gang i 1459. 3   Begivenheder i hans liv: 1. Titel: Ridder og drost, Før 2 Feb. 1323. 1 2. Ejendom: Han tildømtes hovedgården, som han havde i pant, 1328, "Kragelund", Vindblæs sg, Randers amt. 1 4 3. Ejendom: Ejer af borgen, Før 1340-1346, "Skjern", Skjern sg, Viborg amt. 1 5 (KUML: Skjern Slot - En undersøgelse af en borg og dens omgivelser gennem middelalder og renæssance) 4. Ejendom: Han erhvervede hovedgården, Mellem 1343 og 1345, "Korup", Solbjerg sg, Ålborg amt. 1 6 Peder blev gift med.1 Peder blev derefter gift med Arine [6894] [MRIN: 2473].1 (Arine [6894] blev født ansl 1290 7 og døde efter 1347 7.)

1 Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2015-2017. 101. årgang (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2018), Side 634-636, 636-639 (artiklen "Vendelbo. Nyt lys på en uddød middelalderlig højaristokratisk slægt" af Anders Bøgh).
VENDELBO
Første slægtled
1. Herr Peder Vendelbo, tidligst nævnt 1315, † 1346, inden 25. april. - Til Karmark 1340 (23. juni), da den var konfiskeret af de holstenske grever, men tilbageleveret senest 1344 (2. aug.), i skiftet efter Peder Vendelbo 1347 (25. marts) hedder borgen Skjern (Skjern S., Middelsom H.) og kan senere ses at have haft et særdeles betydeligt tilliggende. Alt tyder på, at navneskiftet hænger sammen med en grundlæggende nyanlæggelse af borgen. Derudover afslører det partielle skifte i 1347, at Peder Vendelbo havde ejet gods i Grensten S., Middelsom H., og i Fjends H. i et omfang, så det hver for sig kunne udgøre to døtres arv. 1328 (6. febr. jf. 27. febr.) tildømmes han hovedgården Kragelund (Vindblæs S., Gjerlev H.) med diverse tilliggende, som han havde i pant fra herr Jacob Fleb. Hovedgården tilhørte endnu i 1484 (13. juni) en af hans efterkommere. Til 1340 synes han at have ejet eller haft andel, evt. pant, i hovedgården Hammenhög (Hammenhög S., Ingelstads H.) i Skåne. Besad gods i Hillerslev H. i Thy, som han pantsatte i 1342 og på et ukendt tidspunkt, beliggende i nabosognene Nors og Vester Vandet. Langt senere kan hans efterkommere først pantsætte og siden sælge 10 gårde, heraf seks i Vester Vandet Sogn og to i nabosognet Tved, til Dueholm Kloster på Mors. Det ser stærkt ud til, at kernen i dette godskompleks var den senere kendte hovedgård Nebel i Vester Vandet Sogn med et daværende tilliggende på ca. 15-20 gårde. Erhvervede i perioden 1343 (4. maj)-1345 (6. marts) hovedgården Korup (Solbjerg S., Hellum H.) ved et yderst kompliceret forløb, som har efterladt ikke mindre end 17 dokumenter. Havde 1344 (2. aug.) haft Jens Mogensens gods i Moestrup (Hald S., Nørhald H.) i pant. I Middelsom Herred pantsatte han 1345 (17. juni) en gård i Langå (Sogn), på ukendt tidspunkt gods i Bjerring Sogn 1355 (17. maj), mens hans arvinger 1346 (25. juni) måtte pantsætte tre gårde i Bjerring Sogn og en i Mammen (Sogn). 1346 pantsætter han uoplyst gods til tre forskellige personer. 1355 (6. maj) tildømmes hans arvinger gods i Læsten (Sogn) (Sønderlyng H.), som var blevet tildømt Peder Vendelbo som kompensation for ikke betalte ledingsbøder. Sidstnævnte viser med stor sikkerhed, at herr Peder havde Sønderlyng Herred som (pante)len af kronen; et forhold, som altså fortsatte under hans arvinger, indtil herredet bliver indløst af Margrete i 1410 (12. dec.). Naboherredet, Middelsom, hvor borgen Skjern var beliggende, må efter alt at dømme også have tilhørt herr Peder som pantelen. 1343 (24. juni) pantsatte han halvdelen af Gjern Herred under den helt klare forudsætning, at det skulle indløses efter to år; mon ikke, han har beholdt den anden halvdel selv? Der har været argumenteret overbevisende for, at pantebesiddelsen af disse tre herreder går tilbage til kong Christoffer II's tid.
Medlover som væbner for kong Erik Menved vedr. forlig med hertug Erik af (Sønder)Jylland 1315 (14. dec.), 1316 (5. aug.) vedr. aftale med greverne Gerhard III og Johan III af Holsten, 1317 (16. febr.) vedr. medgift til greve Kristian af Delmenhorst i forbindelse med ægteskab med kongens søsterdatter, Elisabeth af Rostock, bevidner 1318 (4. okt.) kong Erik Menveds pantsætning af Skåne til herr Ludvig Albrechtsen [Everstein]. 1323 (2. febr.) er han blevet både ridder og "vor marsk", da han besegler privilegium for Wismar for kong Christoffer II, 1324 (10. juni) garant for femårige forsvarsforbund med henhv. fyrsterne Johan II og III af Werle og hertug Otto I og hertug Vartislav IV af Pommern samt fyrst Vitzlav III af Rügen. 1324 (27. dec.) bevidner han kong Christoffer II's voldgiftsdom mellem kong Ludvig af Tyskland og markgreve Ludvig af Brandenburg på den ene side og fyrst Henrik II Løve af Mecklenburg på den anden, ligesom han deltager i vidimeringen af fyrst Henriks fuldmagtsbrev desangående. I april 1324 belejrer Peder Vendelbo forgæves Hammershus og skulle ifl. forlig med modparten, herr Ludvig Albrechtsen, 1325 (26. aug.) overtage borgen på kongens vegne, efter at kongen havde betalt herr Ludvig en større sum, hvilken blandt mange andre Peder Vendelbo garanterede for. Forliget blev dog aldrig ført ud i livet. Mister marskembedet til samme Ludvig Albrechtsen ved kong Christoffers fordrivelse og kong Valdemar III's overtagelse af kongeværdigheden 1326. 1327 (19. okt.) bevidner han som forhenværende marsk kong Valdemars overdragelse af Vemmenhögs Herred til ærkebispen. Endnu som marsk i 1326 havde Peder Vendelbo sat sig i besiddelse af en del gods omkring hovedgården Opager på Lolland, som af en enke ønskedes gjort til et nonnekloster. Dette involverede ham i en retssag ved den pavelige kurie i Avignon, hvortil herr Peder drog i egen person. Sagen løb dog ud i sandet efter enkens død i Avignon, vist i 1329, og om han blev fjernet fra godset, som pavens dom lød på i 1329, vides ikke. I forbindelse med sagen oplyses vi om, at Peder Vendelbo da, vel 1326-29, var hjemmehørende i Børglum Stift, dvs. nord for Limfjorden inkl. Mors. I 1330 var Christoffer II tilbage på tronen, og 30. sept. ses det, at Peder Vendelbo er avanceret til drost, det højeste verdslige embede efter kongens, da han for kongen medbesegler et anklageskrift mod Bisp Tyge af Børglum, som kongen havde fængslet, rettet til den samme pave Johannes XXII i Avignon, som havde behandlet sagen om klosteret på Lolland. 1331 (30. maj) besegler han med herr Stig Andersen [Hvide, Marsk Stig Andersens slægt], da denne lover Christoffer troskab, mod at kongen tager ham i sin beskyttelse. Det hjalp dog ikke længe; 1332 (2. aug.) døde kong Christoffer og med ham kongedømmet. Otte års såkaldt "kongeløse" fulgte. Peder Vendelbo træffes igen 1333 (13. jan.), da han bevidner, at greve Gerhard pantsatte Djurslands Søndre Herred til førnævnte herr Stig Andersen. S.å. (7. aug.) den første blandt udstederne af et tingsvidne på Viborg Landsting om, at Peder Munk har frafaldet alle krav over for Ebbe Galt. Først 1340 (23. juni) træffes han igen, da "drost" Peder skal have sin borg Karmark tilbage, hvoraf kan sluttes, at han havde deltaget i oprør mod greve Gerhard og dennes folk. 1341 (3. jan.) ses han at være blevet kong Valdemar Atterdags mand, da han er medlover ved dennes stadfæstelse af Skånes afståelse til kong Magnus Eriksson af Sverige, s.å. (6. jan.) bevidner han Valdemars løfte om at overholde befolkningens privilegier, herunder faderens håndfæstning, s.å. (16. jan.) medlover over for Roskilde-bispen, som har overladt borgen i København med byen til Valdemar frem til 1342 (6. dec.). Næste dag (17. jan.) bevidner han kongens stadfæstelse af Roskilde-kirkens privilegier og dagen efter bekræftelsen af Roskilde Domkapitels undergivnes fritagelse for næsten alle kongelige rettigheder - kaldes her "vor drost", hvilket må være en fejl i afskriften/gengivelsen af brevet. Fire dage senere (21. maj) omtales han som vidne i et udkast til et brev om Estlands afståelse til Den tyske Orden. 1341 (3. juni) ses atter vidnesbyrd om forbindelser til Avignon, da han har udvirket et pavebrev til fordel for Dalum Klosters generhvervelse af frarøvet gods, få dage senere medlover, da kong Valdemar lover at overlade Roskilde-bispen borgen Søborg med al kongelig ret i fem tilliggende herreder til gengæld for København samt bispens gods og tiendeindtægter på Møn og på Rügen, 1341 (6. juni) medlover for, at to andre skal besegle foregående brev, s.å. (15. juli) bevidner han kong Valdemars forbund med Lübeck, Rostock, Wismar, Stralsund og Greifswald. 1342 (15. aug.) træffes han, som vidne på herr Stig Andersens skøde på Tordrup m.v. til dennes bror Uffe. I storpolitisk ærinde træffes han atter 1343 (2. aug.), da kong Valdemar slutter fred med kong Magnus Eriksson, i hvilken forbindelse han nævnes som den første verdslige person af 24, hvoraf kongen skal udpege 12 til medlemmer af en voldgiftsdomstol, som skal afgøre udestående problemer mellem de to konger, s.å. (18. nov.) garant og medlover, da kong Valdemar erkender at have solgt Skåne, Halland, Blekinge, Lister og Hven til kong Magnus, 1344 (3. maj) medlover for kong Valdemar, da han overlader strid med greverne Henrik II, Klaus og Gerhard V af Holsten til voldgiftsdom af hertug Valdemar III af Slesvig. Døde 1346, hvor han ukendt dato pantsætter gods, men inden s.å. (25. april), da hans arvinger omtales. - Gift (1) med NN. - Gift (2) med Arine NN [Saltensee af Linde]. - 9 børn: Andet slægtled I, nr. 4-12.
2. Sakse Pedersen af Hammelmose …
(?) 3. Niels Pedersen? …

Andet slægtled
1.
Drost, Herr Peder Vendelbos børn (se nr. 1):
af første ægteskab med NN:
(?) 4. Datter …
5. Cecilie …
6. Datter …
7. Datter …
af andet ægteskab med Arine NN [Saltensee af Linde]:
8. Peder Pedersen Vendelbo til Skjern …
9. Herr Jens Vendelbo …
10. Herr Kristian Vendelbo (-1363- -1400/01) - til Skjern (Skjern S., Middelsom H.) (? -1400/01), Korup (Solbjerg S., Hellum H.) først som ejendom, siden som forlening af kronen (fra 1374/5) (? -1400/01), Vosborg (Ulfborg S. og H.) (? - 1400/01), Støvringgård (Støvring S. og H.) (? - 1400/01), Lunholm, forsvundet herregård ved Skagen (? - 1400/01), Trudsholm (Kastbjerg S., Gjerlev H.) (1381-1400/01), havde Fjandhus (Sdr. Nissum S., Ulfborg H.) med et tilliggende på en del mere end 35 gårde i pant fra tidligst 1367-1400/01 samt formentlig noget gods i Salling også stammende fra herr Bo Høg. Videre må han have besiddet ti gårde i Hillerslev Herred i Thy, arvet efter hans far, som omtalt i forbindelse med herr Peder Vendelbo. Dertil kommer, at han må antages at have ejet Hammelmose i Vendsyssel, dog vel kun i en periode? En del af hans godserhvervelser havde som formål eller konsekvens at øge tilliggendet til hans hovedgårde … Det gods, som han og hans hustru kunne lade gå i arv udover de anførte (ejede) hovedgårde, har været anslået til at have omfattet som minimum, hvad der svarer til 560 bondegårde o. 1500. Derudover besad han midlertidigt forskelligt gods, som må antages erhvervet på kongedømmets vegne, hvorfor det måtte afleveres efter hans død …
Med arven af Skjern Gods fulgte efter alt at dømme panteherredømmet på kronens rettigheder i Sønderlyng, Middelsom, og det hele eller halve Gjern Herred. Han var kronens lensmand på Skanderborg fra før 1369 (30. nov.), og vel til han overtog Aalborghus 1374/75, hvor han sad til sin død. Endelig var han kronens lensmand på Ørum i Thy, måske fra 1367 til sin død. I denne egenskab beskyldes han længe efter sin død at have foranlediget, at en Jens Langdal med vold blev tvunget til at udstede et pantebrev på sit gods Årup (Snedsted S., Hassing H.). Hans politiske karriere kulminerede, da han 1396 blev udnævnt til "høvedsmand og dommer på kongens vegne her i Jylland", dvs. for alle praktiske formåls skyld kongens stedfortræder i Nørrejylland; et embede, han beholdt til sin død.
Optræder første gang i bevaret kildemateriale i 1363 (18. marts) og er da allerede ridder. Året efter er han kong Valdemars Atterdags råd, da han s.å. (9. marts) får pavelig syndsforladelse for alle synder i dødsstunden. Da imod sædvanen ingen hustru nævnes, var han da formentlig endnu ugift. …
… Gift fra senest 1394 med Elene/Ellen Buggesdatter [Bugge] (DAA 1890, 135; 2012-14, 778) (F.: Herr Niels Bugge til Hald, Vosborg etc. og vel Ingeborg NN) omtalt 1394 (16. nov.) og 1395 (15. dec.) som arving til Lunholm efter sin fader, 1401 og 1406 omtales hun i forbindelse med 'godsoprydningen' efter mandens død. Den kom også i 1401 (9. juni) til at ramme hendes arvegods Lunholm ved Skagen med tilliggende samt Galgebjerg. Også i 1401 (25. juli) skøder hun sit efter faderen arvede gods i Hyllested Sogn (Djurs Sdr. H.) til Aarhus Domkirke for sjælemesser for bl.a. herr Kristian og sig selv, og s.å. (29. aug.) medbesegler hun for sin nevø, herr Johan Skarpenberg, da denne overdrager gods til hendes svigersøn herr Predbjørn Podebusk på Lolland, 1402 (14. maj) oplader hun hovedgården Rolstrup på Mors, som allerede var overdraget af hendes fader, og pantsætter (24. juni) en øde gård med tilliggende på Hastrup Mark (Nørhald H.) til Mads Nielsen samt overdrager gods på ukendt lokalitet til Børglum Kloster. Gården på Hastrup Mark skøder hun 1404 til Mads Nielsen. Og 1406 skøder hun som nævnt "Kronens Gård" i Randers til dronning Margrete. - 3 døtre: Tredje slægtled 1, nr. 14-16.
11. Søn …
12. Søn ….

2 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Vendelbo, Peder (caca 1280 - før 1346).

3 Wikipedia, Vendelbo (adelsslægt).

4 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 18 Randers amt (1963), side 722.
Kragelund, Åmølle og en gd. i Haderup tilhørte i beg. af 1300t. hr. Jakob Flæb, men blev 1328 tildømt den tidl. marsk Peder Vendelbo. 1494 solgte hr. Axel Lagesen (Brok) K. til Oluf Friis (Lange) († o. 1500), efter hvem den arvedes af søstersønnen Laurids Munk (Vinranke-M.). Han tog 1533 lovhævd og 1548 dom på K.; den tilskiftedes hans søn Chrf. Munk († 1565), der 1552 sa. m. broderen Jesper Munk trættedes m. Enevold Jensen Seefeld til Visborggd. om K. 1684 blev den m. lidt gods skødet af apoteker Daniel Calow, Ålborg, til hans svigerinde Kirsten Hansdatter, enke efter licentiat Nicolaus Broberg, som 1688 skødede bondegden K. og 1 bol til Frederikke Amalie Pentz († 1702), sen. g. m. amtmand Ove Lange til Falkensten, efter hvis død hun 1697 solgte K. m. tiender og gods (10, 32 og 18 tdr. hartk.) til Hans Hansen Guldager, sen. skolem. i Fjellerup († 1734), som 1702 afhændede den til ass. Bent Winter på Visborggd., hvis arvinger 1718 skødede den til præsten i Udbyneder, Peter Chr. Piper. Han solgte 1721 K. (i alt 32 tdr. hartk.) for 1700 rdl. i 8-skilling stykker og 40 rdl. i kr. til Niels Pedersen på Nøragergd. († 1735), hvis enke Maren Pedersdatter Thaarup 1736 ægtede Jørgen Hornbech, som 1741 solgte den til forpagter Hans Tørsleff (sen. til Estruplund). ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

5 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 17 Viborg amt (1962), side 392.
Skjern slot omtales første gang 1347, men må være væsentligt ældre. I forb. m. fordelingen af arven efter marsk Peder Vendelbo d. æ. († 1346) bestemtes, at borgen skulle tilfalde Peder Pedersen Vendelbo og hans 4 'fratres couterini', dvs. halvbrødre el. måske fjernere slægtninge, idet også Bo Falk og Ludvig Albertsen (Eberstein) fik part i S. (de var g. m. henh. en datterdatter og en datter af Peder Vendelbo d. æ.). 1409 bestemtes, at Kirsten Falk skulle ægte hr. Henning Podebusk († før 1442). De var begge af Peder Vendelbos slægt, og de skulle have hele S. Kirsten Falk blev g. 2. m. Bord Jensen, der 1452 skrives til S. Hendes 4 døtre af første ægteskab fik sikkert hver sin del af S.: Marine Podebusk ægtede Hans Eriksen (våben: en stjerne og en hjortevie), og de solgte før 1447 deres part til Oluf Sommer. Elne Podebusk, g. m. Iver Christiernsen Fasti, havde vist en tid pantsat sin del af S. til Axel Pedersen (Thott) og Oluf Axelsen (Thott). Fra 1464 skrives rigshofmester hr. Erik Ottesen Rosenkrantz († 1503) til S.; 1474 fik han af Chr. I tildømt hele gden. Den arvedes af hr. Niels Eriksen Rosenkrantz († 1516), og her døde hans enke Birgitte Olufsdatter Thott 1528. Af deres børn skrives hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til S. o. 1520; Henrik Nielsen Rosenkrantz stod vist for styret efter moderens død, mens Christoffer Nielsen Rosenkrantz († 1561) 1531 fik gden udlagt. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 16 Ålborg amt (1961), side 1093.
Hovedgården Korup ejedes under Valdemar Atterdag af Anders Pedersen af Granslev, der pantsatte godset til hr. Gregers Mogensen (sen. overdraget til Jens Kaas (Sparre-K.)) og Henneke Limbæk. 1343 skødede Anders Pedersen sine rettigheder til den tidligere drost Peder Vendelbo, der forgæves tilbød at betale gælden. Valdemar Atterdag tildømte 4 gange Peder Vendelbo godset og måtte til sidst give befaling til at indføre ham i korporlig besiddelse deraf. 1344 erklæredes han for indsat; han tilbød derpå atter at betale gælden til Jens Kaas, hvilket derefter skete. Omkr. 1400 skødede Hethe Nielsen og Kirsten Christiernsdatter K. til hr. Folmer Jakobsen Lunge, men 1401 gav hr. Chr. Vendelbos arvinger over for dronn. Margrete af kald på alle rettigheder i K. 1500 fik hr. Jens Madsen Munk (Vinranke-M.) til Visborggd. K. tildømt på Viborg landsting; 1503 nævnes Morten Kjeldsen i Korupgd. og Søren Jensen i K. (ikke af adel); sidstn. indværgede 1511 al K. og Korupgd. for kongens rette gods. Fra kronen kom K. 1576 til Axel Viffert, og den hørte siden under Viffertsholm, 1680 som 1 gd. på 7 1/2 tdr. hartk., 1787 som 2 gde à 4 1/2 tdr. hartk.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

7 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: NN, Arine (caca 1290 - 1347 -).