|
|
Kirsten Nielsdatter Skram til Mattrup og Frøslevgård [6508]
(Omkr 1455-Efter 1477) |
|
Kirsten Nielsdatter Skram til Mattrup og Frøslevgård [6508] 2
- Født: Omkr 1455 3
- Ægteskab (1): Erik Styggesen Rosenkrantz til Mattrup og Frøslevgård [6507] før 1477 1 2
- Død: Efter 1477 3
Notater:
Ullas tip-13-oldemor.
Kirsten blev gift med Erik Styggesen Rosenkrantz til Mattrup og Frøslevgård [6507] [MRIN: 2365], søn af Ridder Anders Nielsen Stygge Rosenkrantz til Hevringholm [3758] og Berete Eilersdatter Rønnow [6648], før 1477.1 2 (Erik Styggesen Rosenkrantz til Mattrup og Frøslevgård [6507] blev født omkring 1455 4 og døde i 1535 1.)
Begivenheder i deres ægteskab:
1. Ejendom: Kirsten arvede gården efter sin far: "Mattrup", Tyrsting sg, Skanderborg amt. 5
2. Ejendom: Parret opførte et nyt hus på fundamentet af det tidligere stenhus, Mellem 1480 og 1490, "Mattrup", Tyrsting sg, Skanderborg amt. 6
3. Ejendom: Kirsten arvede gården efter sin moster Else Jensdatter: "Frøslevgård", Frøslev sg, Mors, Thisted amt. 7
|
Kilder
1
Knud J. V. Jespersen, Danmarks Adels Aarbog 1985-1987. Énoghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Poul Kristensen Grafisk Virksomhed. Kongelig Hofleverandør. 1988.), s.678-680, 682-683, 689.
SLÆGTEN ROSENKRANTZ
LINJE I
DEN ÆLDSTE LINJE (HEVRINGHOLM-LINJEN)
...
Femte slægtled
I.
Hr. Niels Jensens børn (se nr. 8)
af første ægteskab med Anne Ottesdatter Skinkel:
13 a. Jens Nielsen …
14 b. Hr. Otte Nielsen til Bjørnholm - f. ca. 1395, 1420 såret i slaget ved Immervad, var 1434 rigsråd, 1435 beseglede forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne, 1436 synes han at have været m. kongen i Stockholm, 1438 deltog i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern, 1438 slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 høvedsmand på Kalø, ridder enten 1441 i Uppsala eller 1443 i Ribe, o. 1444 rigshofmester, 1441 fik af Christoffer af Bayern den i oprøret faldne Henrik Tagesen Reventlows anpart i Bjørnholm og 1459 gav Christian 1. ham birkeret, 1446 fik af bispen i Slesvig kvittering for al dennes tilgodehavende hos hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Schwabstedt, synes at have spillet en fremtrædende rolle ved forhandlingerne, der førte til valget at Christian 1., den første oldenborger, 1449 m. kongen til Norge, hvor han medbeseglede hans norske håndfæstning, 1449 deltog i forhandlingerne m. svenskerne i Visby, hvor der blev afsluttet et foreløbigt forlig om Gotland, 1450 blandt de danske råder, der tiltrådte Halmstadforliget, 1451 fik beføjelse til i Jylland at gengive fredløse mænd deres fred, 1452 blev han fritaget for al personlig tjeneste, herunder også hofmesterembedet, førte en langvarig og forbitret proces m. Lage Brock til Estrup, 1466 tilskødede sin bror, hr. Stygge Nielsen (Anders Nielsen Stygge) sin broderpart i Hevringholm, deltog endnu efter sin afgang som rigshofmester i mange vigtige statsakter, som 1460 i udstedelsen af Hertugdømmernes privilegier (Ribeprivilegiet), 1465 i forliget mellem Christian 1. og ærkebispen af Uppsala, byggede Marie Magdalene k. på Djursland, medstifter af Birgittinerklosteret i Mariager, var † i okt. 1477, begr. i Randers Gråbrødrek., 1562 overført til Hornslet k. (Portræt DAA 1910). - G. før 10. jan. 1426 m. Else Holgersdatter Krognos (F.: Holger Gregersen K. til Hejreholm og Vidskøfle og Karen Eriksdatter Saltensee), f. ca. 1380, † 1470) (g. (1) m. hr. Anders Ovesen Hvide til Bjørnholm, † ca. 1420, begge begr. ved Gråbrødreklostret i Randers, hvorfra de senere er ført til Hornslet k. (DAA 1893,272f.) - 2 børn: Sjette slægtled I, nr. 25-26.
15 c. Skarsow Nielsen …
16 d. Hr. Timme Nielsen til Engelsholm (Tørrild h.) og Stensballegård (Voer h.) - hans mor var iflg. sønnesønnen Axel Nielsens aner en Skinkel, 1433 beseglede m. sin bror et af deres faster, fru Elsebe af Nørholm, udstedt gavebrev, 1439 beseglede opsigelsesbrevet til kong Erik og 1440 det greve Adolf givne forleningsbrev på Sønderjylland, 1447 ridder, 1449 holdt skifte m. sin husfrues bror, Hans Mattissen, 1453 høvedsmand på Koldinghus, rigsråd, var † 1457. - G. (1) m. Abel Madsdatter (F: Mads Nielsen og Johanne Hansdatter Podebusk). (2) m. Karen Eilersdatter Rønnow (F: rigsråd Eiler R. og Birgitte Limbek), fik 1457 hr. Claus Rønnow til forsvar på kongens vegne, gav 1463 gods til Mariagerkloster (DAA 1913,483). 6 børn: Sjette slægtled II, nr. 27-32. [Rettelsen i DAA 1991-93 s 911, der indskrænker antallet af hustruer til to, er inkluderet i nærværende afsnit.]
af andet ægteskab med Birgitte Limbek:
17 e. Mette …
18 f. Hr. Anders Nielsen Stygge til Hevringholm - kaldes 1431 Stygge Nielsen og beseglede da til vitterlighed m. sin faster, fru Elsebe, men 1433 Andreas Styggy, 1447 ridder, 1466 fik af sin bror, hr. Otte, skøde på dennes part i Hevringholm, havde af kong Christoffer Skarpenbergs gods på Mors i forlening, 1473 sendebud til forhandlingerne i Kalmar med svenskerne, † tidligst 1478. - G.m. Berete Eilersdatter Rønnow (F.: rigsråd Eiler R. og Birgitte Limbek) (DAA 1913,483). - 5 børn: Sjette slægtled III, nr. 33-37.
af tredje ægteskab med N.N. Rantzau:
19 g. Susanne til Nørgård (Hellum h.) …
20 h. Hr. Niels Nielsen til Tange - var 1447 ridder og afstod da m. sine brødre deres andel i Gudumlund til Viborg bispestol, blev under Elfsborgs belejring såret af en pil i hovedet, begav sig til Kbh., anordnede sjælemesser og sit gravsted i (N), lod så pilen trække ud og døde deraf, før 25. april 1452. - G.m. Ide Nielsdatter Banner (F.: rigsråd hr. Niels Eriksen B. og Johanne Andersdatter til Asdal), var 1452 enke (DAA 1949,II,8ff.). - 3 børn: Sjette slægtled IV, nr. 38-40.
21 i. Dorte …
22 j. Hr. Ludvig Nielsen til Tange og Palsgård (Bjerre h.) ...
Sjette slægtled
III.
Hr. Anders Nielsen Stygges børn med Berete Eilersdatter Rønnow (se nr. 18):
33 a. Niels Styggesen Rosenkrantz …
34 b. Eiler Stygge til Hevringholm …
35 c. Erik Styggesen til Mattrup (Tyrsting h.) - hofsinde, 1482 stadfæstede m. sin hustru Kirsten Nielsdatter et gavebrev fra fru Else Jensdatter Frost til Dueholm kloster, 1486 og 1501 skulle han følge kongen til Norge, 1487 fik af fru Elsebe, Godske Barsebeks efterleverske, afkald på hendes part i Mattrup og Mattrup Gods, der var udlagt på søskendeskifte, 1490-1535 forlenet m. Tranholm, 1522 beseglede opsigelsesbrevet til kong Christiern 2. og 1523 som den ældste af væbnerne kong Frederik 1.s håndfæstning, † 1535. - G. før 1477 m. Kirsten Nielsdatter Skram til Mattrup og Frøslevgård på Mors (F.: Niels S. til Mattrup og Cecilie Jensdatter Frost (Bild)) (DAA 1916,473). - 2 døtre: Syvende slægtled V, nr. 79-80.
36 d. Timme Styggesen …
37 e. Anne Styggesdatter …
Syvende slægtled
V.
Erik Styggesens døtre med Kirsten Nielsdatter Skram (se nr. 35):
79 a. Berete - var enke 7. febr. 1536, var † 15. okt. 1537. - G.m. Hans Johansen Lindenov til Fovslet (F.: Johan Johansen L. til Fovslet og Margrethe Emmikesdatter Emmiksen), levede 1534, men var vist † 7. febr. 1536, da hustruen kvitterede Eiler Hardenberg for sin del i Tranholm, som hendes far havde haft i forlening (DAA 1902,278).
80 b. Karen til Mattrup (Tyrsting h.) ….
2
H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1916. Tre og tredivte Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), side 473 (Opslag 504).
Skram. †
…
II. Linien Skram
...
d. Niels Skram til Mattrup, solgte 1444 Gods i Møgeltønder Sogn til Ribe Kapitel (128), fik 1453 Mattrup udlagt paa Skifte med sin Broder Hr. Peder Skram efter deres Moder (129), stadfæstede 1470 sin Hustrus Gave til Mariager Kloster (130), levede endnu 1482 (131); g. m. Cecilie Jensdatter Frost (Bild), gav før 1468 i sit Testamente Sveimøllegaard og Aggersholmsgaard til Mariager Kloster for Sjælegave, dog skulde Klostret selv løse dem fra Børglum Kloster, der havde Gaardene i Pant (132) (g. (1) m. Anders Petz). Børn:
1) Henrik Skram til Mattrup ...
2) Kirsten til Mattrup, efter de Lindenov'ers Ahner skal hendes Moder have ført de Søblade Skinkel'ers Vaaben; g. før 1477 m. Erik Styggesen (Rosenkrantz), † 1535.
3
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Skram, Kirsten Nielsdatter (ca 1455 - 1477 -).
4
Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Rosenkrantz), Erik Stygge (ca 1455 - før 1535).
5
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 20 Skanderborg amt (1964), side 625-626.
Mattrup. Tord Mikkelsen af M. nævnes 1418, men var næppe ejer; gden tilhørte snarere hr. Christen Skram, g. m. Kirsten Jespersdatter Raasted, for 1429 skrives sønnen hr. Peder Skram til M., ligeledes hans bror Niels Skram 1444, og 1453 fik denne på skifte m. broderen efter deres mor M. udlagt. Han døde o. 1470, og hans datter Kirsten bragte gden til sin mand Erik Stygge (Rosenkrantz) († 1535), som 1487 af fru Elsebe Hartvigsdatter, Godske Barsebeks enke, fik afkald på hendes part i M. gd. og gods. Hans svigersøn, rigshofmester hr. Ejler Hardenberg († 1565) besad gden, derpå hans søn rigsråd Erik Hardenberg († 1604 uden sønner), dennes datter Kirsten Hardenberg († 1639), g. m. rigsråd Axel Brahe til Elved († 1616), hvis søn Tyge Brahe († 1640) senest 1629 havde overtaget gden (54 tdr. hartk.). Hans svigersøn Oluf Daa til Borreby mageskiftede den 1646 til sin søstersøn Corfitz Ulfeld til Bavelse († 1690), der havde store tab i svenskekrigene og 1660 måtte pantsætte M. til justitsråd Peder Pedersen Lerche († 1683). Denne lod 1679 sin søn Vincents Lerche til Rygd. indføre i gden, men indførselen overdroges 1684 til Henrik Nielsen Holst, Kbh., der 1680 havde erhvervet et pantebrev på M., som Corfitz Ulfeld 1675 havde givet dr. Math. Broberg. ...
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
6
lex.dk, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Slots- og Kulturstyrelsen: Mattrup, Tyrsting i Trap Danmark. Hentet 13. oktober 2023.
Bygningshistorie.
Mattrup har en historie, der rækker tilbage til middelalderen og nævnes første gang i en skriftlig kilde i 1388.
Skram-slægten opførte et stenhus på kanten af Mattrup Ådal. Christen Skram betænkes Mattrup i 1388, der i 1453 blev overtaget af hans søn Niels Skram, der giftede sig med Else Jensdatter. Deres datter Kirsten Skram giftede sig med Erik Styggesen Rosenkrantz og i 1480erne opførte de et nyt hus ovenpå stenhusets fundamenter. Resterne fra stenhuset kan endnu ses i Mattrups kældre i den nuværende hovedbygnings midterste fem fag, hvor der indgår rester fra den senmiddelalderlige bygning. De kraftige mure i hovedfløjen stammer antageligt fra Rosenkrantz og Skrams bygning og de hvælvede lofter under hovedfløjen er antageligt fra før 1500-tallet.
Datteren Karen Skram arvede Mattrup og giftede sig med Eiler Hardenberg, hvis søn Erik Hardenberg og hustruen, Anne Rønnow ombyggede Mattrup i renæssancestil, hvorfra de nuværende sandstensornamenter omkring hovedfløjens indgang stammer. Herefter kom Mattrup i slægterne Brahes, Daas og Ulfeldts eje. ...
7
Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 15 Thisted amt (1961), side 695-696.
Frøslevgård nævnes 1418, da det oplyses, at Jes Ovesen til Tødsøgård skrev sig til den, engang i 1300t. Ca. 1400 tilhørte den Tage Nielsen (Bild) og måske også hans broder Peder Nielsen. Brødrene var g. m. deres kusiner, søstrene Cecilie og Elisabeth Esgesdatter (Bild). Tage Nielsens søn Jens Tagesen skrev sig til F. 1416, og Peder Nielsens søn Jens Pedersen Frost 1419. Jens Tagesens moder Cecilie Esgesdatter overlevede imidlertid både sin mand og sin søn, og 1422 skødede hun sin andel i F. til Jens Pedersen Frost, som formodentlig derefter var eneejer af gården. Den gik i arv til hans datter Else, først g. m. Niels Kat og siden med Albert Skeel, og hendes søn af første ægteskab Jep Nielsen Kat, der skrev sig til F. 1453. Mul. har Nis Svenningsen (Vinter) haft en andel i gden; han skrev sig 1441 "aff F.". Albert Skeel skrev sig til gården 1455, men den arvedes derefter af Else Jensdatters søsterdatter Kirsten Nielsdatter Skram og hendes mand Erik Styggesen (Rosenkrantz) († 1535), som ejede gården 1482. If. en meget populær folkevise skal Erik Styggesen have bortført Kirsten Skram (se Danmarks gl. Folkeviser nr. 167, C. Molbech. Om de gl. da. Folkeviser, i Hist.-biogr. Saml. 47 anm. og V. S. Skeel. Optegnelser om familien Skeel. 1871. 44f.). Deres datter Berete Eriksdatter (Rosenkrantz) († ca. 1537) ægtede Hans Johansen Lindenov († ca. 1536), hvis søn Anders Lindenov († 1562) skrev sig til F. Med hans datter Kirsten Lindenov arvede Steen Bille til Vandås ca. 1/3 af F., som han 1574 mageskiftede til kronen. Resten af gården synes Anders Lindenovs arvinger at have solgt til Otte Huitfeldt, som i hvert fald ejede den 1579, og som allr. året før havde fået livsbrev på kronens part af F. Hans økonomi var dårlig, og hovedkreditoren Ove Lunge († 1601) omtales 1599 som ejer af 2/3 af gården, og året efter fik han ved mageskifte kronens tredjedel af F. Efter hans død arvedes den af sønnen rigsmarsk Jørgen Lunge († 1619) og af dennes datter Ide Lunge, g. m. Otte Skeel († 1644). …
Knud Prange arkivar, mag. art..