|
|
Jens Jensen Bechgaard [61]
(1760-1845) |
|
Jens Jensen Bechgaard [61]
- Født: Snejbjerg sg 1
- Døbt: 6 Jul. 1760, Snejbjerg kirke 1
- Død: 27 Mar. 1845, København i en alder af 84 år 2 3
- Begravet: 3 Apr. 1845 2 3
 Andre navne for Jens var Jens Bechgaard,4 Jens Jensen Beckgaard 5 og Jens Bekgaard.6
Dåbsnotater:
6. søndag efter Trinitatis.
Begivenheder i hans liv:
• Rejse: Faderen udsteder fripas, så Jens kan rejse til København, 12 Jul. 1778, Snejbjerg sg. 7
• (Stats)borgerskab, 10 Maj 1784, København. 8
• Beskæftigelse: Hosekræmmer, 1801, København. 4 Amager Torv matr. 5.
• Beskæftigelse: Forhen Hosekræmmer, lever af Formue, 1840, København. 6 Nye Torv, matr. 2, stuen.
• Beskæftigelse: Lever af sine midler, 1845, København. 9 Vester Kvarter, Nytorv 2, Stuen.
• Skifte: Efter Jens Jensen Bechgaard, 17 Apr. 1845, København. 10
|
Kilder
1
Kirkebog for Snejbjerg-Tjørring sogne (Arkivalieronline: Kirkebøger), 1750-1799 s.21.
Opslag 46. (Jens Jensen Bechgaard dåb).
2
V. Richter, 100 års Dødsfald i Danmark (1791-1890) (1907.), Bechgaard.
3
Ferdinand Schaumburg Müller, "Familie-Fortællinger" (1843.), S. 3-4.
Den eneste af min Familie paa Faders Side jeg har gjort mere end flygtigt Bekjendtskab med er en med min sal. Faders jævnaldrende Broder til min Faermoder, derendnu lever. Hans Navn er Jens Jensen Bechgaard. Han kom som Dreng til Kjøbenh., blev siden Hosekræmmer, og var som saadan bekjendt gjennem en Række af Aar for sit udmærkede Varelager, og sine bestemte Priser, hvilke han overholdt med en svær Muthed mod alle, som ville afprutte ham det Mindste. En Dame fortalte mig engang. at hun var kommen i hans Boutik for at indkjøbe nogle sager. Bechgaard nedtog efter hendes Requisition det Stykke, han var overbevist om, hun kunde være tjent med, og alle hendes Bønner uagtet var han ikke at bevæge til at nedtage flere Stykker til Udvalg. Da hun, der gjennem flere Aar havde handlet med ham, stolede paa hans Realitet, opgav hun Udvalget - men nu kom Prisen. Han opgav sin Pris - hun, der i sin Distraction glemte, hun var i Bechgaards Boutik, bød ham et Par Skillinger under - men gamle Jens Bechgaard tog nu uden
at forandre en Mine sit Tøj, rullede det sammen, og lagde det op paa dets sted, og sagde ganske koldsindigen: "Vil De have der til den Pris, saa maa De gaae til min Nabo, han snyder Kongen for Tolden." - og nu var han uagtet alle Overtalelser og Tilbud at ville betale, hvad han forlangte, ei at bringe til atter at fremtage Tøiet - og der blev ingen Handlen af dengang. Uagtet denne for en Kjøbmand i vore Tiders Øine synderlige Maade at handle paa, blev han dog en formuende, maaske endogsaa riig Mand. Han er forbleven ugift, og har været en sand og uegennyttig Ven og Hjælper for sin fattige Familie. - For en 10 Aar siden opgav han sin Handel, og privatiserer nu i Kjøbh. - Skønt blind og næsten stokdøv finder han sig godt i Alt, og var for et Par Aar siden, da jeg sidst besøgte ham, temmelig munter. Jens Bechgaard døde i Marts Maaned 1845 i Kjøbh. og blev begraven d. 3. April. Ved hans Kiste holdt jeg, skjønt uordineret, min første Liigtale.
4
Folketælling 1801 (Arkivalieronline: Folketællinger), Frimands kvarter 1. afd. s.8.
Opslag 10. (Jens Bechgaards husstand, Amager Torv matr. 5).
5
Peder Skautrup, Hørt og husket (Poul Kristensen, Herning, 1979.), s. 40-41.
(Bemærk: Referencenumre til Peter Skautrups slægtstavle er erstattet af egne ID'er).
Oldemor [Anne Kirstine Larsdatter, ID 320] var altså fra Pugdal i Vilbjerg, og kom hun til et åbenbart velsitueret hjem i Vester Hallundbæk, var hendes barndomshjem dog snarest endnu bedre økonomisk stillet. Vi kan slutte dette ud fra et skifte efter hendes faders død. Pugdal var fæstegods under Møltrup i Timring, og da hendes far, Lars Andersen [ID 53] døde 1789, skulle der jo foretages skifte (indført i Møltrup skifteprotokol). Lars Andersen efterlod sig enke og fire umyndige børn, og da enken, Dorthea Jensdatter [ID 52], var i omstændigheder, kunne der jo nok - efter dødsfaldet 6/11 og den samtidige forseglingsforretning - på 30.-dagen 5/12 1789 foretages en registrering af stervboet, men et endeligt skifte måtte udsættes, til fødselen var overstået. Tre uger efter at Dorthea havde født en datter, navngivet Karen, foretages da 5/6 1790 et endeligt skifte, ifølge hvilket Dorthea fortsætter fæstemålet og - med tilslutning fra lavværge og børnenes formynder og tilsynsværge - deler boet med børnene på behørig vis. Det fremgår af registreringen af den tolængede gård (på 46 fag "uden nogen Brystfældighed") og dens indbo (note: Skifteforretningen trykt i Et Hardsysselmål. I. 53 ff.) og redskaber og besætning, at hjemmet var efter forholdene velsitueret, men tillige, at Lars Andersen må have været en fremmed tilflytter ("da ingen er til paa fæderne side som værgemaal for disse Børn kunde antage"), hvorfor Dortheas fader, Jens Christensen (Smed) [ID 5] fra Bækgård i Snejbjerg by og hendes svoger, Christen Møller fra Sandgård i Avlum bliver henholdsvis værge og formynder for børnene.
Lars Andersens slægtsforhold ligger således i det dunkle, måske er han kommet til egnen med sin første kone, hvis navn vi ikke kender. Tipoldemor Dorthea, hans anden kone, var som nævnt datter af Jens Christensen Smed fra Bækgård i Snejbjerg. Hun var født 1749, gift ca. 1769 og fik med Lars i alt 7 børn, hvoraf de 3 døde som små. Hun gifter sig igen (1791) med ungkarl Christen Sørensen [ID 54] fra Ølgod (1763-1833) og dør 81 år gammel i Pugdal 3/4 1830. Og med tiptipoldefaderen Jens Christensen (Smed) i Bækgård må vi slutte den slægtsgren. - Gamle Dorthe fortalte, at en bror til Dorthea (hendes mormor, efter hvem hun vel var opkaldt) "Jens Bækgaard - han var så rig, at hans Penge blev vejet ud til Slægtningerne, - han var Købmand i København". Måske kan der være lidt om snakken. Hosekræmmere fra Hammerum herred søgte jo i stort antal til København. Blandt de hosekræmmere, som i tiden 1700 - 1799 løste borgerskab i hovedstaden, er der tre med navnet Bækgaard, og en af disse er Jens Jensen Beckgaard [ID 61], der løser borgerskab 10/5 1784. Måske er det ham, Dorthe har hørt om. Rigdommen kan jo let være vokset med afstanden!.
6
Folketælling 1840 (Arkivalieronline: Folketællinger), Kbh Vester Kvarter I s.3.
Opslag 6. (Jens Bekgaards husstand, Nye Torv matr. 2, stuen).
7
Dokument, Fripas til Jens Jensen Bechgaard.
Nærværende min Søn Jens Jensen Bechgaard af Sneibierg Bye og Sogn tillades herved at reise til Kiøbenhavn for at besøge sin der værende Broder og Slægtninger, og om Beleilighed maatte falde til nogen Tieneste, tillades ham paa et Aaards Tid at forblive, da han imidlertid tilmelder mig, hvor hand sig opholder, paa det, at han naar maatte forlanges, kand indfinde sig hos mig igien til min og lægets Tieneste. Thi er alle ydmygste begierendes, at alle fore kommende ville behage at lade ham paa denne sin Reise frem og tilbage fri og ubehindret pasere.
Til Stadfæstelse under min Haand og Zigenete
Sneibierg d 12te Julli 1778.
Jens Christensen Bechgaard
Selveier.
Ovenstående er citeret fra Gunner Schaumburg-Müller: "Slægtsbog for Pastor Ferdinand Schaumburg Müller og Hustru Actonia Hass" s. 28.
Supplerende tekst fra samme kilde:
Fra Jens Christensen Bechgaard foreligger et håndskrevet fripas fra 1778 for sønnen Jens. Det var jo i stavnsbåndets tid, hvor ingen mand måtte forlade sin egn uden tilladelse. Disse pas kunne udstedes af myndighederne, af herremændene eller af en fribonde (selvejer). Imidlertid var retten for fribønder til at udstede fripas ophævet i 1774, så det var nok en tilsnigelse af Jens Christensen at udstede et sådant til sin søn. Det har sikkert både far og søn været klar over, for Jens har sørget for at få passet påtegnet (fornyet) hvert år hos myndighederne i København, der har taget passet for gode varer.
8
Dokument, Bevilling af borgerskab i Kbh. til Jens Jensen Bechgaard.
OBER-PRÆSIDENT,
BORGMESTERE
og RAAD, udi den Kongelige Residencestad Kiöbenhavn, Giöre vitterligt:
At Aar 1784 den 10 Maji er for os her udi Raadstuen fremkommen Jens Jensen Bechgaard föd i Jylland, som for Hose-Kræmmer blev indtegnet; Og efter at han sin Eed om Huldskab, Lydighed og anden Pligt, som han Hans Kongelige Majestet, vores Allernaadigste Arve-Konge og Herre, det ganske Kongelige Arve-Huus, denne Stads Magistrat og sine Medborgere var skyldig at beviise, havde aflagt, er han for een denne Stads Borger bleven antagen, saa at han sin Næring og Biering med lige Privilegier og Friheder som andre hans Medborgere, Hose-Kræmmere her i Staden, kan föge og nyde.
Dets til Bekræftelse under Stadens Segl og Raadstue-Skriverens Haand.
Datum Kiöbenhavns Raadstue ut supra.
9
Folketælling 1845 (Arkivalieronline: Folketællinger), Kbh, Vester Kvarter I, s.3.
Opslag 5. (Jens Bechgaards husstand, Vester Kvarter, Nytorv 2, Stuen).
10
Skifteprotokol, Skifte efter Jens Jensen Bechgaard.
