Kong Henrik I Fuglefænger af Tyskland [4670]

Kong Henrik I Fuglefænger af Tyskland [4670]
(Omkr 876-936)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Hatheburg af Merseburg [6605]

Thankmar af Tyskland [6607]

2. Mathilde af Ringelheim [4671]

Kong Otto I den Store af Tyskland [6608]
Gerberga af Tyskland [6609]
Hertug Henrik I af Bayern [6610]
Hedwig af Sachsen [4585]+
Ærkebiskop Bruno af Køln [6611]

Kong Henrik I Fuglefænger af Tyskland [4670] ² ⁴ ⁵

Født: Omkr 876 ²
Ægteskab (1): Hatheburg af Merseburg [6605] i 906 ¹ ²
Ægteskab (2): Mathilde af Ringelheim [4671] i 909 i Wallhausen, Sachsen-Anhalt, Tyskland ² ³
Død: 2 Jul. 936, Memleben, Kaiserpfalz, Sachsen-Anhalt, Tyskland about age 60 ²
Begravet: Stiftskirche St. Servatius, Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland ² ⁶

Notater:

Claus' tip-30-oldefar. Ullas tip-31-oldefar.

Illustrationen øverst af Henrik Fuglefænger er public domain fra Wikimedia.

Den Store Danske:
Henrik 1. Fuglefænger, Heinrich, ca. 875-2.7.936, hertug i Sachsen fra 912 og tysk konge fra 919. Henrik kunne i samarbejde med de andre hertuger skabe en indre stabilitet i sit rige, hvilket gjorde ham i stand til at føre en magtfuld udenrigspolitik. Således blev Lothringen og Brandenburg indlemmet i riget, og han besejrede slaverne og ungarerne samt den danske konge Gnupa.

Henrik anses for at være den første tyske konge og stamfader til det sachsiske dynasti, der virkede som tysk-romerske kejsere 962-1024, idet hans rige udelt overgik til sønnen Otto 1. den Store. ⁷

Begivenheder i hans liv:

1. Titel: Han blev valgt som konge over Tyskland, 6 Maj 919, Fritzlar, Hessen, Tyskland. ²

Henrik blev gift med Hatheburg af Merseburg [6605] [MRIN: 2394], datter af Eberwin af Merseburg [6606] og Ukendt, i 906.¹ ² (Hatheburg af Merseburg [6605] blev født ansl 876 ⁸ og døde efter 909 ⁸.)

Begivenheder i deres ægteskab:

1. Skilsmisse: Dette var Hatheburgs 2. ægteskab. Som enke efter sin første mand var hun blevet nonne. Dette gav måske anledning til skandale ved giftermålet med Henrik og var årsag til skilsmissen, 909. ¹

Henrik blev derefter gift med Mathilde af Ringelheim [4671] [MRIN: 1820] i 909 i Wallhausen, Sachsen-Anhalt, Tyskland.² ³ (Mathilde af Ringelheim [4671] blev født omkring 896,³ døde den 14 Mar. 968 i Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland ³ og blev begravet i Stiftskirche St. Servatius, Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland ³.)

4 Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave (Kjøbenhavn. A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. Trykt hos J. H. Schultz A/S. MCMXV -- MCMXXX. Digital udgave ved Project Runeberg), Bind XI side 255: Henrik I.
Henrik I, tysk Konge (919-36), Stifter af det sachsiske Hus, f. c. 876, d. 2. Juli 936, blev 912 efter sin Fader Otto's Død Hertug i Sachsen. Kejser Konrad I forsøgte uden Held at fratage ham hans Land, men udsaa ikke desto mindre paa sit Dødsleje H. til sin Efterfølger, og 919 valgtes han til tysk Konge af de to vigtigste Stammer, Frankerne og Sachserne; 920 og 921 anerkendtes han af Schwaben og Bayern. Konrad havde været ganske afhængig af Kirken, og hele hans Regering var ganske optaget af Kampe med Stammehertugerne; H. derimod afslog endogsaa at lade sig krone og godkendte fuldstændig Hertugernes Magtstilling. Han stod mellem dem som en Slags "første mellem Ligemænd", og hans Magt naaede i Grunden ikke langt ud over hans Hertugdømme. Dette styrede han imidlertid med stor Dygtighed. Ved at betale en aarlig Tribut til Magyarerne, der idelig hærgede Landet, opnaaede han en niaarig Stilstand, som han brugte til at uddanne et Rytteri, hvad Sachserne hidindtil havde manglet, og til efter eng. Mønster at anlægge en Række faste Borge, i hvilke Befolkningen kunde søge Tilflugt. Sine Mænd øvede han i Mellemtiden ved Kampe mod Slaverne. Han erobrede saaledes (927-28) Brennabor (Brandenburg), Hovedstaden i Hevellernes Land, og gjorde Böhmens Hertug skatskyldig til Riget. Da han derpaa nægtede at betale Skatten, faldt Magyarerne vel atter ind i Sachsen, men led et stort Nederlag ved Riade (933). Aaret efter kæmpede han med den danske Kong Gnupa i Slesvig og tvang ham til at lade sig døbe. Ved alle disse Sejre var hans Magt steget betydelig, og han tænkte alt paa at drage til Rom og saaledes at optage de ældre Kejseres Politik, da han døde af et Slagtilfælde. Sønnen Otto af hans andet Ægteskab med den westfalske Grevedatter Mathilde fulgte ham paa Tronen. (Litt.: Giesebrecht, „Geschichte d. deutschen Kaiserzeit", I [5. Udg. Braunschweig 1881]; Waitz, „Jahrbücher d. deutschen Reichs unter H. I" [3. Udg. Leipzig 1885]).
M. M..

Kong Henrik I Fuglefænger af Tyskland [4670] 2 4 5

Kilder

Kong Henrik I Fuglefænger af Tyskland [4670] ² ⁴ ⁵