|
|
Hertug Hugo den Store af frankerne [4584]
(Omkr 898-956) |
|
Hertug Hugo den Store af frankerne [4584] 1 5 6
- Født: Omkr 898 1
- Ægteskab (1): Judith af Maine [6600] omkring 914 1 2
- Ægteskab (2): Eadhild af Wessex [4666] omkring 926 1 3
- Ægteskab (3): Hedwig af Sachsen [4585] i 937 1 4
- Død: 16 Jun. 956, Dourdan, Île-de-France, Frankrig about age 58 1
- Begravet: Basilikaen i Saint Denis, Île-de-France, Frankrig 1
Notater:
Claus' tip-29-oldefar. Ullas tip-30-oldefar.
Illustrationen af Hugo den Store øverst på siden er public domain fra Wikimedia.
Den Store Danske:
Hugo den Store, Hugo den Hvide, Hugues le Grand, Hugues le Blanc, d. 16.6.956, frankernes hertug, greve af Paris. Ved faderen kong Robert 1.s død i 923 arvede Hugo så store godsmængder i området mellem Seinen og Loires nedre løb (Île-de-France), at han blev den mægtigste mand i det lensopløste Frankrig.
Ved svogeren kong Raouls død i 936 fik han valgt den unge karolinger Ludvig 4. til konge, men denne gjorde snart oprør mod sin mægtige formynder, hvorpå hertugen i 937 indgik alliance med den tyske kong Otto 1. og ægtede hans søster Hedwig, med hvem han blev far til Hugo 1. Capet.
I 940 erobrede Hugo den Store Reims, og 945 fængslede han kongen, som måtte aflevere sin vigtigste fæstning, Laon. Begge erobringer gik efter få år atter tabt for Hugo, som til gengæld fik stor magt i Burgund og Aquitaine.
Hovedkilden til disse begivenheder er kronikøren Flodoard fra Reims (oversat til dansk 1987). 7
Hugo blev gift med Judith af Maine [6600] [MRIN: 2390], datter af Grev Roger af Maine [6601] og Rothild [6029], omkring 914.1 2 (Judith af Maine [6600] blev født før 900 2 og døde i 925 2.)
Hugo blev derefter gift med Eadhild af Wessex [4666] [MRIN: 1818], datter af Kong Edvard den Ældre af Wessex [6251] og Ælflæd [4667], omkring 926.1 3 (Eadhild af Wessex [4666] døde i 937 3.)
Hugo blev derefter gift med Hedwig af Sachsen [4585] [MRIN: 1769], datter af Kong Heinrich I. Fuglefænger af Tyskland [4670] og Mathilde af Ringelheim [4671], i 937.1 4 (Hedwig af Sachsen [4585] blev født omkring 922 4 og døde ansl 960 4.)
|
Kilder
1
Charles Cawley, Medieval Lands: FRANCE, Capetian Kings (Udgivet af Foundation for Medieval Genealogy), Chapter 1.B. DUCS des FRANCS 936-987: HUGUES "le Grand".
2
Charles Cawley, Medieval Lands: MAINE (Udgivet af Foundation for Medieval Genealogy), Chapter 1. A. COMTES du MAINE: ii) [JUDITH] du Maine.
3
Charles Cawley, Medieval Lands: ENGLAND, ANGLO-SAXON & DANISH KINGS (Udgivet af Foundation for Medieval Genealogy), Chapter 8. H. KINGS of WESSEX 802-944, KINGS of ENGLAND 944-1066: 10. EADHILD.
4
Charles Cawley, Medieval Lands: GERMANY, KINGS & EMPERORS (Udgivet af Foundation for Medieval Genealogy), Chap.3. 918-1024, SAXON DYN.: 5. HEDWIG.
5
Wikipedia, Hugh the Great.
6
Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave (Kjøbenhavn. A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. Trykt hos J. H. Schultz A/S. MCMXV -- MCMXXX. Digital udgave ved Project Runeberg), Bind XI side 836-837: Hugo den Store.
Hugo den Store, Hertug af Ile de France, Søn af Robert, Hertug af Ile de France. Robert havde i Kamp med Karl den Enfoldige vundet Kongenavnet 922, men var Aaret efter faldet i Slaget ved Soissons. Hans Parti sejrede imidlertid, og medens hans Svigersøn Rudolf af Burgund blev Konge, tilfaldt Hertugdømmet France, der omfattede store Strækninger i Egnen ved Paris, Robert's Søn H. d. S. Ved Rudolf's Død 936 var H. d. S. Frankrigs mægtigste Mand, men han ønskede ikke selv at bære Kongekronen. Han foretrak at hjemkalde fra England en karolingisk Kongeætling, en Søn af Karl den Enfoldige, der blev Konge under Navnet Ludvig IV. H. d. S. havde ventet med Lethed at kunne lede denne, men Kongen var ikke til Sinds at finde sig deri. Han maatte overgive H. d. S. Hertugdømmet Burgund, men allierede sig derpaa med en Del Vasaller, hvis Misundelse mod H. d. S. vaktes derved. Denne brugte imidlertid nu Magt, fangede Ludvig, holdt ham i Fangenskab et Aar og gav ham kun fri paa den Betingelse, at han afstod sin eneste sikre Besiddelse Laon. Kongen søgte derpaa den tyske Kejser Otto den Store's Hjælp, men dette medførte kun, at H. d. S.'s Parti fik en vis national Karakter; H. beholdt Overhaand, og det viste sig mere og mere, at Frankrigs Tyngdepunkt laa i de Egne omkr. Paris, hvor H. d. S.'s Slægt raadede. 954 døde Ludvig IV, og det stod nu i H. d. S.'s Magt at tage Kongekronen. Han gjorde det dog ikke, men overlod den til Ludvig's Søn Lothar. 2 Aar efter døde han selv 956. (Litt.: Barthélemy, Les origines de la maison de France [i Revue des questions historiques, XIII. Bd 1870]; Lot, Les derniers Carolingiens [Paris 1891]; Kalckstein, „Geschichte des französischen Königthums unter den ersten Capetingern" [I. Bd, Leipzig 1877]).
P. M..
7
lex.dk, Bjørn, Hans: Hugo den Store i Den Store Danske. Hentet 26. februar 2023.