Ebbe Skjalmsen Hvide [3430] (Omkr 1080-1151)

Ragnhild [4364] (Før 1110-Omkr 1161)

Sune Ebbesen Hvide til Knardrup [3695] (Omkr 1120-1186)

Cecilie [3696] (Før 1125-Efter 1167)

Jacob Sunesen Hvide af Møn [4389] (Omkr 1165-1246)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Estrid [4390] Biskop Peder Jacobsen Hvide af Roskilde [6885] Johannes Jacobsen Hvide [6862]+ Grevinde Ingerd Jacobsdatter Hvide af Regenstein [6886] Jacob Sunesen Hvide af Møn [4389] 1 Født: Omkr 1165 1 Ægteskab (1): Estrid [4390] 1 Død: 19 Maj 1246 i en alder omkring 81 år 1    Et andet navn for Jacob var Jacob Sunesen (Hvide) af Møn.   Notater: Ullas tip-21-oldefar. Dansk Biografisk Leksikon: Jacob Sunesen, d. 17.5.1246, godsejer. S., der var den næstyngste af de berømte Sunesønner, indtog i Valdemar Sejrs tid en fyrstelig stilling på Møn hvor han havde gods, men tillige vistnok var kongelig lensmand ("Hr. Jacob af Møn"); for øvrigt ejede han gods bl.a. ved Roskilde og Holbæk og i Nordsjælland og stod i en årrække som Danmarks mægtigste og fornemste stormand; hvor han har været vidne til retshandeler nævnes han foran de andre adelsmænd, og ved Valdemars helgebrudsforordning for fynboerne (1228) anføres han som eneste læge vidne. Han fulgte sin bror Ebbe på Sverigetoget, men undslap fra nederlaget ved Lena (1208); ligeledes har han været med på Valdemars forskellige krigstog, og hans nøje forhold til Hamburgkirken kunne tyde på at han en tid har været kongens høvedsmand i de erobrede lande ved Elben. Mest fremtrædende er han dog ved underhandlingerne om kong Valdemars løsladelse, og det synes som om han efter Albert af Orlamündes tilfangetagelse (jan. 1225) har været den ledende mand i Danmark. Ved overenskomsten med grev Henrik af Schwerin nov. 1225 måtte han være borgen for udbetalingen af løsesummens anden del og for Rendsborgs overgivelse til grev Adolf IV af Holsten, og ved det endelige forlig med schwerinerne (1230) var han den der skulle modtage kongesønnerne Erik og Abel når de udløstes, og han stod forrest blandt de danske forlovere for overenskomsten. Som sine brødre var han meget kirkeligsindet. Sorø kloster gav han gods på Sjælland og Møn, og ved Roskilde domkirke oprettede han en ny præbende, ligesom han skænkede kirken Auderød i Nordsjælland. Endvidere stod han i nøje forbindelse med katedralkirken i Hamburg: han lod sig optage i kannikernes broderskab og gav dekanen Bertold penge for at afskrive bøger til kapitlet, deriblandt broderens Hexaëmeron, hvorfor Bertold indstiftede årtider for ham og to af hans sønner. S. overlevede såvel sine brødre som også sine sønner - kammermesteren Andreas Jacobsen døde allerede 1223, biskop Peder Jacobsen af Roskilde 1225 og Johannes Jacobsen 1240 - og han blev vidne til rigets nedgang under Erik Plovpenning og det skæbnesvangre brud mellem hans egen æt og kongen. Han og biskop Gunner af Viborg stod da ene tilbage som levende minder om Valdemarstidens svundne storhed. Familie Forældre: Sune Ebbesen (død 1186) og Cæcilia. Gift Estrid, død 1246. - Bror til Anders S., Ebbe S., Johannes S. og Peder S. Ikonografi Mindesten ved Rødkilde højskole. Bibliografi Liber daticus Roskildensis. udg. Alfr. Otto, 1933. - Frede Bojsen: J. S. af Møn, 1902. J. O. Arhnung: Roskilde domkapitels hist. I, 1937. Tage E. Christiansen i Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen, 1966 77-112. Samme i Det skabende menneske, tilegnet P. V. Glob I, 1981 143-57. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971. 2 Jacob blev gift med Estrid [4390] [MRIN: 1671].1 (Estrid [4390] blev født ansl 1175 og døde i 1246 2.)

1 Lars Bisgaard og Mogens Kragsig Jensen, Danmarks Adels Aarbog 2009-2011. Nioghalvfemsindstyvende årgang. (Udgivet af Dansk Adelsforening. Syddansk Universitetsforlag. 2012. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s. 579-582 (opslag 563-565), s. 583-585 (opslag 566-568), 586-587 (opslag 569-570).
Skjalm Hvides efterslægt
…
II
Ebbe-linjen
(se Stamrækken nr. 4)
…
Andet (tredje) slægtled
Ebbe Skjalmsens børn (se nr. 1):
2. Fin …
3. Gyde ...
4. Sune, † 1186. Begravet i Sorø ved sin kones side. Skyldte ved sin død fætteren Absalon (se denne) 130 mark sølv. - Skænkede med en "vis Torben" særjord i Asserbo (Tibirke S., Holbo H.) til Sorø Kloster. Besad formentlig en part i Haverup Ore (Pedersborg s., Alsted H.), som alle hans børn ejede en part af. Besad formentlig også gods i Bjernede (Bjernede S., Alsted H.), hvor han rejste den nuværende kirke. Testamenterede senest 1177 Sorø Kloster sin halve hovedlod. Ved hans død modtog Sorø som en del af denne jord til 11 mark guld minus 2 øre i Ejby (Ejby S., Ramsø H.), jord til 6 øre guld i Salby (Ejby S.), til 12 mark guld i Ølse (Ølsemagle S., Ramsø H.), en fjerding guld i Køge (Ramsø H.), 2 mark guld i Halseby (Tårnborg S., Slagelse H.), 1 mark guld i Ørløse (Tikøb S., Lynge-Kronborg H.), 6 mark guld og 2 øre i Atterup (Øster Egede S., Fakse H.) (note: Der er mange lokaliteter på Sjælland der hedder Atterup, her er valgt den mest sandsynlige, set i lyset af den øvrige godsgaves lokalisering), 1 mark guld i Vedde (Munke Bjergby S., Alsted H.), 5 øre guld i Stenløse (Stenløse S., Ølstykke H.). Resten af de testamentariske forpligtelser udredtes af hans børn. Beregninger ud fra de samlede godsoverdragelser, der set i forhold til antallet af børn ifølge loven højst måtte udgøre 1/14 af hans samlede formue, fører til vekslende resultater, men lavt sat 300 til 500 bol, en enorm godsmængde (note: Sune Ebbesens godsmængde diskuteres bl.a. i Tage E. Christiansen 1981 og Erik Ulsig 2000, der mere hælder til omkring 200 bol …). - Vidne for kong Valdemar I den Store 1158/60 og 1176, begge gange i.f.m. Esrum Kloster. Sattes 1158/60 ved endnu en kongelig gave til Esrum med Absalon til at skifte skoven Villingehoved. Fætteren Absalon besad et sølvbæger skænket ham af Sune. Byggede den nuværende Bjernede Kirke og satte et endnu eksisterende epitafie på kirken, hvori det angives, at Sune som den første har bygget en stenkirke dette sted. Af Abbed Vilhelm af Æbelholt i 1180'erne omtalt som "En mand af indsigt, mægtig i virke og tale". Er efter alt at dømme den Sune, Saxo omtaler i.f.m. borgerkrigen og kong Valdemar I's regering, slægtskabet med Absalon angives et sted, en familiære tilknytning til Valdemar et andet sted, men ikke patronymiet. Saxos fremstilling: Forlod 1154 i Odense Sven Grates følge. Indtrådte omkring 1159 i kong Valdemar I's nærmeste råd. Deltog i 3. vendertog 1160/61. Ledsagede 1162 Valdemar på dennes møde med kejser Frederik Barbarossa ved Dijon. I 1169 med på 11. vendertog ved erobringen af Arkona. Nedrev her sammen med Absalon Svantevits tempel og statue. Deltog 1170 på 12. vendertog, nedlagde her egenhændigt nogle af fjenderne. Deltog 1171 på 13. vendertog og blev her med bl.a. Absalon tilbage med bevogtningsopgaver. Deltog 1172 på 15. vendertog, forhandlede sig her med Gunzelin af Schwerin til fred med nordtyskerne. Saxo nævner endvidere Sune 1176 i.f.m. den første anklage mod Magnus Eriksen for landsforræderi. Foruden Saxo nævner Ældre Sjællandske krønike i.f.m. det skånske oprør 1179/80 Sune som en af dem, der uden at være skåning havde fået et kongeligt ombud i landsdelen og som skåningerne krævede fjernet. Ifølge Saxo til stede ved Valdemars dødsleje 1182 og derefter deltager i kredsen om kong Knud VI. - En Cecilie, der i Egerton-Psalteret benævnes "Sunes kone", er formodentlig Sune Ebbesens ægtefælle. - 8 børn: Tredje (fjerde) slægtled II, nr. 11-18.
5. Toke ...

Tredje (fjerde) slægtled
II
Sune Ebbesens børn med Cecilie (se nr. 4)
11. Andreas af Lund …
12. Peder af Roskilde …
13. Johannes …
14. Torben …
15. Lars …
16. Jacob, † 19. maj 1246, formentlig mindst 80 år gammel. - Testamenterede gård i Avedøre (Glostrup S., Smørum H.) på 2 bol til Roskildekirken. Skænkede desuden Roskilde hele Osted (Osted S., Voldborg H.) til oprettelse af præbende. Skænkede Sorø Kloster gods i Tolstorp (Keldby S., Mønbo H.), gods i Merløse (Merløse S., Merløse H.) og en gård i Estrup (Allindemagle S., Ringsted H.). Overlod desuden klostret sin lod i Haverup Ore (Pedersborg s, Alsted H.), omkring 1200. Ejede jord i Allerød (Blovstrød S., Lynge-Kronborg H.) og en tredjedel af Lynge Ore (Lynge S., Lynge-Frederiksborg H.) (note: Jorden i Allerød og Lynge Ore ejedes senere af Jakobs sønnedatter Cecilie Johannedatter. Sønnen Peder blev biskop omkring 1217. Hvis Peder var mindst de lovpligtige 30 år da, må Jakob være født senest omkring 1165 og være blevet godt 80 …). - Indtog en fremtrædende position i forhandlingerne om kong Valdemar II Sejrs løsladelse 1224-25, ofte karakteriseret som den ledende heri. Både garant og gidsel ifølge udkastet til aftale 1225 (17. nov.). 1230 kautionist for løsesummen for kongens sønner. Eneste verdslige vidne på helligbrøde-forordningen for Fyn, givet i Vordingborg 1228, vidne i Ribe på Valdemar den Unges medgift 1229 og ved dennes udaterede Esrumgave. Nævnt 1232. Vidne 1241 i Roskilde for Otto af Braunschweig. Havde gæld ved sin død. Nævnt i Hamburg-nekrologiet som en "broder", dvs. optaget i kapitlet her. Støttede samme kapitel med midler til afskrivning af bøger. Segl med tre bjælker. - Gift med Estrid. (F: Elisif) - Tillægges ofte sønnen Andreas, nemlig den Andreas Jakobsen, kammermester hos kong Valdemar II Sejr, der døde 1223 eller -24. Antagelsen bygger alene på kammermesterens efternavn. - 3 børn: Fjerde (femte) slægtled III, nr. 22-24.
17. Margrethe …
18. Ebbe …

Fjerde (femte) slægtled
III
Jakob Sunesens børn (se nr. 16)
22. Peder af Roskilde …
23. Johannes, † 10. febr. 1240. - Samme år skænkede faderen Sorø Kloster gods til hans minde. Begravet i Sorø. - Skænkede Hamborg penge til at afskrive bøger, nævnt flere gange i Hamburg-nekrologiet. 1232 med en række slægtninge med til at godkende Johannes Ebbesens gave til Æbelholt Kloster. - Antagelig gift med Adelheid af Ratzeburg, der også var gift med Ludvig af Ravensberg og mor til Otto af Ravensberg. Ægteskabet med Adelheid kan alene ses af, at Johannes' søn Johannes i en enkelt kilde kaldes bror til Otto af Ravensberg (note: Ulsig 1968, s. 60 argumenterer overbevisende for ægteskabet med Adelheid.). - 2 børn: Femte (sjette) slægtled III, nr. 45-46.
24. Grevinde Ingerd af Regenstein ….

2 lex.dk, Christensen, C. A.: Jacob Sunesen i Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 2. januar 2024.