Julius Andreas Bechgaard [40]

Julius Andreas Bechgaard [40]
(1843-1917)

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Mathilde Theodora Wandler [267]

Marie Mathilde Bechgaard [2822]

2. Dora Christopha Petersen [268]

Julius Andreas Bechgaard [40] ³

Født: 22 dec. 1843, København ¹ ⁴
Dåb: 17 apr. 1844, Helligåndskirken, Kbh ⁵
Ægteskab (1): Mathilde Theodora Wandler [267] den 27 aug. 1875 i Holmens kirke ¹
Ægteskab (2): Dora Christopha Petersen [268] den 20 nov. 1884 i København ²
Død: 4 mar. 1917, Frederiksberg i en alder af 73 år ⁴ ⁶
Bisat: Bispebjerg kirkegård ⁴ ⁶ ⁷

punkttegn Et andet navn for Julius var Julius Bechgaard.⁴

punkttegn Notater:

Komponisten Julius Bechgaard har lagt navn til Bechgaardsvej i Vinding ved Vejle, Bechgaardsgade i København og Julius Bechgaards Vej i Aarhus.

punkttegn Begivenheder i hans liv:

• Alt. fødsel, 19 dec. 1843, København. ⁵

• Bopæl, 1845, København. ⁸ Sankt Peders Stræde No. 102, Anden Sal, F1, Nørre Kvarter, København (Staden), Københavns amt. Opført som "plejebarn".

• Bopæl, 1850, København. ⁹ Vester Kvarter II, Stormgade 200, 1ste sal.

• Uddannelse: Konservatoriet, 1859-1861, Leipzig. ¹⁰

• Beskæftigelse: Komponist. ¹¹ ¹²

• Stipendium: Det Anckerske Legats rejsestipendier, 1872. ¹³

• Rejse: Studierejse, 1872-1873, Tyskland og Italien. ¹⁰

• Beskæftigelse: Musiker, 1880, København. ¹⁴ St. Kongensgade 63, 3. Bor alene (m. en tjenestepige).

• Beskæftigelse: Musiker, 1885, København. ¹⁵ Nansensgade 46.

• Udnævnelse: Professor, 1894. ¹⁶

• Bopæl, 1917, København. ⁶ Steen Blichersvej 1.

Julius blev gift med Mathilde Theodora Wandler [267] [MRIN: 92], datter af Carl Theodor Wandler [300] og Marie von Gähler [301], den 27 aug. 1875 i Holmens kirke.¹ (Mathilde Theodora Wandler [267] blev født den 16 aug. 1853 i Vor Frue sg, Kbh. ¹⁷, dåb den 23 okt. 1853 i Vor Frue kirke, Kbh,¹⁷ døde den 22 jun. 1928 i København ¹⁸ ¹⁹ og blev begravet den 28 jun. 1928 i Garnisons Kirkegård ¹⁸ ¹⁹.)

punkttegn Begivenheder i deres ægteskab:

• Bopæl, 1875, København. ¹ Cort Adelersgade 3.

• Skilsmisse, 1883. ⁴ ²⁰

Julius blev derefter gift med Dora Christopha Petersen [268] [MRIN: 93], datter af Carl Valdemar Petersen [302] og Christa Gräbert [303], den 20 nov. 1884 i København.² (Dora Christopha Petersen [268] blev født den 5 nov. 1859 i Trin., København ⁴ og døde den 16 apr. 1930 i Københavns Amts Sygehus, Gentofte ⁴ ²¹.)

punkttegn Begivenheder i deres ægteskab:

• Bopæl, 1885, København. ¹⁵ Nansensgade 46.

punkttegn Ægteskabsnotater:

Vielsen fandt sted i brudens hjem, Griffenfeldsgade 4.

1 Kirkebog for Holmens sogn (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1867-1877 s.251.
Opslag 254. (Julius Andreas Bechgaard & Mathilde Theodora Wandler viet).

2 Kirkebog for København Skt. Johannes sogn (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1880-1885 s.327.
Copulerede
1884
Fraskilt Musiker Julius Andreas Bechgaard, 41, Vendersgade 16.
Dora Christopha Petersen, 25. Griffenfeldsg.4.1.
Forlovere:
- Carl Valdemar Petersen, fhv. Dampmøller, Griffenfeldsgade 4.1.
- Hans Laurits Fritz Carl Andreas Rasmussen, Læge, Kommunehosp.
20de Novbr 1884
i Bruden Hjem i Følge Kgl. Bev. af 10/10 84.
Skilsmissebrev med Tilladelse for Manden til at indgaa nyt Ægteskab af 20/6 83. Bruden har løst Sognebaand til Pastor Larsen.
Opslag 328. (Julius Andreas Bechgaard & Dora Christopha Petersen viet).

5 Kirkebog for København Helligånd sogn (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1842-1847 s.57.
Opslag 31. (Julius Andreas Bechgaard dåb).

8 Folketælling 1845 (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Folketællinger), Kbh Nørre kvarter I, s.229.
Opslag ? (Siden mangler i Arkivalieronline. Se i stedet Dansk Demografisk Database.
(Julie Lunds husstand, Sankt Peders Stræde No. 102, Anden Sal).

9 Folketælling 1850 (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Folketællinger), Kbh Vester Kvarter II, Stormgade s.189.
Opslag 28. (Julie Petrine Wilhelmine Lunds husstand, Stormgade 200, Kbh).

11 Lademann (Leksikon, Lademann Forlagsaktieselskab 1982), Bind 2 side 145.
Bechgaard, Julius (1843-1917): dansk komponist. Operaen Frode (Det kgl. teater 1983; Leipzig 1894), anden scene-, orkester- og klavermusik samt over 200 sange.

12 Ejnar Jacobsen og Vagn Kappel, Musikkens Mestre II - Danske Komponister (Jul. Gjellerups forlag, København 1947), s. 362-365.
JULIUS BECHGAARD
(1843-1917)

Det kgl. Teaters Forsømmelighed og Ligegyldighed over for dansk Tonekunst vil altid være en af de mørkeste Pletter i vor nationale Musiks Historie. Det er blevet en Talemaade, at danske Komponister ikke ejer naturlige Anlæg for at skrive dramatisk Musik. Forholder det sig nu virkelig saadan? - Af Klassikerne kunde dog Kuhlau og Hartmann gøre sig særdeles godt gældende paa Teatret, Weyse og Gade ganske vist mindre godt, men senere var Lange-Müller Teatret en sikker Mand til at fremtrylle røde Lygter, og August Enna var med sine mange Opera-Sukces'er sandelig heller ikke nogen dramatisk Sinke. - Derefter Carl Nielsen med sine to herlige Operaer - og i Dag bl. a. Knudåge Riisager med sine Sukces-Balletter; Teatret har meget at være de danske Komponister taknemligt for. De har vist, at de kunde - blot de fik Lov at komme til. Men det var der alt for mange, der ikke fik. Bechgaard var en af dem. Een Gang fik han Lov at komme indenfor og vise, at han havde Evnerne - siden aldrig mere. Det blev hans Død, kunstnerisk set. Vi vil nu høre lidt om denne skuffede Kunstner, som Nationalscenen holdt hen med Løfter, og som Staten spiste af med en fornem, men ligegyldig Professortitel i Stedet for at imødekomme hans lovende, skabende Talent for dramatisk Musik.

Julius Bechgaard blev født i København den 22. December 1843 som Søn af Vekselmægler A. Bechgaard. Med det gode Rygstød, som et velsitueret Hjem giver, var der i Familien ingen Betænkeligheder ved at lade den unge 16-aarige Musikenthusiast rejse til Leipzig for der paa det berømte Musikkonservatorium at begynde en Uddannelse som Musiker og Komponist. Han følte sig tidligt tiltrukket af de to tyske Mestre, som hele Livet blev hans Forbilleder: Robert Schumann og Richard Wagner. Det var for øvrigt hernede i Leipzig, at Bechgaard - kun 18 Aar gammel - skrev sin skønne og naturlige Melodi til Chr. Winthers lille Digt "Hvile", Toner, der endnu lever paa Folkets Tunge, og som sikkert længe vil bevare hans Navn. Ved sin Tilbagekomst fra Tyskland slog han sig ned i sin Barndomsby, men snart var han igen paa Farten sydpaa for paa det Ancherske Legat at lære af Tysklands, Frankrigs og Italiens Musik. I det hele taget elskede Bechgaard at rejse, og økonomisk kunde han tillade sig at gøre et saadant længere Forsvindingsnummer, naar de smaa hjemlige Musikforhold smagte ham for meget af Provinsby og Andedam.

Imidlertid havde Gade, som den unge danske Musiker med Leipziger-Uddannelsen naturligt havde sluttet sig til, opført noget af Bechgaards Musik i Musikforeningen. Han havde ogsaa skrevet en Del Klaverkompositioner og Sange, som snart gjorde hans Navn kendt og agtet, og i 1883 skrev han Musikken til Holger Drachmanns "Strandby Folk"; men det, han stilede imod, var dramatisk Musik i den store Form. En Helaftensopera var det store Maal, som han gik i Gang med at realisere, idet han skrev Operaen "Frode". Den blev saa indleveret til Det kgl. Teater, der ogsaa antog den til Opførelse. Som det sig hør og bør, naar det som her drejede sig om et nyt dramatisk Arbejde, skulde Premieren paa "Frode" naturligvis berammes til en sommervarm Foraarsdag (1893) i Sæsonens 11. Time. Alligevel blev det en afgjort Sukces for Bechgaards første dramatiske Værk, men paa Grund af den fremrykkede Aarstid kunde Sejren kun forfølges med nogle faa Opførelser, og den følgende Sæson blev Tidspunktet for Operaens Genoptagelse forpasset - efter 9 Maaneders Hvile var Publikums Interesse for det danske Værk forduftet. Saaledes behandlede man nye danske Operaer paa Nationalscenen, og Bechgaards Arbejde blev ingen Undtagelse fra Regelen. Men i Oktober 1894 kom "Frode" frem paa "Deutsches Landestheater" i Prag, hvor Opførelsesantallet (21) vel kan borge for denne nordiske Operas vaskeægte Sukces i Udlandet. Det var maaske denne Værdsættelse og Forstaaelse i det fremmede, der fik Bechgaard til ikke at tabe Modet, men kile ufortrødent paa en frisk - og han skrev saa endnu to store Operaer: "Conradino" (med Tekst af P. A. Rosenberg) og "Dødens Gudsøn" (Sophus Michaëlis). Teatret antog dem ogsaa til Opførelse, Tidspunktet for deres Fremkomst blev fastlagt - men af en eller anden Grund gik saa det hele i Haardknude; Værkerne blev henlagt i Teatrets Arkiv, hvor de vel sover Støvets Søvn endnu - gemt og glemt. Tilbage sad Komponisten med Smerten og Skuffelsen - og de smaa Antagelseshonorarer som Garanti for Teatrets Godkendelse af hans dramatiske Frembringelser, som det aldrig vil bringe frem til Liv paa Scenen efter deres Bestemmelse.

Det maatte saa blive i andre Former, Bechgaard søgte Udløsning for sin musikalske Skabertrang, og han valgte Sangen, hvor han rigtig kunde dyrke den lyriske Side af sin Kunstnernatur, som saa tidligt fandt Udtryk, han egentlig aldrig senere kunde fordunkle med større, mere komplicerede Værker som f.eks. Sangkredsen "Sømandsliv". Mange af disse Sange vandt ved deres blaaøjede Naturlighed og tiltalende Melodiøsitet en overordentlig Popularitet; men de dengang mest sungne, f. Eks. Fædrelandssangen "Kender du Danmark", vilde ikke kunne gøre sig gældende i vore Dages danske Folkesang - i almindelige Musikøren vil nu en saadan Melodi virke lidt banal, næsten tarvelig og forloren-letkøbt; heller ikke mange af Bechgaards større Romancemelodier har haft samme Livskraft som Heises og Lange-Müllers, en enkelt fin Undtagelse er dog "Viol". I en saadan Sangkomposition undres man over det store lyriske Drag i Melodi og Akkompagnement - og man synes at ane, hvad Bechgaard under andre Forhold kunde have udviklet sit ikke almindelige lyrisk-dramatiske Talent til at give Liv i en national Opera - en saadan, som det nu blev Heise forundt at skænke os med sin "Drot og Marsk".

14 Folketælling 1880 (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Folketællinger), København, St. Kongensg. ulige numre, s. 139.
Opslag 140. (Julius Andreas Bechgaards husstand).

15 Folketælling 1885 (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Folketællinger), Kbh. Nansensgade, hus nr. 46.
Opslag ? (FT findes ikke på Arkivalieronline. Se i stedet Dansk Demografisk Database.
(Julius Andreas Bechgaards husstand, Nansensgade, Kbh).

17 Kirkebog for København Vor Frue sogn (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1849-1854 s.518.
Opslag 266. (Mathilde Theodora Wandler dåb).

18 Kirkebog for København Trinitatis sogn (Rigsarkivet, Arkivalieronline: Kirkebøger), 1922-1934 s.207.
Døde Kvindekøn
No. 33.
1928 d. 22. Juni, Kronprinsessegade 18 V.
Garnisons Kirkegaard d. 28. Juni 1928.
Mathilde Theodora Bechgaard f. Wandler.
Enke efter Professor Julius Bechgaard, Kronprinsessegade 18 V. Født i København d. 16. August 1853.
74 Aar.
A. Christensen.
Ingen Attest set.
Opslag 208. (Mathilde Theodora Bechgaard begr.).

Julius Andreas Bechgaard [40] 3

Kilder

Julius Andreas Bechgaard [40] ³