Palle Juel til Øgelstrup [3803] (ansl 1320-Efter 1349)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Ukendt Væbner Jens Juel til Øgelstrup [3796]+ Palle Juel til Øgelstrup [3803] 1 Født: ansl 1320 2 Ægteskab (1): Ukendt Død: Efter 1349 2   Notater: Ullas tip-17-oldefar. Uddrag af Den Store Danske: Juel, slægtsnavn for flere adelige og borgerlige slægter i Skandinavien. I Danmark kendes især den oprindelig nørrejyske adelsslægt Juel, også kaldet Juel med stjernen efter slægtens våbenskjold. Slægten må ikke forveksles med den anden danske adelsslægt Juul, der først i nyere tid konsekvent har valgt stavemåden med to u'er og kaldes Juul med liljen efter dens skjoldmærke. Juel kan føres tilbage til Palle Juel af Øgelstrup (levede 1350), hvis sønnesønner Palle Juel (1417-54) og Iver Juel (d. 1468) blev stamfædre til slægtens to forgreninger. Den første uddøde i 1600-t., mens den anden gennem Peder Juel til Alsted (d. 1604) fik to hovedlinjer gennem hans sønner. Rigsråd Erik Juel til Hundsbæk (1591-1657), far til søhelten admiral Niels Juel, er stamfader til den første hovedlinje, hvorfra den nulevende og fra 1812 friherrelige slægt Juel-Brockdorff stammer. Jens Juel til Lindbjerg (1594-1636) blev stamfader til den anden hovedlinje, hvorfra grenen Juel til Hverringe, der fik stamhus i 1757, stadig lever. Slægten har hørt til de mest velhavende adelsslægter i landet og har i særlig grad gjort sig gældende som officerer i flåden og militæret, men også i civile hverv og i kronens tjeneste har slægten altid haft betydning. 3   Begivenheder i hans liv: 1. Ejendom: Han var ejer af gården: "Øgelstrup", Råsted sg, Ringkøbing amt. 4 5 2. Titel: Rigsråd, 1360. 5 Palle blev gift med.

1 Jesper Thomassen, Danmarks Adels Aarbog 2000-02. Seksoghalvfemsindstyvende årgang. (Syddansk Universitetsforlag 2003), s. 379.
IUEL
…
I
Ældre linje

Første slægtled
(?) 1. Palle Juel til Øgelstrup (Råsted S., Ulfborg H.) - antages at have levet omkring 1348-50, om ham beretter hans sønnesøns sønnesøn Iver Kjeldsen Juel (II, 18): "at han boede udi Øgelstrup, og da var al Raadsted og Idum Sogne hans og hans Søskendes, og var i hans Tid saa stor en Pestilence, som kom af Vendsyssel og til Raadsted Sogn; han lod tage alle Mænds Vogne og flyttede ud paa Klitterne og lod slaa Pæle for Døren; saa gik den Død over alle Egne og Byer". - Hans hustru skulle have været af en slægt hvis våben af Terkel Klevenfeldt angives som "et blåt løvehoved med en blodig tunge i hvidt feldt, og på hjelmen et løvehoved". - 1 søn, Andet slægtled nr. 2.

Andet slægtled
2. Jens til Øgelstrup - 1410 (3. maj) vidnede "les Iwl" på Rødding Herredsting i en voldssag, 1417 (24. apr.) landstingshører i Viborg, beseglede 1419 (17. juni) til vitterlighed for Eskild Jepsen (Basse) på Viborg landsting, 1422 (7. nov.) (?) til vitterlighed s.st. for Erik Nielsen Rotfeld til Bratskov, hyldede 1423 (17. juli) kong Erik på Viborg landsting, var 1424 nærværende på Harbo bygdeting, beseglede 1426 (25. maj) s.m. sønnen Iver Juel et af fru Ide Lydersdatter, hr. Lyder Kabels hustru til biskop Lave udstedt skøde på Gudumlund, s.a. (20. okt.) til vitterlighed ved Niels Jensen Skadelands skøde til Eskil Jepsen, afstod 1428 alt det gods han havde haft i Sahl S. (Ginding H.) til kannikerne i Ribe "cum sigillo dilecti filli mei Iwari Jwll", skal efter Kjeld Juels beretning have været rigsråd samt befalingsmand på Skanderborg, begr. i Viborg (Korsbrødre K.). - Gift med Karen Christiernsdatter Fasti (F.: Christiern Arstsen (Fasti)) (DAA 1892, 137 og 1897, 498). - 6 børn, Tredje slægtled nr. 3a-8f.

2 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: Juel, Palle (caca 1320 - 1349 -).

3 lex.dk, Knudsen, Pernille Ulla: Juel i Den Store Danske. Hentet 8. oktober 2023.

4 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 22 Ringkøbing amt (1965), side 425.
Øgelstrup var en hovedgd., der har tilhørt slægten Juel (stjerne). Den siges at have tilhørt den Palle Juel, der levede o. 1350 og som sa. m. sine søskende ejede meget gods i Råsted og Idum so. Hans oldebarn Palle Juel boede på Udstrup, hvorefter Ø. hørte under denne gd. endnu 1661 (23 tdr. hartk.). 1666 tilhørte den ridefoged Thomas Andersen Wendtzel, som havde købt den af rådmand Morten Mikkelsens enke Kirsten i Kbh. 1683 ejedes den af Christen Linde, hvorefter den (1688: 11 tdr. hartk.) enten bortfæstet el. bortforpagtet lå under Stenumgd. 1754 døde fæsteren Christen Wad på Ø., som 1786 tilhørte hans søn Niels Wad (sen. til Stenumgd., † 1797) og dennes enke Mette Tang († 1813), fra hvis søn Laur. Wad den 1824 ved auktion kom til O. A. la Cour (sen. til Timgd.) for 2710 rbdl. r. s. Han solgte den 1827 til sin svoger Lars Jepsen, hvis enke Maren Strandbygaard ejede den (1850: 13 1/2 tdr. hartk.) til sin død 1857, hvorefter den overtoges af sønnen Bartholin Jepsen, der 1862 solgte den til Chr. Lauritsen († 1925), hvis søn Andr. L. overtog den 1917. Nu ejes den, stærkt udstykket, af Harry Simonsen.
Helle Linde arkivar, cand. mag..

5 P. Storgaard Pedersen, Ulfborg Herred. En historisk-topografisk Beskrivelse (Udgivet med Støtte af Carlsbergfondet. Ringkjøbing i Kommission i N. P. Holms Boghandel (P. Holm). Trykt hos A. Rasmussen. 1900), side 184-186 (opslag 193-195).
Øgelstrup var i ældgammel Tid en stor Ejendom, og den havde endnu 1661 23 Tdr. Hartkorn, der dog ved den nogle Aar senere fastsatte Matrikul nedsattes til 10 ¾ Td. Det er sandsynligt, at den her paa Egnen i senere Tid saa udbredte Juelslægt her har haft sin første Ejendom. Palle Juel til Øgelstrup var 1360 Medlem af Danmarks Riges Raad, og sammen med sine Søskende ejede han meget Gods i Raasted og Idum Sogne. En af hans Efterkommere, Iver Juel til Stubergaard og Rybjerg, meddeler paa Reformationstiden i nogle Familieoptegnelser, at i Palle Juels Tid kom der Pestilentse, som kaldtes den store Mandekvæl eller Mandedød, fra Vendsyssel til Raasted Sogn. Aarsagen til denne skrækkelige Sygdom meddeler han paa følgende Vis: "Udi England var en Kvinde ung og dejlig; hun havde cn gammel Mand og et Bolskab. Hun skaffede det saa med en Kælling at omkomme hendes egen Ægtemand og fik saa at vide, at hun skulde tage et Stykke af en død Mands Mave og hakke udi hans Mad. Straks blev samme Mand syg, og hendes Bolskab, som kom og vilde husvale hende, fik og ondt og døde. Men samme Sot gik over Egn og By. Siden løb en Hob engelske ud til et Skib, og de bleve ogsaa døde, og Skibet kom ind under Vendsyssel. Da Folk der kom ud og vilde bese Skibet, bleve de straks bollet (fik Bylder), og siden alle der omkom. Da kom en vejfarende Mand til Øgelstrup to Dage før Jul og bad om Husly; men Palle Juel udspurgte ham om hans Hjemstavn, og da han fik at vide, at det var en Vendelbo, der havde forladt sit Hjem for Pestens Skyld, vilde han ej give ham Husly, men viste ham til Præstegaarden.
Juleaften kom der ingen Præst til Kirken, og Morgenen efter lod Palle Juel en af sine Svende ride til Præstegaarden for at erfare Grunden; men der vare alle Døre lukkede. Da Svenden endelig fik lukket op, raabte en gammel dødssyg Kvinde til ham: "O Vok og Ve! hvilken Gæst Palle Juel dog sendte os. Her ligge alle døde, og jeg er den sidste, som er tilbage". Herremanden lod nu Pæle slaa for Døren, for at ingen skulde komme ind, men Farsoten hjemsøgte ligefuldt Sognet".