Vilsted sogn, Slet herred, Ålborg amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 6.9.2021

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 5. Deel s. 299: Vilsted Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 4. bind s. 540: Vilsted Sogn (Project Runeberg).

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Vilsted kirke

Position:
- Legacy: N: 565414.5 Ø: 0091712.7
- GST: 517470 6306741
- Google Earth: 56 54' 14.5"N, 009 17' 12.7"E
Forklaring

Adresse: Kirkebakken 3, Vilsted, 9670 Løgstør.		 Vilsted kirke Vilsted kirke Vilsted kirke


Skibet indvendigt Alter Maleri: Bønnen i Gethsemane Del af krucifiksgruppe Døbefont


Prædikestol Epitaf over Th. E. Hvass og hustruer Gravsten over Anne Lauridsdatter Trane, † 1596 Gravsten over Peder Selgensen, herredsfoged, † 16__


Præsterækketavle Præsterækketavle Præsterækketavle


Kirken er opført o. 1100.

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ålborg amt. Bind VI, 3 (1961). Side 1234-1235:
Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse, styltetårn og trappehus, samt et våbenhus på forlængelsens s.side fra o. 1750. Et middelald. kapel i s. er nedrevet. Den romanske del er af granitkvadre på skråkantsokkel, men stærkt omsat (i n. 1885). I korets og skibets s.mure ses to kvadre m. skaktavl; i skibets n.mur er den tilmurede dør og et opr., rundbuet vindue bev.; s.døren er flyttet v.over. Den runde korbue, som forneden har en indmuret sokkel- el. kragsten, er vistnok ommuret i munkesten ligesom taggavlene, mul. i 1400t., da koret fik ét, skibet to krydshvælv. Lidt sen. rejstes en overhvælvet v.forlængelse af kvadre og munkesten; i dens taggavl er der en stor, dyb, spidsbuet, sen. gennembrudt blænding. Mul. samtidig opførtes tårn og trappehus, det sidste m. udmunding gennem en dør i forlængelsens gavl. Tårnet, der er smalt og åbent mod v. (ikke mod skibet), består af to svære piller forbundet af en høj spidsbue, som bærer klokkestokværket. Østl. i skibets s.mur ses en spidsbuet, tilmuret arkade til det forsvundne kapel. Våbenhuset er i landlig barok m. en nydelig, svungen gavl. Tårn og våbenhus er hvidtet, de øvr. afsnit står i blank mur. Rund- og fladbuede jernvinduer fra 1885 (arkt. Uldall). Tårnets pyramidetag er tækket m. bly, de øvr. tage hængt m. røde tagsten på fyrretræstagværker fra hovedrestaureringen 1934 (arkt. E. Packness). På tårnet en vindfløj m. MPM 1773 (jf. Skarp Salling). Ved restaurering 1885 konstateredes kalkmalede dekorationer på ribber og gjordbuer ledsaget af krydsende rundbuer. - Inventar: Alterbord af granit, dækket af "renæssance"panel fra 1934 (kopi efter Løgsted). Som alterprydelse tjener siden 1934 kirkens middelald. korbuekrucifiks fra o. 1475. Den tidl. altertavle, et maleri, Bønnen i Gethsemane, sign. A. Dorph 1894, er ophængt på skibets n.væg. Af kirkens renæssancetavle fra 1615 er bev. en del af storfeltets maleri på træ (krucifiksgruppe), Alterkalk 1656. Sengotiske alterstager. Halvrund alterskranke. Romansk granitdøbefont. Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. drevet hvirvelroset inden for ringbort m. minuskler. Prædikestol o. 1625, på fire fag m. arkader og naive hermer på hjørnerne; i frisen malet "Anno 1729" hentydende til staffering m. allegoriske malerier (overflødighedshorn hældes over hjerte, hjerte på ambolt træffes af hammer), flankerende våben for kirkeejeren Jochum Poulsen til Vår og hustru Karen Benzon; atter restaur. 1861 ved kirkeejeren agent Wibroe, og 1934. Nye indskrifter; ny opgang og underbygn. Stolestader 1894; et par gavle m. foldeværk bar årst. 1584. På v.pulpitur orgel (A. C. Zachariasen, Århus, 5 stemmer), skænket 1916 af menigheden (sølvplade). Lysekroner 1913 og 1924 (Maren Sørensen, Janumgård). Klokke støbt 1850 hos Gamst og Lund, Kbh. - Gravminder: Epitaf over Th. E. Hvass, præst, † 1816, og tre hustruer; restaureret 1934. Gravsten over Anne Lauridsdatter Trane, † 1596 (i tårnet) og Peder Selgensen, herredsfoged, † 16__ (smst., tidl. i den tilmurede n.dør). - På kgd. er begr. major Thomas Westenholz, † 1830 som herredsfoged i Vilsted. ElM og EM
Litt.: Chr. Kollerup. V. Kirke i Slet Hrd., HimmerlKjær. XLVII. 1958. 257-67.

Mere om kirken:

Vilstedgård (voldsted)

Position:
- Legacy: N: 565408.8 Ø: 0091700.6
- GST: 517267 6306563
- Google Earth: 56 54' 08.8"N, 009 17' 00.6"E
Forklaring

Adresse: (Syd for Ranumvej 7, Vilsted, 9670 Løgstør. En sti mellem nr. 7 og 9 fører til en infotavle.)

Informationstavle Terrænet
Informationstavlen. Der er næsten intet at se efter gården/borgen.

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Ålborg amt. Bind VI, 3 (1961). Side 1235:
I den nuv. Vilsted bys vestl. udkant lå i middelalderen en befæstet gård, der mul. har tilhørt den bekendte drost hr. Laurends (Laurids) Jensen (el. Jonsen) (Panter) († 1340); hans søn hr. Peder Lauridsen (Panter) († tidligst 1360), der skyldte Valdemar IV Atterdag 140 mark lødigt sølv p.gr.af sit gods Vilsted, stillede 1342 gden V. som brugspant herfor. En anden søn Jens Lauridsen (Panter) til Vemmetofte har formentlig haft del i gd. og gods, hvorfor hans svigersøn rigsråden hr. Jens Andersen (Brok af Gl. Estrup) († 1408) 1406 kunne skøde sin rettighed i Vilstedgård, Vilsted by og Vilsted fang til dronn. Margrete, der 1407 også afkøbte ovenn. Peder Lauridsens sønner Anders Pedersen (Panter) til Svanholm m.v. († tidligst 1408) og landsdommer Jens Pedersen til Løgismose (Båg hrd.) († 1417) deres rettigheder deri og i andet gods. Borgen er utvivlsomt derefter blevet nedbrudt, mens godset forlenedes til Poul Stigsen (Hvide), som endnu 1438 skrev sig dertil. Sen. havde rektor ved Kbh.s universitet, rigsråden Erik Nielsen (Rosenkrantz) († 1504 el. 05) godset i pant af kronen, siden hans søster Anne Nielsdatter (Rosenkrantz) († 1535, g. m. rigsråden hr. Niels Gundesen (Lange (Munk)) til Lydum († 1511)) til 1522, da Jørgen Eriksen Vestenie († tidligst 1536), der 1517-18 havde haft Slet hrd. i pant, fik livsbrev på alle bøndergde i Vilsted so. 1523 fik hun Vilstedgård og Vilsted fang og Slet hrd. som brugeligt pant. 1527 fik Niels Kjeldsen Juel brev på V. gd. efter hendes (d.v.s. hans mormors) død, men allr. n.å. oplod hun lenet til ham. Ved hans død 1571 kom det til rigsråden Henrik Gyldenstierne til Ågård, og efter dennes død 1592 fik Bertil Holck til Højgård n.å. forleningsbrev på kronens bønder i Vilsted by og so. 1594 ønskede han at holde hus på en gd. smst.; 1597 lagdes lenet under Ålborghus. Endnu 1688 nævnes Vilstedgård (25,63 tdr. hartk. m. 184,8 tdr. land under plov), men var da delt i 4 gde, der siden deltes i 8. 1720 ejedes gdene (Vilstedgård nr. 1-4) af Jochum Poulsen til Vår († 1756), der da erhvervede tilbagekøbsretten af kronen. CRH

Fotos på denne side er egne fotos (fra 6/9 2021). De må frit benyttes.

Til Slægtsforskning