Hee sogn, Hind herred, Ringkøbing amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 1.5.2025

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 6. Deel s. 388: Hee Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind s. 599: Hee Sogn (Project Runeberg).

Trap 5 online: Ringkøbing amt (1965): Hee sogn.

Sognegrænsen kan findes på Kortoverblik (Klimadatastyrelsen (KDS)) i menuen til venstre under Administrative grænser.

Hee kirke

Position:
- Legacy: N: 560845,204 Ø: 0081643,749
- KDS: 455203, 6222537
- Google Earth: 56 08' 45.204"N, 008 16' 43.749"E
Forklaring

Adresse: I C Christensens Vej 15, 6950 Ringkøbing.

Peder Skram (1395 - 1473) og Ellen Iversdatter Krag (1400 - 1460) blev begravet i kirken.

Ciborium

På Nationalmuseet findes blandt andre dette ciborium. Museets tekst lyder:
Ciborier, beholdere af forgyldt kobber til opbevaring af det indviede nadverbrød.
Og om dette ciborium:
Hee kirke med indskrifter: IHESVS maria (vir)go, 1300-årene. Inv. D14/1992.

Lysekrone

Også denne lysekrone kan ses på museet. I 2020 lød museets tekst:
Dobbelt helgenbillede. Anna selvtredje og Skt. Barbara er afbildet ryg mod ryg mellem et kronhjortegevir. De er omgivet af solstråler, hvilket ellers er forbeholdt jomfru Maria. Opbygningen minder om en type lysekroner, hvor Maria normalt er hovedperson. O. 1500.
Hee kirke, Jylland. Inv. D842

Da jeg genbesøgte museet i 2025, var teksten:
En Naturlig glorie
I middelalderen blev hellige personer portrætteret med en strålende krans af lys om hovedet. Hjortens gevir blev på samme vis fortolket som en glorie, der fortalte om dyrets uskyldige natur. I kirken blev gevirer brugt på lysekroner som denne, så lys og gevir kunne spille sammen og formidle en oplevelse af det hellige.
Hee Kirke, Vestjylland o. 1500.

Bedre fotos findes på Nationalmuseets online samlinger. Se også Gravsten og epitafier i danske og skånske kirker.

Mere om kirken:

Voldbjerg

Position:
- Legacy: N: 560743,6 Ø: 0081634,4
- KDS: 455011, 6220648
- Google Earth: 56 07' 43.6"N, 008 16' 34.4"E
Forklaring

Adresse: Voldbjergvej 2, 6950 Ringkøbing.

Ejere af hovedgården var bl.a.:

Trap 5 online: Bind 22 Ringkøbing amt (1965): side 455:
Voldbjerg er en hovedgd., som 1433–65 tilhørte Peder Skram til Urup, der var g. anden gang m. Ellen Iversdatter (Krabbe el. Krag?). Deres datter Ellen ægtede Erik Christiernsen Fasti, der nævnes til V. 1473–84 og 1474 gjorde lavhævd på gden. 1474 nævnes som tidl. ejere af V. gamle fru Ellen (se ovf.), hr. Iver Krag, hr. Johan Bjørnsen og hr. Peder Skram. Erik Fastis hustru Ellen Skram nævnes til V. endnu 1489, og af deres børn nævnes Iver Eriksen til V. 1485–94 og Peder Skram, der optog Skram-navnet efter sin morfader, 1497–1537. Sidstn.s enke Christence Lunge skrives 1543 til V., der gik i arv til sønnen Erik Skram og hans broder Iver Skram, der nævnes 1548–80. Af hans sønner Peder til Strandbjerggd. († o. 1613), Spend og Erik Skram († 1607), m. hvis søn Peder Skram denne slægt uddøde, synes Spend Skram at være blevet eneejer. Han havde givet sin hustru Joland Jespersdatter (Vognsen) livsbrev på V., men da hun kom for tidligt i barselsseng m. sin anden mand Niels Lange til Skrumsager, blev hun 1606 dømt til at afstå gden til sin første mands arvinger, blandt hvilke var Dorte Skram, g. m. Frands Poll til Starup († 1613). Den næste ejer af V. (1638: 72 tdr. hartk.) var rigsråd Niels Krag til Agerkrog († 1650), der 1615, da Niels Lange endnu forsøgte at forhale sagen om gden, havde den i værge og sen. forøgede dens tilliggende ved køb, bl.a. af Hindø, og mageskifte. Den gik i arv til hans søn rigsråd Otte Krag († 1666), hvis enke Anne Rosenkrantz beholdt den til sin død 1688, da den (104 tdr. hartk., iberegnet Hindø, en ml., m.m.) m. gods (612) tilfaldt datteren Sophie Amalie Krag († 1710) og hendes anden mand grev Otto Rantzau til Rosenvold († 1719), hvis søn grev Christian R. († 1771) 1770 solgte V. (104, 54 og 483 tdr. hartk.) for 48.000 rdl. til Jens Hvas til Tviskloster († 1773) og Andreas Høyer til Søndervang († 1782). Høyer blev 1772 eneejer og skødede 1778 V. (104, 87 og 404 tdr. hartk.) for 46.000 rdl. til studehdlr. Peder Nissen, der 1784 (skøde 1787) mageskiftede den (104, 87 og 446 tdr. hartk.) for Spøttrup og 13.850 rdl. til Matthias P. Richter (sen. til Ørslevkloster), som 1792 fik kgl. bevilling på, at gden måtte beholde sin frihed, når godset frasolgtes, og 1793 skødede V. (80 tdr. hartk.) for 11.453 rdl., tiender (33) for 6548 rdl. og nogle huse for 165 rdl. til 111 af gdens tidl. fæstebønder, der udparcellerede den (approberet 1814) og 1795 ved auktion solgte hpcl. (26, 33 og 1/2 td. hartk.) for 7000 rdl. til birkedommer Peder Grønlund († 1819), hvis datter Ane Kirstine († 1823) blev g. m. forpagteren Poul Brusen, tidl. kbmd. i Ringkøbing, der ved auktion 1820 købte V. (26 tdr. hartk.) for 2000 rbdl. s. v. Efter hans død 1829 solgtes gden ved auktion for 2520 rbdl. s. v. til Thøger Clemmensen, som 1830 solgte den for 3200 rbdl. r. s. til forp. Christen Sørensen, hvis søn Søren Christensen overtog den (16 1/2 tdr. hartk.) 1861, hvorefter den 1900, da 52 tdr. land var solgt fra til jernbane, for ca. 63.000 kr. kom til hans søn amtsrådsmedlem Christen Sørensen, hvis søn L. N. Voldbjerg-Sørensen 1936 overtog den (12 tdr. hartk.) for 175.000 kr. – Godsarkiv i NLA.
Helle Linde arkivar, cand. mag.

Litt.: Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 434–38. P. Storgaard Pedersen. Smaatræk om Familien Krags Medlemmer, i AarbHards. 1927. 73–95. Sa. En gammel Forpagtningskontrakt paa Herregaarden V., smst. 1923. 28–36. P. M. Nødskov. Eierne af V., i Iris og Hebe. 1806. III. 1–48. DLandbr. VIII. 1936. 234–36.

Hovedbygningen, der er opført efter en brand 1874, er et enkelt, grundmuret og skifertækt rødstenshus i ét stokv. m. to lavere vinkelfløje mod den aksefaste, 3-fløjede ladegård (opf. 1907). – I den nuv. have, hvor der ses rester af voldgrav, er der ved forsk. lejligheder fundet ruiner af den ældre hovedbygn., som if. Pont.Atlas var et 3-fløjet bindingsværksanlæg.
Mogens Bencard museumsinspektør, mag. art.

I et Engdrag ca. 250 m sv.f. Voldbjerg ligger den gl. Gaards Voldsted, bestaaende af en aflang, firkantet Borgplads, ca. 27 × 36 m, hvis Topflade hæver sig godt en Meter over den omgivende, nu tørre Gravs Bund. Graven begrænses dels af det højere Land i n. og ø., dels af Dæmninger ud mod Aadalen. I ø. førte en Bro over Graven. Der er paa Borgpladsen optaget henved et halvt Hundrede svære Egeplanker, formodentlig fra en Pilotering.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Link til ét af Nationalmuseets fotos af Voldbjerg voldsted.

Mere om Voldbjerg:

Fotos på denne side er egne fotos - de må frit benyttes.

Til Slægtsforskning