Ridder Bjørn Olufsen Bjørn til Stensgaard [6131] (Omkr 1355-Omkr 1434)

Elsebe Henningsdatter Kabel til Nielstrup [6972] (Omkr 1380-1462)

Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup [6967] (Omkr 1400-Mellem 1472/1475)

Ridder Bjørn Johansen Bjørn til Valbygård [6960] (Omkr 1435-Efter 1503)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Cecilie Olufsdatter Thott [6968] 2. Susanne Pallesdatter Munk [6961] Sophie Bjørnsdatter Bjørn [6962] Rigsråd, ridder Johan Bjørnsen Bjørn til Nielstrup, Steensgård og Østrup [6504]+ Ridder Bjørn Johansen Bjørn til Valbygård [6960] 2 Født: Omkr 1435 4 Ægteskab (1): Cecilie Olufsdatter Thott [6968] 1 2 Ægteskab (2): Susanne Pallesdatter Munk [6961] omkring 1457 2 3 Død: Efter 1503 2    Et andet navn for Bjørn var Ridder Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby.   Notater: Ullas tip-13-oldefar.   Begivenheder i hans liv: 1. Ejendom: Ejer af herregården, som han arvede efter sin far: "Valbygård", Hellested sg, Præstø amt. 5 Gården hedder i dag Juellinge. 2. Titel: Ridder, 1459. 2 3. Diverse: Han blev såret og tilfangetaget i slaget ved Brunkebjerg, 1471. 2 (Ved slaget led Christian 1.'s (Kalmar-)unionstropper nederlag til Sten Stures separatister). 4. Ejendom: Han mageskiftede gården fra kong Hans, Omkr 1502, "Nielstrup", Ollerup sg, Svendborg amt. 6 7 Senere var gården ejet af sønnen Johan. Bjørn blev gift med Cecilie Olufsdatter Thott [6968] [MRIN: 2501], datter af Rigsmarsk, ridder Oluf Axelsen Thott til Vallø [5931] og Anne Jensdatter Present [6969].1 2 (Cecilie Olufsdatter Thott [6968] blev født omkring 1450 8 og døde før 6 Okt. 1474 1.)   Begivenheder i deres ægteskab: 1. Skifte: Efter Cecilie, 6 Okt. 1474. 1 Bjørn blev derefter gift med Susanne Pallesdatter Munk [6961] [MRIN: 2494], datter af Ridder Palne Jensen Marsk Munk til Østrup [6970] og Ode Frellavsdatter Frille [6971], omkring 1457.2 3 (Susanne Pallesdatter Munk [6961] blev født omkring 1440 9.)

1 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1900. Syttende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel.), s.418-420 (opslag 442-444).
Thott.
…
b) Hr. Oluf Axelsen til Vallø, som han dels fik af sin Fader, dels giftede sig til, og Hjulebjerg, som han solgte til sin Broder Aage, blev 1414 immatr. ved Universitetet i Leipzig (164), var vist alt gift eller trolovet 1419, da Vallø og Nielstrup [rettelse i DAA 1923 s. 552: Det var Vallø og Bidstrup, der 1419 blev delt (Rep. III 262)] deltes mellem Hr. Henning Podebusk og Hr. Axel Pedersen paa sin Søns Vegne, der tillige fik Hr. Hennings Part i Pant (141), fik 1421 paa et nyt Skifte Østre-Vallø (165), var 1435 med Kongen i Stockholm og beseglede s. A. Forliget i Vordingborg, bl. A. bekjendt fra sit plumpe Overfald paa Kong Eriks Frille (166), beseglede 1438 den fornyede Union i Kalmar (167) og var da alt Rigsraad, trættede s. A. summen med Fikke Lauridsen og Jens Hvas mod Oluf Pedersen (Godov) om Lystrup (168), beseglede 1439 Opsigelsen til Kong Erik, der beskyldte ham for at have stræbt ham efter Livet, og Kong Christoffers Indkaldelse (169), var s. A. Sendebud til Mødet med de Svenske i Enkøping (170), var 14 Febr. 1440 endnu kun Væbner (171), men kort efter Ridder, solgte s. A. sin mødrene Arv til sin Broder Aage, var 1440 og 1449 Høvedsmand paa Aalholm (172), deltog i Slægtmøderne 1442 og 1447, var 1447 Rigsmarsk, 1448 Dronningens Værge og Exekutor af Kong Christoffers Testamente, siges ved denne Tid at have redet med 300 Mand i Panser og Plade (173), førte 1449 som Admiral en Flaade til Gulland, som han fik til Lehn (174), gav s. A. Lundegaard (Fuglse H.) til Maribo Kloster (175), var 1451 Værge for Hr. Steen Basses Enke, der overdrog ham Skullerupholm i Pant i 3 Aar, fik 1454 ved Forlig med Hr. Steens Arvinger en Trediedel i Lykkesholm og Skullerupholm (176), førte 1452 en dansk Flaade mod Stockholm (177), deltog 1456 i Borgholms Beleiring (178), var atter 1457 i Stockholm (179), afstod s. A. sin Del i Grubbeordrup til sin Broder Philip (180), deltog 1459 i Trætten om Hr. Kjeld Axelsens Gods (181), kaldes s. A. Rigsadmiral (182), havde s. A. Ramsø Lehn i Leie af Antvorskov Kloster (183), fik 1461 meget Gods i Pant af sin Broder Peder (162), udkjøbte sin ældste Datter af Vallø (184), skal have havt Stevns og Bjeverskov Herreder, han kaldes "den onde" eller "den uretfærdige", nævnes med sin Søn Laurids og Datter Cecilie i Næstved Klosters Dødebog (185), hans Ahnetavle fandtes fordum paa Vallø, † 16 Sept. 1464 paa Gulland, begr. i St. Hans Kirke i Visby (186); g. (1) m. Karen Jensdatter Falk til Vallø, "hendes Vis befaldt ham ikke vel, sad derfor Enkemand i 22 Aar" (187 ) [tilføjelse i DAA 1901 s. 566: "skilte sig af med Fru Karen" siger Lisb. Bryske], (2) før 1430 m. Johanne Nielsdatter (Brok) til Vemmetofte (188), † 1461 [rettelse i DAA 1905 s. 500: † ikke 1461, men længe før, ialtfald før 28 Mai 1456, da Hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne var †, thi han overlevede hende (Ad. Brevk. 150, Bygholm 8)] (hun g. (1) m. Hr. Iven Bryske, † 1421), (3) m. Anne Jensdatter (Present), udkjøbte Hr. Henning Podebusks og Fru Kirsten Falks Arvinger af Vallø, levede 4 Dec. 1484(189) (hun g. (2) m. Morten Krabbe), begr. i Roskilde Domkirke (190). Børn
af 1. Ægteskab:
(1 Birgitte til Hammerstad i Sødermanland …
af 3. Ægteskab:
(2 Cecilie; g. m. Hr. Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby, der 6 Okt. 1474 holdt skifte efter hende med sin Svigermoder (196), levede 1503 (g. (2) m. Susanne Pallesdatter Munk).
(3 Birgitte til Vallø …
(4 Axel Olufsen …
(5 Laurids Olufsen …
(6 Margrethe …
(7 Olive …
(8 En Slegfredsøn Jørgen Olsen ….

2 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog. 1887. Fjerde Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Findes på Project Runeberg), s.92-94.
Bjørn. †
…
c. Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, forseglede 1433 Faderens Sjælegavebrev, var 1435 nærværende i Stockholm, da Kong Erik stadfæstede Forliget i Halmstad, og ligesaa ved Forliget i Vordingborg med Grev Adolf, forseglede 1441 samme Greves Lehnsbrev paa Sønder-Jylland, var 14 Mai 1442 endnu kun Væbner og kjøbte da en Gaard i Odense, men 11 Aug. 1443 Ridder, da Kongen skænkede ham en Jord sammesteds, var 1449 Rigsraad og forseglede i Marstrand Kong Christierns norske Haandfæstning, holdt s. A. Skifte med sine Broderbørn, forseglede 1450 Foreningen mellem Danmark og Norge, havde Bygholm Slot i Pant, men mistede det 1451, da Kongen pantsatte Slottet til Hr. Henrik Knudsen (Gyldenstjerne), forseglede 1455 Kong Christierns Stadfæstelse paa Hertug Adolfs Lehnsbrev, mageskiftede 1457 sin Arvepart i Skullerupholm til Biskop Oluf Daa for Gods i Bjerge Herred i Jylland, var 1460 Lehnsmand paa Skive og forseglede s. A. i Ribe Kongens Forskrivning til Holstenerne, skrev sig 1463 til Voldby (Valbygaard, nu Juellinge i Stevns H.), gav 1462 og 1465 Gods til Antvorskov Kloster og forseglede sidstnævnte Aar i Segeberg Kongens Forlig med Erkebispen af Upsala, forseglede Hyldingen 1467 og levede endnu 1472, men var † 1475, da der holdtes Skifte efter ham i Odense. Børn:
1) Hr. Erik Johansen …
2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby, var 1457 Væbner og stadfæstede da Mageskiftet mellem Faderen og Bisp Oluf Daa, var 1459 Ridder, forseglede Hyldingen 1467, blev 1471 saaret og fangen i Slaget paa Brunkebjerg,
forseglede Hyldingen 1487, pantsatte 1503 Holm i Hind Herred; g. (1) m. Cecilie Olufsdatter (Thott), der var † barnløs 1474, da Skiftet holdtes efter hende, (2) m. Susanne Munk Pallesdatter eller m. Anne, Datter af Fru Beate Pedersdatter Laxmand (en Fru Anne af Nielstrup nævnes 1187). Børn:
a) Sophie.
b) Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup, Stensgaard og Østrup, som han arvede efter sin Morbroder Hr. Ludvig Marsk (Munk), nævnes 1503, solgte 1508 Gods i Bjerge Herred og Holm, samt 1513 til Hr. Mogens Gøye Aldrupgaard (Aasum H.), som han havde kjøbt af Fru Karine, Oluf Grubbes, var 1521-27 forlehnet med en Del af Hr. Poul Laxmands Gods, 1523 Rigsraad, 1523-26 Lehnsmand paa Hindsgavl, 1525 Ridder og taxeres da i en Rusttjenesteliste til otte Glavind, 1526 Lehnsmand paa Dronningholm, 1530 paa Annisse, † 1534, begr. i Ollerup Kirke; g. (1) m. Sophie Nielsdatter (Rosenkrantz), (2) m. Gertrud Parsberg Tønnesdatter, der 1535 fik Brev paa Annisse Lehn, 1539 taxeres til to geruste Heste og endnu levede 1548; begr. i Ollerup Kirke. Døtre (af 2. Ægteskab):
3) Jachim Johansen til Nielstrup ...

Tilføjelse vedr. c. Hr. Johan Bjørnsen til Nielstrup:
- DAA 1901 s.537: Han var ifl. Lisb. Bryskes Ahner g. m. en Moltke.

Rettelser/tilføjelser vedr. 2) Hr. Bjørn Johansen til Voldby:
- DAA 1897 s.487: Han tilbyttede sig Nielstrup af Kongen, men skrev sig 1469 af Tybjerg (Tybjerg H.).
- DAA 1901 s.537: Han var ifl. Lisb. Bryskes Ahner g. (2) m. Susanne Munk Pallesdatter, der var Moder til den yngre Hr. Johan Bjørnsen.

3 H.R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1905. Toogtyvende Aargang. (Kjøbenhavn. Vilh. Trydes Boghandel. (Bogen kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek)), s.295-296 (opslag 335-336).
Munk. †
Bjelke og Vinranke
…
Hr. Palne Jensen Marsk til Østrup, nævnes 1404, men var da formodenlig endnu kun et Barn, var 1416 sammen med Nis Sommer, Mus (dvs. Munk) af Brusgaard og Lille Munk af Tungelund Voldgiftsmand paa Viffert Jonsens Side i en Arvetrætte, sluttede 1425 en Kontrakt med Hr. Jørgen Rud til Skjoldenæs "som nu har min Faders Søsterdatter til Husfrue", om Indløsning af Hr. Marsk Palnes Gods i Jylland og Fyn og forbeholdt sig da selv Østrup (34), var s. A. Aarhus Bispens Lehnsmand paa Skanderborg (35), kaldes 1428 og siden ofte "Palne Marsk" (36), hvad der kun var en Opkaldelse efter Farfaderen, var 1434 Høvedsmand paa Daleborg (37), var 1443 Ridder (38), sagsøgtes 1446 paa Fynbo Landsthing for Gjæld af Mattis Fredbjørnsen til Egsmose, eiede Nørlund (Aars H.) og havde her adskillig Godstrætte med de Viffert'er paa Torstedlund (39) [tilføjelse i DAA 1935 s.144: Hr. Palne Jensen Marsk var bgr. i Odense Graabrødre K.], g. m. Ode el. Ide Frille, der 24 Marts 1460 levede Enke (40). Børn:
(a Frille Marsk …
(b Hr. Ludvig Marsk til Østrup og Nørlund …
(c Susanne; g. m. Hr. Bjørn Johansen (Bjørn) til Voldby 1457-1503 (g. (1) m. Cecilie Olufsdatter (Thott). Deres søn Johan Bjørnsen arvede Østrup og Nørlund.
(d Ode …
(e Edle ….

4 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Bjørn), Bjørn Johansen (ca 1435 - 1503 -).

5 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 9 Præstø amt (1959), side 174.
Juellinge, tidligere Valbygård (1492 Valbygaard, af en nedlagt landsby, 1256 Wolby, 1257 Waldby, i hvilken der 1651 var 14 gde, hvoraf 13 var nedbrudt 1657, og som 1662-63 kun nævnes med 1 gd., der forsvandt før 1686), er en gl. hovedgd., som i sidste halvdel af 1300t. ejedes af den rige hr. Jakob Olufsen Lunge og på skiftet efter ham 1387 m. andet gods blev udlagt til hans døtre Sophie (g.m. Jens Andersen i Vindeby) og Regitze (g.m. Anders Nielsen (Panter) til Asdal og Knivholt). 1419-20 skrev væbn. Jep Knudsen sig til Valby el. Volby; hans fader Knud Nielsen Lille († før 1415) havde 1383 skrevet sig til Arnøje. Jep Knudsens søn væbn. Knud Jepsen boede 1437-70 i V., men dennes søn Jep Knudsen skrev sig 1479 til Arnøje. V. synes slægten, der førte en akeleje i sit våben - ligesom Akeleje-slægten - at have afhændet til rigsråden hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til Nielstrup († ml. 1472-75), som 1463 kaldes af Voldby. Hans søn hr. Bjørn Johansen (Bjørn) skrev sig 1474-1502 til V. Hans søn igen hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534) har formentlig også ejet V., som hans datter Anne vel ved sit 2. ægteskab senest 1558 bragte til ægtefællen Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet († 1585). Gden erhvervedes derefter - vist ved køb - af fru Elsebe Svave til Gjorslev, der 1606 ejede den, og da ønskede at skifte den og andet gods i levende live. Ved dette skifte må den være kommet til datteren Ellen Juel til Gjorslev († 1619) og hendes ægtefælle Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617 på Valbygd.). 1623 ejedes V. af Herluf Daa til Snedinge († 1630), hvis enke Karen Grubbe Pedersdatter († 1658) 1631 på V. indgik ægteskab med Vincens Bille, en søn af ovenn. Jens B.; han solgte 1653 V. til rigsråden Gunde Rosenkrantz, som 1657 videresolgte den til fru Ide Jørgensdatter Lunge, enke efter hr. Otte Skeel til Katholm († 1644); hun ejede V. til sin død 1671. Datteren Vibeke Skeel († 1685) bragte derefter gden til sin ægtefælle gehejmeråd, sen. generaladmiral Jens Juel († 1700), der 1672 fik den opret. til baroniet Juellinge (1688: 95 tdr. hartk. og 335 tdr. land under plov). I deres ægteskab var kun døtre, hvoraf Sophie Catharine Juel († 1706 på J.), der var g.m. stiftmand Frederik Vind til Harrested († 1702), arvede J.; deres søn Jens Juel ophøjedes 1708 i friherrelig stand med navnet Juel-Vind og mageskiftede 1719 J. til Fr. IV for Halstedkloster, som derpå 1721 oprettedes til baroniet J. Godset i Stevns udlagdes derefter til ryttergods; men 1735 skænkede Chr. VI det (hovedgdstakst 137 tdr. hartk., bøndergde 808 tdr. hartk. foruden skov og tiender) til sen. generaladmiralløjtnant Fr. greve Danneskiold-Samsøe og frue Dorthea, f. grevinde Wedell Wedellsborg, i begges livstid. 1750 erhvervede Adam Gottlob greve Moltke ved køb J. hovedgd. m. tilh. bøndergods på de betingelser, hvorpå de var skænket ægteparret D.-S., hvorefter Fr. V. s.å. lod J. gods indgå i det samtidigt opret. lensgrevskab Bregentved, under hvilket J. hørte indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922. N.å. stilledes der fra J. til rådighed for staten 243,6 ha jord, der udstykkedes i 22 selvstændige husmandsbrug og 10 tillægsparceller. 1937 solgtes hovedparcellen til fru V. Branth for 571.000 kr. 1940 købtes den af fabrikant John M. Larsen for 1 mill. kr; han overdrog den 1947 til sit firma A/S Premier Is.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 50-53. S. Schaumburg-Müller. Herregaarden "Valbygaard" i Stevns, i ØstsjællAarb. IX. 1909. 45-48. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 45 ff. DLandbr. II. 1930. 641-43.

Juellinge er anlagt som et dobbelt voldsted. På det sydligste voldsted, som var omgivet af brede, nu tørlagte grave, anlagde Jens Juel det store hovedhus, som stod færdigt omkr. 1675. Huset er opf. af kamp-, kridt- og mursten i 2 stokv. over en høj kælder. Ø.siden fremtræder i upudset granit og over vinduerne i 2. stokv. findes ovale blændinger i muret kridtsten. Midterpartiet er stærkt fremspringende, og bygn. har et karakteristisk s.k. brudt tag. Rumfordelingen har været i nøje overensstemmelse med baroktidens krav m. en stor vestibule midt i stueetagen og en symmetrisk gruppering af værelserne deromkring. I slutn. af 1700t. blev hele den vestl. del af bygn. dog opdelt i 3 stokv. - Ladegårdsvoldstedet har ligeledes været omgivet af grave, om end noget smallere. Bygningerne grupperede sig opr. om en langagtig gårdsplads, men har i tidens løb undergået betydelige ændringer.
Gerda Gram stud. mag..

6 Trap 5 online (Trap 5 er udgivet 1953-1972), Bind 13 Svendborg amt (1957), side 682.
Nielstrup tilhørte i 1. halvdel af 1300t. den bekendte rige "unge" hr. Niels Brok til Hikkebjerg. På skiftet efter ham 1372 overlod sønnen, væbn. Esge Brok til Hikkebjerg († tidligst 1380) hovedgden N. m. "Woltemølle" og "Agards" møllested og alt faderens øvr. gods i "Vldorp" so. til søsteren Johanne Nielsdatter Brok († 1372), enke efter Anders Jensen af Essendrup (nu Gl. Estrup) († senest 1355). Efter hendes død synes ejendomsretten til N. at være kommet til hr. Johannes (Henneke) Moltke af Torbenfeldt († 1399), thi 1395 bekendte hendes søn, hr. Jens Andersen til Essendrup († 1408) at have N. i pant af denne for 100 mark sølv i gode sølvmønter uafløst i sin tid. Efter Jens Andersens død synes hr. Henning Kabel († tidligst 1430) at være kommet i besiddelse af N. el. vel rettere en del af den, thi 1423 skrives Jep Basse hertil. Henning Kabels datter, Elsebe Kabel († 1462) var 1. gang g.m. hr. Claus van Witzen, 2. gang m. hr. Bjørn Olufsen Bjørn til Steensgård († tidligst 1433) og 3. gang m. Gert Bryske († 1441). Hendes søn af 2. ægteskab, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1475) ejede sen. N., hvortil 1445 også skrives hr. Anders Eriksen Gyldenstierne. Dennes datter, Beate Gyldenstierne († tidligst 1475) ægtede Johan Bjørnsens søn, væbn. Jachim Johansen Bjørn († 1467?), som skrives til N. 1463 og formentlig ved nævnte ægteskab er blevet eneejer af gden. Den tilhørte derpå deres søn, Jacob Bjørnsen Bjørn, som skrives til N. 1495. Fra ham er den formodentlig kommet til rigshofmesteren hr. Poul Laxmand († 1502), efter hvis drab den blev konfiskeret af kronen sa.m. hans øvr. gods. Kong Hans mageskiftede kort efter N. til hr. Bjørn Johansen Bjørn († tidligst 1503), hvis søn, hr. Johan Bjørnsen Bjørn († 1534) derpå ejede den til sin død og fulgtes af datteren Maren Bjørn († 1561), som ved ægteskab 1547 bragte den til Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk († 1587), der fulgtes af døtrene Gertrud Lunge († 1614), g.m. Eiler Bryske til Dallund († 1614), og Sophie Lunge, g.m. Ditlev von Qvalen til Søbo (se s. 679) († 1605). Efter Eiler Bryskes død kom N. til hans dattersønner Otte († ugift 1631), Thomas († ugift 1631) og Eiler Høeg († 1660), af hvilke de to første nævnes til N. 1628. Efter deres død blev Eiler Høeg formentlig eneejer, men han måtte kæmpe mod stigende økonomiske vanskeligheder, og 1656 pantsatte han for 2878 rdl. N. m. bøndergods i Ollerup og Kirkeby til svogeren Niels Krabbe til Skellinge († 1663). Efter hans død fik denne for en fordring på 8226 rdl. udlagt sig N. hovedgd. m. al dens underliggende herlighed (99 tdr. hartk.) samt en gd. i Ollerup. Af det øvr. til N. hørende gods fik bl.a. borgm. i Svendborg Niels Lauridsen († senest 1677) en part, ud fra hvilken det efterhånden lykkedes hans enke, Katrine, og hans børn Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter († 1713) at samle hele N. 1682 skødede Niels Krabbes datter, Mette Sophie Krabbe († 1708) sin fra faderen arvede part i N. (19 tdr. hartk.) til Niels Krag til Egeskov († 1713), som 1684 skødede den til Niels Nielsen og Anne Katrine Nielsdatter, der 1686 fik 3 års henstand med at komplettere N. og 1689 yderligere et års forlængelse. 1695 skødede Niels Nielsen sin part til søsteren, som ved ægteskab bragte N. til kapt. Jørgen (Georg) Ernst von Hobe († 1749), der 1725 2. gang ægtede Edel Margrethe Brockenhuus von Løwenhielm († 1767). Hun bragte ved nyt ægteskab 1749 N. til Johan Lehn til Hvidkilde (se s. 677), hvorunder den siden er forblevet.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 206-11. DLandbr. III. 1930. 204-05.

En beliggenhedsplan fra 1749 viser, at den trefløjede hovedbygn. opr. lå på et lille voldsted omgivet af vandgrave. I Dyrehaven, ml. Hvidkilde og Nielstrup, ligger et endnu ældre voldsted (se ndf.). Hovedbygn. blev nedbrudt i slutn. af 1700t. og måtte genopføres næsten helt på ny. Omkr. 1900 tilkastedes gravene om voldstedet, og af den gl. bygn., findes nu kun en murrest, der viser murtykkelsen. Nuv. hovedbygn., opf. o. 1820, består af en enkeltfløj, hvortil en anden fløj er bygget i forlængelse, om end noget forskudt. Bygn. har eet stokv. over den høje kælder, murene er hvidpudsede, og tagene, der har halvvalm, er dækket af røde tegl. Mod gårdsiden er den trefags midtrisalit i lighed m. hele kælderstokv. opdelt af rustikfuger, foroven krones partiet af en trekantsfronton. Yderfagenes stokv. er over kælderen fremhævet ved et lille murfremspring. Sa.m. avlsbygn. danner hovedbygn. en firkantet gårdsplads, hvor der vokser gl. træer.
Tove Bojesen arkitekt.

7 Erik Ulsig, Danske adelsgodser i middelalderen (I kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. København 1968), s.259-260.
Hr. Bjørn Johansen (Bjørn), 1457-1503, var søn af den fynske rigsråd hr. Johan Bjørnsen af Nielstrup (Sunds hd.) og Valby (Stevns hd.), 1433-72. Denne opholdt sig formentlig kun sjældent på Valby, som han havde arvet efter sin moder Sofie Jacobsdatter Lunge, men han skrev sig af gården 1463. En lavadelsmand af slægten Akeleje af Arnøje (samme sogn som Valby), Jep Knudsen, skrev sig derimod 1419-20 af Valby, og hans søn Knud Jacobsen skrev sig til samme hovedgård 1437-1470. Det kan ikke afgøres, om de havde lejet Bjørnernes hovedgård, eller om de var ejere af en landsbyvæbnergård. Bjørn Johansen skrev sig 1469, uvist med hvilken ret, af Tybjerg, men efter faderens død - fra 1474 altid af Valby. Han og hans broder Erik bekræftede 1457 Roskildebispens erhvervelse af en tredjedel af Skullerup (Volborg hd.), som faderen havde arvet efter sin kusine Eline Johansdatter Bjørn, Sten Basses enke. Til gengæld fik faderen gods i Bjerre hd. i Jylland, og hr. Bjørn synes at have arvet hele dette gods, idet hans søn 1508 solgte ikke mindre end 19 ejendomme i Bjerre hd. til Århusbispen. Bjørn Johansen erhvervede kort før sin død ved mageskifte Nielstrup fra kong Hans, der havde konfiskeret den fra Poul Laxmand, som må formodes at have købt den af hr. Bjørns brodersøn Joachim Joachimsen (Bjørnsen) i slutningen af 1490'erne. Bjørn Johansen var en af arvingerne efter den barnløse Joachim Bjørn. Bjørn Johansen var første gang gift med Cecilie, en datter af hans rige nabo hr. Oluf Axelsen af Vallø, men fik ingen børn og dermed intet gods med hende. Hans anden hustru var en søster til rigsråden hr. Ludvig Marsk (Munk) og bragte ham fynsk gods.
Bjørn Johansens eneste søn Johan Bjørnsen arvede både Nielstrup og Valby, men skrev sig altid til den første. I modsætning til faderen, som ikke engang vides at have haft kongelige len, var Johan Bjørnsen rigråd.

8 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Thott), Cecilie Olufsdatter (ca 1450 - senest 1474).

9 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Munk), Susanne Pallesdatter (ca 1440 - ).