Johannes Skelesen Skeel [6708] (ansl 1310-Efter 1366)

 

Familie Ægtefæller/børn: 1. Ukendt Laurens Jensen Skeel [6709] Iver Jensen Skeel [6710] Albret Rytter Skeel [4133]+ Johannes Skelesen Skeel [6708] 1 Født: ansl 1310 2 Ægteskab (1): Ukendt Død: Efter 1366 1    Et andet navn for Johannes var Johannes Skelesen (Skeel).   Notater: Ullas tip-16-oldefar. Den Store Danske: Skeel, nørrejysk uradelig slægt, der kan føres tilbage til Johannes Skelesen (nævnt 1366). Fra at have ført en tilbagetrukket tilværelse som jyske godsejere opnåede slægten gennem ægteskabsalliancer og godserhvervelser at blive centralt placeret i den danske højadel. Såvel slægtens kvinder som mænd blev gift ind i de betydeligste danske adelsslægter. Slægten konsoliderede sin stilling i slutningen af 1500-t., hvorefter den i flere generationer havde sæde i det danske rigsråd. Slægtens betydning kulminerede i 1620'erne, da ikke mindre end tre brødre var rigsrådsmedlemmer og to af dem tillige bestred rigsembeder. Således rigsadmiral Albret Skeel til Fussingø og rigsmarsk Jørgen Skeel til Gl. Estrup (1578-1631). Efter enevældens indførelse bestred slægten fortsat embeder i den danske centraladministration, men opnåede ikke samme politiske indflydelse som tidligere. Som godsejere fortsatte slægten dog med at være blandt de største, og gennem oprettelse af stamhuse sikrede den sig, at godserne forblev i slægtens besiddelse. Først med lensafløsningen gik størstedelen af disse godser i 1921 slægten af hænde. Christen Skeel (1695-1731) til Gl. Estrup blev i 1725 optaget i grevestanden under navnet Scheel. På kvindesiden er slægten forbundet med den mecklenburgske adelsslægt von Plessen, idet Charlotte Amalie Skeel (1685-1729) blev gift med gehejmestatsminister Christian Ludvig von Plessen og således blev stammoder til slægten Scheel von Plessen og den senere grevelige linje Scheel-Plessen. 3 Johannes blev gift med.

1 Louis Bobé og Albert Fabritius, Danmarks Adels Aarbog. 1943. Tresindstyvende Aargang. (København. A/S J.H. Schultz Forlagsboghandel.), s.87-88, 92.
Skeel.
Den adelige Slægt. - Den grevelige Linie Scheel.
…
Med Hensyn til Slægtens Oprindelse er Slægtebøgerne næsten alle enige om, at den udspringer fra Albret Rytter, kaldet lange Skeel, der skal have ejet Møgtved og være indvandret fra Meissen. Om det første Led i Traditionen kan kun siges, at man ikke har bevaret noget dokumentarisk Vidnesbyrd om Ejerforholdet, men den Kendsgerning, at Væbneren Niels Assersen i Aarene 1410-15 skrives til denne Gaard, gør vel Overleveringen mindre sandsynlig; det sidste, Oprindelsen fra Meissen, er givet forkert. Det ældste sikre Vidnesbyrd om Slægten er Johannes Skelesens Forekomst paa Almind Sysselting i 1366, og paa Egnen mellem Vejle og Kolding maa Slægtens Oprindelse sikkert søges. Herfra bredte den sig dels sydpaa - hvilken Bevægelse allerede efter en Generations Forløb stoppede op - dels nordpaa, indtil den i den herregaardsrige Egn mellem Aarhus og Randers og paa Djursland fandt blivende Bo.
…
Første Slægtled.
1. a. Johannes Skelesen, beseglede 1366 et Vidne af Almind Sysselting. - 3(?) Sønner: Andet Slægtled I, Nr. 3-5.
2. b. Anders Jensen Skelesen …

Andet Slægtled.
I.
Johannes Skelesens Børn (se Nr. 1):
3. a. ? Laurens Jensen i Emmerlev Sogn ...
4. b. Iver Jensen Skeel ...
5. c. Albret Rytter (kaldet Lange Skeel), skal have ejet Møgtved (Brusk Herred), der dog endnu 1410-15 tilhørte Væbneren Niels Assersen, skal være blevet Kongens Embedsmand i Jerlev Herred og dræbt paa Herredstinget af Hartvig Limbek, der 1401 maatte afstaa Nebbegaard til Kronen; g. m. Marine (efter Slægtebøgerne Anne Pig). - 3 Børn: Tredje Slægtled I, Nr. 10-12.

2 Steen Thomsen's side, Dansk adel før ca 1700 - personliste: (Skeel), Johannes Skelesen (caca 1310 - 1366 -).

3 lex.dk, Knudsen, Pernille Ulla: Skeel i Den Store Danske. Hentet 23. maj 2023.