Tårup sogn, Fjends herred, Viborg amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 4.9.2021

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel s. 394: Taarup Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 4. Bind s. 652: Taarup Sogn (Project Runeberg)

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.



Tårup kirke

Position:
- Legacy: N: 563220.5 Ø: 0091631.6
- GST: 516940 6266109
- Google Earth: 56 32' 20.5"N, 009 16' 31.6"E
Forklaring

Adresse: Virksundvej 72A, 8831 Løgstrup.
Tårup kirke. Foto 4/9 2021 Tårup kirke. Foto 4/9 2021 Tårup kirke. Foto 4/9 2021


Tårup kirke indvendig Alter Døbefont Prædikestol Prædikestol Pulpitur


Herskabsstol Epitaf Epitaf Epitaf Præsterækketavle


Inger Marie Sørensdatter (1818 - 1883) blev begravet fra kirken.

Kirken er opført o. 1100.

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Viborg amt. Bind VII, 1 (1962). Side 235-236:
Kirken, der ligger højt, ganske nær ved Tårupgård, består af dele fra et romansk skib, radikalt ombygget i renæssancetiden som en langhusbygn. med apsis i ø., kapel mod s. og sengotisk tårn mod v. samt våbenhus på skibets n.side. Af den romanske bygn., der var opf. af rå og kløvet kamp på skråkantsokkel, står kun partier af skibets flankemure. Den retkantede n.dør er i brug, mens s.døren kun spores ganske svagt. Et rundbuet vindue mod n. er delvis udmuret. Fra andre vinduer er bev. to monolitoverliggere andetsteds, en ved korets s.mur, en anden med tre indhuggede kors i tårnets s.side. Et aftrappet stenhuggerfelt findes på en kvader i kapellets s.mur. I sengotisk tid, snarest i beg. af 1500t., tilføjedes mod v. et tårn, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Tårnet har nu glatte gavle i n. og s., og på n.siden er der under tagfodshøjde tre tvillingrundbuede højblændinger. Årst. 1774 i jerncifre minder om en reparation. If. Pont.Atlas skal tårnet have haft fem spir, hvoraf de fire "skal med flid være nedtagne, det femte blev af lynild 1742 nedtaget" (se også AarbSkive. 1918. 123). Der synes snarest at have været tale om et spir af Tørninglen-type. Det ligeledes sengotiske våbenhus har spidsbuet yderdør; kamtakgavlen er fra en restaurering 1890. I tidlig renæssancetid, snarest o. 1550, er kirken ombygget radikalt med munkesten overvejende i krydsskifte. Korpartiet udvidedes til skibets bredde og fik en apsis, der er afskilret som sakristi, og der indsattes i hele den udelte langhusbygn. grathvælv. Ved sa. tid tilføjedes mod s. et kapel, der overvejende er opf. af granitkvadre og har glat, stærkt fornyet kamtakgavl. Kapellet indrettedes 1684 som begravelse for Tønne Juel. Hele bygn. har blytag med undtagelse af det tegltækkede tårn. Kirken har siden 1958 elektrisk, automatisk klokkeringning. - Muret alterbord dækket af alterbordsforside med 1700t.s malerier af lovens tavler, bebudelsen, Kristi dåb og fristelse. Meget elegant altertavle i højrenæssance med snitværk, der synes påvirket af Mikkel van Groningens værksted. Den er stafferet med våben og årst. 1682 og har nu naive malerier fra beg. af 1800t. (nadveren og bjergprædiken). Et ældre nadverbillede fra midt i 1700t. hænger bag alteret. Kalken er et meget smukt sølvsmedearbejde i ungrenæssance fra o. 1560-70 med våben og initialer for kansler Niels Kaas og lutheransk indskrift: "Jeg skal bruges efter Christi skigk och ickke efter pawens falske dicht". Vistnok Odense-arbejde. Balusterformede barokstager. Ny eller helt ophugget granitfont med sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol i senbarok, sikkert fra sa. tid som det pompøse pulpitur med snosøjler og frugtklaser ved skibets n.væg, der er opsat 1682 af Tønne Juul. På herskabsstolene er der indvendig våben med initialer - Niels Kaas' fædrene og mødrene våben og årst. 1579. Dertil er 1682 føjet Tønne Juuls og hustrus våben. De øvr. stole er vist fra 1682 med svungne nordjy. gavlkamme. Klokker: 1) lille, skriftløs, vist fra slutn. af 1200t. (Uldall. 12); 2) 1637 af Felix Fuchs m. våben for Flemming Ulfeld og Anna Elisabeth v. d. Groben. I s.kapellet, der nu er åbent og har underjordisk begravelse, dækkes s.væggen af et anseligt epitaf af sandsten og marmor i senbarok over Tønne Juul og hustru med anevåben. Kapel, epitaf og kister er 1920 istandsat af den Tårupgårdske stiftelse. Lille stenepitaf over sgpr. Anders Sørensen Ølbys og hustrus liden datter Anna Catharina Andersdatter Ølby, † 1696.EH

Mere om kirken:

Taarupgaard

Position:
- Legacy: N: 563225.5 Ø: 0091638.1
- GST: 517050 6266264
- Google Earth: 56 32' 25.5"N, 009 16' 38.1"E
Forklaring

Adresse: Taarupgaard Alle 10, 8831 Løgstrup.
Tårupgård, indkørsel gennem avlsbygninger. Foto 4/9 2021 Tårupgård. Foto 4/9 2021 Taarupgaard. Foto 4/9 2021


Anders Christensen (1817 - 1883) var i sine unge år tjenestekarl på gården.

Herregården omtales første gang i 1400 tallet. Den nuv. hovedfløjen er fra o. 1582. I dag rummer gården erhvervs- og boliglejemål.

J.P. Trap: Danmark. Femte udgave. Viborg amt. Bind VII, 1 (1962). Side 236-237:
Tårupgård tilhørte 1422 Jens Kaas (Sparre-K.), 1468 dennes søn rigsråd hr. Niels Kaas, blev 1492 ved skifte udlagt til hans søn Jens Kaas († efter 1519) og kom derpå til sønnerne magister Mogens Kaas, kantor i Ribe og kannik i Viborg († 1543), og Niels Kaas († 1535). Sidstn.s søn, kansler Niels Kaas († 1594) arvedes af sin brorsøn Gjord Kaas (henrettet 1616), der 1601 skødede T. til broderen Niels Kaas til Birkelse, som 1602 sammen med sin bror Mogens Kaas til Støvringgd. solgte den til sin svoger Preben Bild († s.å.), hvis enke Anne Kaas og datter Vibeke Bild († 1650, g. 1613 m. Erik Rantzau, † 1627) ejede den i fællesskab, men 1642 solgte Vibeke Bild den til Ingeborg Parsberg († 1665), enke efter Iver Juul. Hun afstod den (36 tdr. hartk.) før 1661 til sin søn Tønne Juul († 1684), g. m. Anna Cathrina Friis (af Haraldskær) († 1698). If. deres testamente af 1681 blev der af gd. og gods (1770: 35, 18 og 283 tdr. hartk.) oprettet Den Tårupgårdske Stiftelse til understøttelse for ugifte damer*). Hovedgden var bortforpagtet indtil 1806, da det ved kgl. resol. tillodes, at den bortsolgtes mod substitution af en fideikommiskapital. S.å. købtes den (35, 18 og 209 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. (skøde 1809) af kaptajn Erik Christian Müller til Møllerup († 1827), der efterhånden bortsolgte en del af fæstegodset og noget af hovedgdens hartk. efter bevilling af 1818. Fra ham blev den (28 tdr. hartk.), gods (22) m.m. ved tvangsauktion 1823 overtaget for 3020 rbdl. sølv af Statsgældsdirektionen, men 1826 blev den i henh. t. kgl. resol. af 1824 skødet for 6000 rbdl. sølv til Lorens Frederik Bahnson († 1883), der forbedrede gden meget, bl.a. ved plantninger. Han overdrog den 1876 til sønnen Jesper Jespersen Bahnson, sen. krigsminister og generalløjtnant, som 1899 overdrog den (29 tdr. hartk.) til Landmandsbanken i Kbh., der 1906 solgte den for 165.000 kr. til entreprenør Albrecht W. S. Johnson, som 1910 afhændede den for 210.000 kr. til et konsortium, der s.å. solgte den til J. Laursen til Ormstrup, som 1914 afhændede den (22 tdr. hartk.) til M. Jørgensen, der 1915 solgte den for 230.000 kr. til Jakob Andersen og O. R. Olesen. 1918 blev den af Dahl solgt for 575.000 kr. til G. Nielsen til Himmestrup og kbmd. P. Fischer, 1919 kom den til teglværksejer H. Olrik, som s.å. solgte den for 700.000 kr. til L. P. Nielsen, og derefter kom den til A. Jensen til Viskum, som 1922 afhændede den til bankdirektør L. P. Laursen, der 1924 solgte den for 380.000 kr. til fru Andrea Jørgensen, der ejede den til 1927. Sen. overtoges den af Jydsk Hypothekforening, 1929 af C.J. Sønnichsen og fra 1930 af S. H. Birkegaard, der udstykkede store arealer og drev restaurant i hovedbygn. Han solgte den 1941 til socialministeriet, der omdannede den til statsungdomslejr; nu er den en selvejende ungdomsskole. - Godsarkiv i NLA. CJ
Litt.: S. Nygaard i DSlHerreg. IV. 1945. 79-86. DLandbr. VI. 504-06. JySaml. 4. Rk. VI. 29-30 m.fl. Jeppe Aakjær. Fra T., AarbSkive. 1924. 74-102. Gudmund Schütte, Spøgeri på T. og i Tårup kirke, smst. 1924. 28-33. C. E. Secher. Danmark i ældre og nyere Tid. III. 1876. 142-47.

Hovedbygningen (fredet i klasse A), der ligger delvis omgivet af voldgrave tæt ud til Hjarbæk fjord neden for kirkens banke, er et trefløjet anlæg bestående af en grundmuret hovedfløj med ganske kort muret sidefløj mod s. ved v.enden og to bindingsværksfløje, den ene i forlængelse af den murede sidefløj. Hovedfløjen og det korte murede stykke af v.fløjen er vistnok opf. o. 1580 af Niels Kaas af munkesten i krydsskifte over sokkel af granitkvadre. Den har nu kun ét stokv. over kælderen og kamtakgavle, men et øvre stokv. og et tårn ved nv.hjørnet er nedrevet i 1700t., da også de to bindingsværksfløje opførtes. EH

*) Den Tårupgårdske Stiftelse var if. den opr. fundats 21/1 1698 opret. til understøttelse for 6 trængende af familien; direktionen skulle skiftevis føres af Juulerne og Friiserne "og være fri for at gøre regnskab, uden alene som de for Gud og med en god samvittighed kan forsvare .." If. en ny fundats af 21/3 1815 med tillæg af 4/3 1935 hæver 6 frøkener i 1. kl. hver 570 kr. årlig, 6 i 2. kl. hver 430 kr. årlig og 12 i 3. kl. hver 280 kr. årlig; to pladser besættes af familien med årlig hævning 570 kr. Ingen kan indskrives uden at være af adel el. datter af en mand i de 4 første rangklasser; kun 1/4 af de indskrevne må være døtre af mænd i 4. rangklasse. De indskrevnes antal er fastsat til 36. Efter tillæg af 4/3 1935 til fundatsen ydes kontant hævning til 24 frøkener og 4 ekspektanter. Kapitalen udgør ca. 440.000 kr.

Mere om gården:

Fotos på denne side er egne fotos - de må frit benyttes.

Til Slægtsforskning