Krogsbølle sogn, Skam herred, Odense amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 23.11.2023

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 4. Deel s. 104: Krogsbølle Sogn (Project Runeberg)

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 3. Bind s. 473: Krogsbølle Sogn (Project Runeberg)

Trap 5 online: Krogsbølle sogn.

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.


Krogsbølle kirke

Position:
- Legacy: N: 553428.8 Ø: 0102215.4
- GST: 586436 6159596
- Google Earth: 55 34' 28.8"N, 010 22' 15.4"E
Forklaring

Adresse: Krogsbølle Bygade 49, Krogsbølle, 5450 Otterup.

Kirkens ældste dele stammer fra 1200 tallet.

Mere om kirken:

Kørup

Position:
- Legacy: N: 553446.3 Ø: 0101918.2
- GST: 583324 6160076
- Google Earth: 55 34' 46.3"N, 010 19' 18.2"E
Forklaring

Adresse: Kørupvej 10, 5450 Otterup.

Herregården Kørup tilhørte fra 1400-tallet adelsslægten Podebusk i tre århundreder. Den ældste del af hovedbygningen er fra 1500 tallet.

Pritbern van Podebusk (1360 - 1426) var ejer af herregården.
Efter ham formentlig sønnen Claus Podebusk (1400 - 1474/77).
Claus' søn Predbjørn Podebusk (1460 - 1541) ejede den.

Trap Danmark, 5. udgave, Odense amt, bind V, 1 (1956), side 340-342:
Egebjerggård og Kørup. K. tilhørte fra 1400t. den fra Rygen indvandrede adelsslægt Podebusk (Putbus). Den første m. sikkerhed kendte ejer var hr. Predbjørn Podebusk († 1541), som nævnes hertil fra 1493, men sikkert har arvet K. efter faderen Claus Podebusk til Vosborg († senest 1477). Også sønnen hr. Claus Podebusk († 1540) nævnes til K., som derpå ejedes af dennes søn Mourids Podebusk († 1593), der forbedrede godset, idet han 1567 fik jus patronatus til Agernæs kirke, ligesom han sen. af kronen fik Æbelø (se s. 356) i mageskifte samt birkeret på sit gods (Agernæs, også kaldet Kørup birk, se ndf.). Han opførte en ny hovedbygn. og efterlod K. til sønnen Claus Podebusk "den rige" († 1616), hvis enke, fru Sophie Nielsdatter Ulfstand († 1625) 1617 begærede K.s hovedbygn. takseret til søskendeskifte. Ved dette tilfaldt K. sønnerne Mourids († senest 1637) og Henrik Podebusk til Krapperup († 1657). Sidstn. lagde de sidste bøndergde i K. by under hovedgden. Den tidl. avlsgård Egebjerg på Agernæs fik han ligeledes udvidet m. nedlagt bøndergods, hvorefter han fik den opret. til en hovedgd., som han efter sin saksiske hustru Sidonia Maria Abrahamsdatter friherreinde von Einsidel af Brandstein († 1673) kaldte Einsidelsborg. Ved skiftet efter ham blev de to hovedgde gjort lige i hartk. og tilfaldt hans to sønner. Rudolph Abraham Putbus († 1716) fik K. og Mourids Putbus († 1700) E. 4/1 1672 blev de to brødre ophøjede i den da. friherrestand, og 25/5 1676 fik de godserne opret. til hver sit baroni. Sidstn. fulgtes af sønnen Malte baron Putbus († 1750), som ved sin barnløse farbroders død forenede de to baronier. Han fulgtes af sønnesønnen Anselm Wilh. Carl Putbus († 1795), der 1764 afstod dem til sin ældre broder Malte Fr. Putbus († 1787). Han solgte dem if. kgl. bevilling af 5/1 1781 til Joachim Godske Moltke († 1818), der 1782 købte Æbelø af kmh. Heinen. ...
...
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Kørups hovedbygn., der er tidlig renæssance, ligger som midtfløj i et trefløjet anlæg, der åbner sig mod v. Den sydl. sidefløj er forbundet m. hovedfløjen og i lighed m. denne i to stokv. Den nordl. sidefløj er derimod kun i eet stokv. og ikke forbundet m. den n.-s.-gående hovedfløj, der opr. var bygget som enkelthus, sikkert af Mourids Podebusk; opførelsesåret må ligge efter 1582. Bygn.s nu rødkalkede mure hviler på en sokkel af granit; der er ingen kælder. Vinduesplaceringen er uregelmæssig, og det smalle hus’ stejle tag er dækket af røde tegl. Gavlene svarer i type til Skovsbos og Sandagergårds gavle, hvilket åbner spørgsmålet om, hvorvidt Skovsbos formodede bygmester Dominicus Baetiaz også har været mester for denne bygn.; ligesom på disse gårdes gavle har gavlene her vandret deling m. profilerede murstensbånd og svungne volutter, men er yderligere forsynet m. postamenter m. kugler. Mod ø. og s. ligger endnu en grav et stykke udenfor, men m. forb. til den dybe, stensatte vandgrav, der omgiver voldstedet.
Tove Bojesen arkitekt.

Mere om herregården:

Til Slægtsforskning