Hunderup sogn, Gørding herred, Ribe amt

Til Slægtsforskning
Opdateret d. 13.4.2021

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. udgave 6. Deel s. 498: Hunderup Sogn (Project Runeberg).

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. udgave 5. bind s. 813: Hunderup Sogn (Project Runeberg).

Nationalmuseet: Danmarks kirker: Kort over Gørding herred o. 1800.

Sognegrænsen kan findes på SDFE kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.

Hunderup kirke

Position:
- Legacy: N: 552611.4 Ø: 0084319.9
- GST: 482422 6143403
- Google Earth: 55 26' 11.4"N, 008 43' 19.9"E
Forklaring

Adresse: Kirkevej 86, Hunderup, 6740 Bramming.

Kirken er bygget o. 1200.

Gravminde for Niels Lange og hustru

I kirken findes et prægtigt gravmæle for Niels Lange til Kærgård (1500 - 1565) og hans hustru Abel Sørensdatter Skeel (1510 - 1585) (foto ved Blæsberg-Knudsen, findes på Wikimedia). Deres kister fandtes i en krypt under koret, og de to kisteplader er nu opsat på korets syd- og nordvæg.

Mere om kirken:

Kærgård

Position:
- Legacy: N: 552518.7 Ø: 0084246.0
- GST: 481821 6141775
- Google Earth: 55 25' 18.7"N, 008 42' 46.0"E
Forklaring

Adresse: Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming.

Hans Nielsen Lange (1470 - 1535) ejede gården, der oprindeligt lå ca. 300 m syd for den nuværende. Det var formentlig hans søn Niels Hansen Lange (1500 - 1565), der midt i 1500 tallet flyttede gården til sin nuværende position og opførte den med fire fløje. Niels Langes uægte søn Christen Lange kunne ikke arve gården; i stedet arvedes den af Hans Lange, en nevø til Niels.
Den nuværende trelængede bygning er fra 1695. Den huser i dag en landbrugsskole.

Trap Danmark, 5. udgave, Ribe amt, bind IX, 2 (1965), side 1029-1033:
Kærgård har været en hovedgård, der har tilhørt Henrik Esgesen (Lange), hvis søn Esge Henriksen i Hulkær vist 1478 solgte den til sin frænde ærkedegn i Ribe Thomas Lange († o. 1502). Fra 1503 nævnes Hans Nielsen Lange († 1535) til K., der kom til hans søn rigsråd Niels Lange († 1565), der forøgede godset og 1559 oprettede Hunderup birk. Da han ikke efterlod sig ægte børn, tilfaldt K. hans brodersøn Hans Gundesen Lange til Brejninggd. († 1609), og derefter dennes sønner øverste sekr. i kancelliet Tyge Lange († ugift 1614) og landsdommer Peder Lange († 1661), hvis søn Jørgen Lange 1662 solgte den (1638: 64 tdr. hartk., 1661: 70) til Erik Krag til Bramminge († 1672). Hans enke Vibeke Rosenkrantz skødede den 1687 (70 tdr. hartk., 1688: 44½) m. en del gods til svigersønnen generalløjtn. Frederik Gersdorff til Bramstrup († 1724), hvis enke Edel Margrethe Krag († 1739) 1731 skødede den (44½ tdr. hartk.) m. tiender og gods (1735 var tiender og kirkegods 73, bøndergods 463) til sønnen oberstløjtn. Chrf. Fr. v. Gersdorff († 1748), hvis enke Margrethe v. Rosenørn († 1786) udskiftede og frasolgte en stor del af bøndergodset. Ved auktionen i hendes dødsbo frasolgtes yderligere en del gods, mens hovedgården m. skov (46 tdr. hartk.), tiender (30) og 20 tdr. hartk. bøndergods købtes for 20.893 rdl. af sønnen kammerjunker Fr. Gersdorff, som, da hovedgårdsfriheden ikke var blevet sikret før godsets salg, 1789 fik tilladelse til at udstykke den i 7 parceller, hvorefter han 1790 skødede den samlet m. tiender, kirke- og bøndergods (44½, 30, 5 og 5½ tdr. hartk.) for 23.100 rdl. til kbmd. Niels Jacobsen († 1815) og Peder Thomsen fra Fanø, som s.å. solgte hpcl. (15), en anden parcel (4½) og skov (1) for 11.000 rdl. til tolder Müller i Hjerting. Han solgte 1790 hpcl. m.m. for 9000 rdl. til etatsråd Ditlev Kirketerp (tidl. til Dronningborg, † 1792), som 1791 fik tilladelse til at udparcellere den i 5 parceller, hvoraf hpcl. blev 7 tdr. hartk., samt 1 td. skovskyld. Derefter tilhørte gden justitsråd Poul Marcussen til Krastrup, som 1795 skødede den (1803: 9½ tdr. hartk.) til Peder Lydiksen Nissen, der 1809 skødede den til kammerjunker Andreas Charles Teilmann (sen. toldinsp., † 1852), som 1819 solgte den til J. C. H. Sørensen for 4480 rdl. Han skødede den 1827 (10½ tdr. hartk.) for 5280 rbdl. til prok. Søren Sørensen (tidl. til Lavlund), og han solgte den 1837 til Jens Chrf. Bolvig, efter hvis død 1856 den (1851: 13 tdr. hartk.) solgtes for 28.000 rdl. til gæstgiver J. Fr. Greisen i Ribe, der 1868 solgte hovedbygn. og et mindre areal til de omliggende kommuner, som indrettede den til fattiggård. Fra 1925 blev Hunderup kom. eneejer af gden, der efter at have afgivet jord til et par statshuse blev drevet som landbr. 1940 skænkede kom. hovedbygn. og park til staten, hvorefter bygn. restaureredes og blev indr. til statsungdomslejr. 1948 blev den købt af et udvalg, der her oprettede en landbrugsskole og i den anledning udv. bygn. stærkt. - Godsarkiv i NLA. HL
Litt.: J. M. Lauridsen. Salomon J. Frifelt og T. Kragelund. K. 1938. P. J. Petersen. Ribe Kjærgaards Bygningshistorie, AarbRibe. 1944-47. 279-97. H. K. Kristensen. Byggeperioder og bygherrer på Riber K., smst. 1956-59. 121-31. Sa. Niels Lange som bygherre på Riber K., smst. 677-79. J. Madsen. K., smst. 1908. 71-107. J. Richter. Jægermesteren paa K., smst. 1924-27. 603-34. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 524-34. DLandbr. VIII. 1936. 482.

Den trefløjede, grundmurede hovedbygning, der er fredet i kl. B, har en overmåde kompliceret bygningshist., hvad kun i ringe grad afspejles i dens nuv. nøgterne, hvidpudsede fremtræden. Borgens ældste plads var på det ndf. nævnte voldsted Møgelkærhøj. I 1500t.s første trediedel synes der at være opført et stenhus på den nuv. hovedbygn.s plads på et lavt, firsidet voldsted i skovens vestl. del, fra hvilken bygn. kælderen under hovedfløjens sdr. del, der er tøndehvælvet m. piller prydet m. tovsnoning, synes at stamme. Borggårdens udbygning til et stateligt, tre- el. firefløjet, lukket anlæg sker dog først efter 1550; et sandstensfragment (nu i Den antikvariske Samling i Ribe) m. rigsråd Niels Lange og Abel Skeels våbner og årst. 1552 daterer rimeligvis disse arbejder, hvorved der i tilknytning til det ældre stenhus opførtes en toetages hovedfløj m. høj kampestenssokkel, to lange sidefløje, ligeledes på høj grund og i v. en smal portfløj el. mur, hvis fundamenter er påvist. Der var fuld kælder under ø.- og s.fløjen, medens kælderen under n.fløjen først er udgravet i 1940rne. Fund af terracotta-plader og ornamenterede teglsten (genanv. som fyld under sen. murværk) af sa. beskaffenhed som de ved gesimsen og blindgalleriet på Brejninggård (Bølling hrd.) anvendte, hvoribl. brystværnspladerne m. Hans Langes og Johanne Skrams våbner, røber, at borggården i 1500t.s slutn. er blevet iklædt en forfinet udsmykning, rimeligvis stammende fra et nordty. værksted (Statius van Düren?].
O. 1695 lod generalløjtn. Frederik von Gersdorff dette anlæg underkaste en radikal modernisering og simplificering, hvorved vinduestakten blev regulariseret, borggården åbnet i v., hovedfløjen forsynet m. frontispice og kobbertag, og den pragtfulde udsmykning nedhugget. Over sidefløjenes indgange blev sat monogramtavler m. årst. 1695, og på havefacaden opsattes over den høje stentrappe en pilasterportal af genanvendte sandsten. Det er rimeligt at tænke sig, at den af Gersdorffs svoger, baron Fr. Krag på Stensballegård, til en lign. modernisering af et ældre anlæg benyttede bygm. Ernst Brandenburg har også forestået dette arbejde. Efter gårdens udstykning blev det storslåede anlæg o. 1830 ganske skamferet; hovedfløjen reduceredes til en etage, hvis ndr. halvdel blev lade, medens n.fløjen blev stald og s.fløjen 1868 indr. til fattiggård for de omliggende so. Gårdspladsens niveau hævedes betydeligt, så kældervinduerne dækkedes, og i hovedfløjens midte blev hugget en bred ladeport. Det afvalmede tag blev tækket m. strå. 1940 overtog staten den mishandlede bygn., der 1941-44 ved arkt. P. J. Petersen, Tønder, blev gennemgribende rest. og delvis retableret, uden at man dog søgte at udforme anlægget i nærmere overensstemmelse m. dets tidl. fremtræden, hvorfor resultatet (ikke mindst p.gr.af hovedfløjens svage udformning og de tætsiddende tagkviste) blev mindre lykkeligt. Ved restaureringen fremdroges i kælderen en mul. til alkymistiske forsøg anv. ovn, samt en i muren skjult latrinkanal. Over hovedindgangen indsattes et teglstensbånd m. mæanderbølger ("løbende hund") fra Hans Langes udsmykning, hvoraf andre fragmenter opbevares på gården. Efter at have været fredehjem for unge piger overgik bygn. m. 35 ha 1949 til den selvejende inst. Kærgaard landbrugsskole, og 1954 opførtes ved arkt. Reinh. Jensen, Bramminge, en moderne gymnastikbygn. v.f. hovedbygn.

I haven rejstes 1944 en mindesten for oberstinde Margrethe von Gersdorff, f. Rosenørn († 1786), og præsten Knud Lang († 1781), der gennemførte udskiftningen af godset.

Det i skoven i tilknytning til de nu tørlagte voldgrave eksisterende kanalsystem har næppe tjent fortifikatoriske hensyn; det er snarere afvandingsgrøfter og fiskedamme.

Ladegården lå tidl. i skoven ø.f. hovedbygningen; de nuv. bygninger er opført ude på marken noget v.f. denne. FIJ

I Engen lige v.f. Kærgaard ses det stærkt overpløjede Voldsted, Møgelkærhøj, fra det ældre Kærgaard; det synes at have bestået af en rund Borgbanke, adskilt ved en Grav fra en firkantet Forborg el. Ladegaardsholm, alt opr. omgivet af utilgængelig Mose. Ved en Udgravning foretaget 1937 af Hist. Samf. fandtes Tømmer og Bygningsspor (S. Alkærsig. Undersøgelse af Kærgaards ældre Gaardtomt, AarbRibe. 1936-39. 107-19). HS

Hunderup birk. 9/7 1559 bevilgede kongen, at Niels Lange til Kærgård måtte have Hunderup so. som et frit birk mod at holde birketing og birkefoged der. Hans fæstere i Vilslev og Darum skulle ligge til dette ting. Birket blev 2/12 1791 henlagt under Riberhus birk, efter at bøndergodset var blevet bortsolgt og gården udparcelleret. Det blev adskilt fra Riberhus birk 7/7 1812, hvorefter det blev forenet m. Gørding-Malt hrdr.
1743 var tingstedet nv.f. Kærgård i det yderste af hovmarken. Sen. var det i Hunderup, hvor der skal have været et af munkesten bygget tinghus. 10/7 1807 blev det bevilget, at tinget måtte holdes i Riberhus birks tingstue i Ribe. JHv
Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935-36. 221. 338. J. Madsen i AarbRibe. 1905. 46.

Mere om Kærgård:

Til Slægtsforskning