Horsens, Nim herred, Skanderborg amt
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2. Udgave 6. Deel s. 74: Horsens (Project Runeberg)
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Kongeriget Danmark, 3. Udgave 5. Bind s. 56: Horsens (Project Runeberg)
Trap 5 online: Skanderborg amt (1964): Horsens.
Gamle Horsens-billeder på horsensbilleder.dk.
Horsens Leksikon
Sognegrænser kan findes på SDFI kortviser i menuen til venstre under Administrative grænser.
Sønderbro sogn, Nim herred, Skanderborg amt
Bygholm
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555153.31 |
Ø: 0094934.70 |
| - GST: |
551714, 6191342 |
|
| - Google Earth: |
55 51' 53.31"N, 009 49' 34.70"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Schüttesvej 6, 8700 Horsens
Bygholm stammer fra 1300 tallet. I dag drives hotel på stedet.
Johan Bjørnsen (Bjørn) (1400 - 1475) var lensmand på Bygholm i 1400 tallet.
Trap 5 online: Bind 20 Skanderborg amt (1964): Side 460 - 462:
Bygholm er utvivlsomt det kgl. slot, som if. Ribeårbogen blev bygget i Horsens 1313 i forb. m. undertrykkelsen af bondeoprøret i Jylland. Af slottets lensmænd kendes Jens Bjørnsen (1333), hr. Peder Iversen Lykke (1364), hr. Jens Andersen Brok (af Estrup) (1369) og hr. Mogens Munk (Bjælke-M.) fra 1406 til sin død 1410, hvorefter dronn. Margrethe beskyldtes for at have bemægtiget sig nogle af hans ejendele på B. og Boller. 1435 blev der dog afgivet erklæringer om, at hun havde givet hans bror hr. Stig Munk "en god del" tilbage. Som foged på B. virkede 1417 Mikkel Ebbesen, 1446 og 1459 Mikkel Munk (af Fjællebro), 1474 og 1498 Hans Olsen, men 1492 Jep Ulf. Mogens Munk afløstes som lensmand vist af hr. Peder Mogensen (Glob, Due); 1424 var Peder Truelsen lensmand og derpå hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) til 1451; s.å. pantsatte kongen B. for 1333 rhinske gylden "gode af guld" til hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1456), hvis enke Anne Munk († o. 1462), søn hr. Knud Henriksen (Gyldenstierne) († o. 1467) og sønnesøn hr. Henrik Knudsen (Gyldenstierne) († 1517) derpå besad Bygholm len. Sidstn.s enke Karen Bille havde B. endnu 1532, men 1536 var lenet overgået til sønnen Otte Gyldenstierne. Efter hans død 1551 fik Holger Rosenkrantz til Boller af kongen lov til at indløse B. slot og len, og han var derpå lensmand til sin død 1575, hvorpå B. forlenedes til Claus Glambek, 1580 til Bjørn Kaas (Sparre-K.), 1581 til Niels Skram til Urup og 1583 til Erik Lange. Da denne pantsatte lenet og forlod landet, blev han ved en herredagsdom 1596 fradømt lenet, som atter kom til Niels Skram († 1601), derpå til Knud Brahe til Engelsholm og 1615 til Ernst Normand til Palsgd. 1617 var B. så forfalden, at kongen gav befaling til at nedbryde bygn. og benytte materialet til istandsættelse af Stjernholm (se s. 462), som fremtidig skulle være lensmandens residens, og hvorunder B. blev lagt som ladegd. Fr. III skødede 1661 Stjernholm slot og gd. (120 tdr. hartk.) m. 693 tdr. hartk. gods for 40.662 rdl. til Peder v. Uffeln og Dominicus og Johan v. Uffelns arvinger i Hamburg, som 1670 solgte den til lauenburgsk landmarskalk Joachim Werner Bülow († 1724). Han genopførte den i krigens tid nedbrændte ladegd. af materialer fra Stjernholm og fik 1683 mod at betale 30 rdl. pr. td. hartk. kgl. bevilling på, at B. måtte nyde sædegdsfrihed. Samtidig købte han af kongen B. mølle (opr. 70, 1662: 35, 1683: 17 1/2 tdr. hartk.) for 1000 rdl. m. ret til at lægge den under hovedgd.s takst. 1697 skødede han B. ladegd. m. Stjernholm og en stor mængde gods til sen. generalløjtn. Jørgen Rantzau († 1713), der 1705 skødede B. m. ml. (116 og 20 tdr. hartk.) og meget gods til Theodosius Levetzau til Oxholm († 1719). Bl. hans arvinger blev sønnen gehejmeråd Hans Frederik Levetzau († 1763) eneejer for 60.000 rdl.; hans enke Sophie v. Eyndten skødede 1766 B. m. tiender (69) og gods (867 tdr. hartk.) for 115.800 rdl. til Lars Thygesen († 1812), som 1766 blev adlet som de Thygeson og blev etatsråd. Han forbedrede i høj grad ejendommen og solgte den 1809 (skøde 1812) for 153.000 rdl. til brorsønnen stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson, som 1830 for gæld måtte overdrage den til statskassen. If. kgl. resol. af 1835 solgtes gd. og gods samt Årupgd., som N. E. de Thygeson havde tilkøbt, for 308.000 rbdl. sølv til kbmd., sen. hofjægerm., kmh. August Theodor Schütte, der solgte bøndergodset (B. blev 1844 sat til 133 tdr. hartk. ager og eng; 1850 var godset bragt ned til 382 tdr. hartk.). Efter hans død 1889 kom B. til sønnen Ludvig Theodor Schütte til Eskær († 1915) og solgtes 1916 for 1.700.000 kr. til grev Werner Schimmelmann, sen. til Løvenholm. Han afhændede den 1918 m. afbyggergden Nørremarksgd. og forpagtergdene Årupgd., Rugballegd., Østerhov og Mosegd. for 3 1/2 mill. kr. til Horsens kom., der endnu ejer den. Haven er off. anlæg for Horsens by, mens hovedbygn. er indr. som hotel og restaurant (Bygholm Parkhotel). Jorden er dels udstykket, dels bortforpagtet til Statens Redskabsprøver. - Godsarkiv i NLA.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. Ny S. III. 216-25. DLandbr. V. 658-61. Poul Mathiesen. Bygholm, ØstjyHj. 1957. 11-26, 1958. 33-55, 1959. 81-87.
Hovedbygn. er, som indskriften over havedøren meddeler, opf. af L. Thygesen og A. M. Lichtenberg 1775 "ved bygmester Anders Møller". Det trefløjede anlæg slutter sig nært til den jy. senbaroks gængse gårdtype, også husets form og enkeltheder er påfaldende gammeldags. Hovedfløjen, én etage m. høj kælder, har en svagt fremspringende, trefags midterrisalit m. trekantgavl både til gård og have. Havestuedøren sidder i en portal m. barokt svungen overdækning, portalen på gårdsiden har Louis-seize former og skyldes nok Horsens-billedhuggeren Jens Hiernøe. I hovedbygningens indre er den opr. inddeling m. kultiverede enkeltheder nogenlunde intakt. Huset stod endnu o. 1920 i gule flensborgsten, men er nu hvidkalket. Som alle de andre af G. de Lichtenberg, hans børn og svigerbørn opførte herregårdsanlæg åbner også Bygholm sin "cour d’honneur" ud mod ladegårdens vidtstrakte længer. Disse er fornyede.
Otto Norn museumsinspektør, professor, dr. phil.
I det nordøstlige Hjørne af Bygholm Park lige ved Aaen ligger Bygholm Voldsted, en Jordbanke af usædvanlig Højde (ca. 8 m) og med nærmest kvadratisk Grundplan, dog med stærkt afrundede Hjørner (Tværmaal foroven ca. 35 m). Banken omgives ved Foden af en Grav, og Vest herfor ligger en lav Holm, hvorpaa Gaardens Staldgaard har ligget. Ved Undersøgelse paa Bankens Topflade o. 1920 og 1953-56 er der fremkommet Bygningsrester, der viser, at Borgen har haft Fløje omkring en brolagt Gaardsplads. Langs NØ.siden er afdækket et Fundament af Kampesten og enkelte Skifter af Munkesten i Munkeskifte, ligesom der langs NV.- og SØ.siden er fundet Fundamenter af grundmurede Huse, der for en Del synes at være eftermiddelalderlige. Paa S.siden af Banken er sket en større Afgravning, og dette har medført Ødelæggelse af Bygningssporene her. Fra Gaardspladsen er der under den nordøstre Fløj ført en Afløbsrende. Banken synes at være blevet forhøjet en Del i Renæssancetiden. Om dens Opbygning og Borganlæggets opr. Karakter og Alder ved man i øvrigt intet.
Paa Horsens Museum opbevares en Del Fund fra Banken, stammende baade fra Middelalderen og Renæssancen. Bygningsfundamenterne ligger nu blotlagt paa Topfladen. Voldstedet benævnes ofte "Slangebjerg", et Navn, der vistnok hidrører fra en Serpentinesti, som i sin Tid blev lagt op ad Borgbankens Sider.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Mere om Bygholm:
Vor Frelser sogn, Nim herred, Skanderborg amt
Vor Frelsers kirke
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555143.8 |
Ø: 0095106.4 |
| - GST: |
553312, 6191068 |
|
| - Google Earth: |
55 51' 43.8"N, 009 51' 06.4"E |
|
| Forklaring |
Adresse: Torvet 9, 8700 Horsens.
Oplysninger om kirken:
Flg. blev begravet fra kirken:
Allégade 11
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555151.3 |
Ø: 0095039.7 |
| - GST: |
552845, 6191294 |
|
| - Google Earth: |
55 51' 51.3"N, 009 50' 39.7"E |
|
| Forklaring |
|
|
Allégade 11 ca. 1910. De to gamle er formentlig Flora Bergmann og Lars Larsen. Flora indrettede en slikbutik i kælderen t.v. Henset til at Allégade Skole var Floras genbo, har det nok været en fornuftig disposition. (Skolen huser i dag (2009) et seværdigt skolemuseum, der desværre er lukningstruet.) |
Allégade 11 i 2009. Det gamle hus er erstattet af et nyere. Til højre ses det tidligere børneasyl, der nu er en kommunal daginstitution. |
Allegade 69
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555203.4 |
Ø: 0095040.7 |
| - GST: |
552858, 6191669 |
|
| - Google Earth: |
55 52' 03.4"N, 009 50' 40.7"E |
|
| Forklaring |
Fabrikvej 28
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555204.7 |
Ø: 0095016.6 |
| - GST: |
552438, 6191704 |
|
| - Google Earth: |
55 52' 04.7"N, 009 50' 16.6"E |
|
| Forklaring |
Nørretorv 17
| Position: |
|
|
| - Legacy: |
N: 555207.4 |
Ø: 0095045.7 |
| - GST: |
552943, 6191792 |
|
| - Google Earth: |
55 52' 07.4"N, 009 50' 45.7"E |
|
| Forklaring |
Fotos på denne side er egne fotos, der frit må benyttes.
Til Slægtsforskning
